Ringormene ligne i Skabning Tusindbenene; men istedetfor Fødder har de kun bløde, uledede Fremstaaenheder eller Børster paa Siderne af hvert Led, eller ogsaa ere de ganske fodløse. Nogle krybe eller svømme frit omkring, andre bo i kalkagtige eller hindagtige Rør, som dannes ved Udsvedninger af deres egen Krop, eller ogsaa sammenkitte de Sandkorn eller Smaastykker af Søskjæl til et saadant Rør. De fleste Sorter have intet særskilt Hoved. Rørormen har ofte prægtige, smuktfarvede Gjellebuske, som den skyder ud af Røret og udbreder i Vandet for at aande. Paa Østersskaller, Stene og Tang finder man næsten altid disse bugtede, trekantede eller runde og spiralsnoede Kalkrør; lægger man dem i et Glas med Søvand, da faar man snart se Dyret udstrække sine Gjellebuske; men, rører man ved disse, trækker det dem hurtigt ind og lukker Aabningen med en Prop, som sidder paa en Stilk. Til de fodløse, fritsvømmende Ringorme høre Iglerne, hvis forreste og bagerste Ende danne Sugeskiver, hvormed de kan hænge sig fast. Blodiglen har udenfor Mundskiven tre hvasse Tænder, hvormed den kan gjennemskjære andre Dyrs Hud og udsuge deres Blod.
Regnormen eller Metemarken lever i fugtig Jord og er eder vel bekjendt. Mange Orme leve inden i andre Dyr, især i deres Indvolde, og kaldes derfor Indvoldsorme. Selv Mennesket er plaget af saadanne; den trinde, lyserøde Spolorm, som i Skabning ligner en Metemark, og den lille Springmak plager især Børn. Bendelormen forekommer mest hos vorne Mennesker, men sjelden hos os Nordmænd. Den kan blive mange Alen lang og er ikke let at blive kvit.