Læreplanatlas
Andet Skoletrin

Tredie Række. Bløddyr.

156

163. Dyrerigets tredie Række, Bløddyrene, have en blød Krop, uden Led; deres Bevægelser ere langsomme og uden Kraft, ja mange af dem kunne ikke flytte sig fra Stedet. Deres Nervesystem bestaar ligesom Insekternes af Knuder og Traade, men ikke ordnede regelmæssigt. 157Deres Blod er hvidt og koldt. Nogle af dem leve paa Landet og i Ferskvand, men de allerfleste i Havet. Hos nogle er Kroppen nøgen, men hos de fleste bedækket af Kalkskal, som afsondres af deres Hud; hos enkelte er Bedækningen brusk- eller geleagtig. Man kan inddele hele Rækken i to Afdelinger: nemlig i dem, som have særskilt Hoved, og i dem, som mangle denne Del.

Til første Afdeling høre Blækspruterne, som have Øine som Fiskene, en Mund som et Papegøienæb, omgivet med en Hud, hvorfra udgaa straaleformigt 8—10 Fangarme, som paa Indsiden ere besatte med Sugeskaale, hvormed de kunne fastholde sit Bytte. De kaldes derfor hovedføddede Bløddyr. Det øvrige Legeme er omgiven af en sækformig Kappe, som fortil er aaben, og indenfor hvilken de vakre Gjeller ligge. Naar Sækken udvides, strømmer Vandet ind, og, naar den sammentrækkes, stødes det ud gjennem en tragtformig Aabning med saadan Kraft, at hele Dyret stødes tilbage, saa at Bevægelsen i Vandet bliver baglæns. Denne Bevægelse sker med stor Hurtighed, naar Dyret forfølges af sin Fiende; men, dersom det ikke kan undgaa paa denne Maade, udsprøiter det af en Blære en sort Vædske, hvorved det bliver usynligt. Enkelte Arter opnaa en meget betydelig Størrelse.

Til samme Afdeling høre ogsaa de Bløddyr, som krybe om ved Hjælp af en Skive, som er fæstet til Dyrets Underside. De kaldes derfor bugføddede og er den talrigste Klasse i hele Rækken. Nogle af dem ere Landdyr, enten nøgne (f. Ex. den store, sorte Snegle og den graa Agersnegle) eller forsynede med Sneglehus; men de fleste leve i Vandet. Ferskvands sneglene have tyndskallede, Saltvandssneglene derimod som oftest tykke, faste og ofte prægtigt farvede Sneglehus, som ere yderst forskjellige i Skikkelse. Enkelte Saltvandssnegle ere nøgne.

Mange Sorter ere spiselige. I de varmere Have opnaa nogle Arter en betydelig Størrelse.

Til den Afdeling, som mangler Hoved, hører den store Klasse, som vi kalde Muslinger, hvis Legeme er omgivet af to Skaller, som kan bevæges mod hinanden. Indenfor Skallerne ligge de bladformige Gjeller paa begge Sider af Kroppen, hvis Bugside ofte er forsynet med en sammentrykket Fod, hvormed Dyret kan skubbe sig frem eller grave sig ned i den løse Havbund.

Alle Muslinger ere Vanddyr; men faa af dem leve i Ferskvand. Af en Sort, som findes i nogle af vore Elve, faar man ægte Perler, som ere meget kostbare, dersom de ere store, runde og glindsende. De fleste og vakreste Perler faar man dog af en stor Havmusling, som findes i det røde og indiske Hav, og af hvis Skaller man faar det vakre Perlemor. Flere Sorter Havmuslinger ere spiselige; men ingen er saa velsmagende som Østersen, der spises baade raa og kogt. Blaamuslingen er ogsaa spiselig; men hos os bruges den mest til Agn paa Fiskekrogene og indsamles derfor i stor Mængde. Den sidder ofte klasevis fast paa Strandklipper, Pæleværk o. s. v. ved faste Traade, som voxe ud fra dens Fod.

Til samme Afdeling hører en mindre talrig Bløddyrklasse, som man 158har kaldt Søpunge. Deres Legeme er omgivet af en Sæk med to Aabninger. Indenfor denne Sæk, som hos nogle Arter er tyk og fast, undertiden læderagtig, hos andre blød og gjennemsigtig, finder man en anden meget tynd Sæk, paa hvis Vægge sees et regelmæssigt fint Maskeværk. Dette er Gjellesækken, ved hvis Bund man opdager Mundaabningen, som leder ind til Tarmen, der er omgiven af en stor Lever, og ender i den ene Aabning af Ydersækken, medens den anden tjener til at skaffe Vandet og de Næringsmidler, som det indeholder, ind i Gjellesækken. De fleste Søpunge ere fastsiddende og tjene Fiskene til Næring.