155

De Leddyr, som leve i Vandet, aande som Fiskene ved Gjeller og høre til to store Klasser: Krebsdyrene og Ringormene, af hvilke den førstnævnte er den talrigste og er inddelt i mange Ordener.

De fleste og største Krebsdyr leve i Saltvandet, f. Ex. Hummeren, Krabberne og Rægerne, som alle have stilkede Øine, Følehorn og fem Par Fødder, hvilket ogsaa er Tilfældet med Elvekrebsen, som i Skabning ligner Hummeren og har ligesom denne en tyk Gribetang i Enden af første Fodpar. Halen er hos begge disse og hos Rægerne en lang, kraftig Svømmehale; men hos de korte, brede Krabber er den kort og skjult under Kroppen. Hunnerne bære Æggene med sig under Halen. De skifte Skal engang om Aaret. Deres Kjød er hvidt og velsmagende. Elvekrebsen findes kun i nogle faa Elvedrag i den sydøstlige Del af vort Land.

Af mindre Krebsesorter med syv Par Fødder og ustilkede Øine 156findes mangfoldige, og nogle af dem i saadan Mængde, at Finmarkens Myggesværme mod dem ere for intet at regne. Det største af alle Dyr, Grønlandshvalen, lever derfor næsten blot af disse Smaadyr; de er ogsaa mange Fiskes og Søfugles eneste Næring. I mange af vore Ferskvand findes en Sort af disse Smaakrebs, der kaldes Matflo, som og er Ørretens, Sikens og Harrens kjæreste Føde, af hvilken de blive meget fede. Alle disse Krebse ere meget graadige ligesom Insekternes Larver og gjøre undertiden Fiskerne Skade ved at søndergnave deres Garn.

Nogle af disse 14fodede Krebsdyr, især de fladtrykte Sorter, suge sig med forreste Fodpars skarpe Klør fast paa Fiske og kaldes derfor Fiskelus.

Foruden disse leve saavel i Fersk- som Saltvand mangfoldige Krebsdyr, som ere saa smaa, at de knapt kan opdages med bare Øine. Disse tjene den spæde Fiskeyngel til Føde. Silden, som for os Nordmænd er af saa stor Vigtighed, lever fornemmelig af saadanne smaa Krebsdyr. I se saaledes, at disse ere ligesaa nødvendige for Fiskene, som Insekterne for Fuglene.

155

De leddyr, som leve i vannet, ånde som fiskene ved gjeller og høre til to store klasser: Krepsdyrene og ringormene, av hvilke den førstnevnte er den talrigste og er inndelt i mange ordener.

De fleste og største krepsdyr leve i saltvannet, f. Ex. Hummeren, krabbene og rekene, som alle har stilkede øyne, følehorn og fem par føtter, hvilket også er tilfellet med elvekrepsen, som i skapning ligner hummeren og har likesom denne en tykk gripetang i enden av første fotpar. Halen er hos begge disse og hos rekene en lang, kraftig Svømmehale; men hos de korte, brede krabber er den kort og skjult under kroppen. Hunnerne bære eggene med seg under halen. De skifter skal engang om året. Deres kjøtt er hvitt og velsmakende. Elvekrepsen finnes kun i noen få elvedrag i den sydøstlige del av vårt land.

Av mindre krepsesorter med syv par føtter og ustilkede øyne 156finnes mangfoldige, og noen av dem i sådan mengde, at Finmarkens Myggesværme mot dem er for intet å regne. Det største av alle dyr, Grønlandshvalen, lever derfor nesten blot av disse smådyr; de er også mange Fiskes og Søfugles eneste næring. I mange av våre ferskvann finnes en Sort av disse småkreps, der kalles Matflo, som og er Ørretens, Sikens og Harrens kjæreste føde, av hvilken de blir meget feite. Alle disse Krebse er meget grådige likesom Insekternes larver og gjøre undertiden fiskerne skade ved at søndergnave deres garn.

Noen av disse 14fodede krepsdyr, især de flattrykte sorter, suge seg med forreste Fodpars skarpe klør fast på fisker og kalles derfor fiskelus.

Foruten disse leve såvel i Fersk- som saltvann mangfoldige krepsdyr, som er så små, at de knapt kan oppdages med bare øyne. Disse tjene den spede fiskeyngel til føde. Silden, som for oss nordmenn er av så stor viktighet, lever fornemmelig av sådanne små krepsdyr. Dere ser således, at disse er likeså nødvendige for fiskene, som insektene for fuglene.