De Leddyr, som leve i Vandet, aande som Fiskene ved Gjeller og høre til to store Klasser: Krebsdyrene og Ringormene, af hvilke den førstnævnte er den talrigste og er inddelt i mange Ordener.
De fleste og største Krebsdyr leve i Saltvandet, f. Ex. Hummeren, Krabberne og Rægerne, som alle have stilkede Øine, Følehorn og fem Par Fødder, hvilket ogsaa er Tilfældet med Elvekrebsen, som i Skabning ligner Hummeren og har ligesom denne en tyk Gribetang i Enden af første Fodpar. Halen er hos begge disse og hos Rægerne en lang, kraftig Svømmehale; men hos de korte, brede Krabber er den kort og skjult under Kroppen. Hunnerne bære Æggene med sig under Halen. De skifte Skal engang om Aaret. Deres Kjød er hvidt og velsmagende. Elvekrebsen findes kun i nogle faa Elvedrag i den sydøstlige Del af vort Land.
Af mindre Krebsesorter med syv Par Fødder og ustilkede Øine 156findes mangfoldige, og nogle af dem i saadan Mængde, at Finmarkens Myggesværme mod dem ere for intet at regne. Det største af alle Dyr, Grønlandshvalen, lever derfor næsten blot af disse Smaadyr; de er ogsaa mange Fiskes og Søfugles eneste Næring. I mange af vore Ferskvand findes en Sort af disse Smaakrebs, der kaldes Matflo, som og er Ørretens, Sikens og Harrens kjæreste Føde, af hvilken de blive meget fede. Alle disse Krebse ere meget graadige ligesom Insekternes Larver og gjøre undertiden Fiskerne Skade ved at søndergnave deres Garn.
Nogle af disse 14fodede Krebsdyr, især de fladtrykte Sorter, suge sig med forreste Fodpars skarpe Klør fast paa Fiske og kaldes derfor Fiskelus.
Foruden disse leve saavel i Fersk- som Saltvand mangfoldige Krebsdyr, som ere saa smaa, at de knapt kan opdages med bare Øine. Disse tjene den spæde Fiskeyngel til Føde. Silden, som for os Nordmænd er af saa stor Vigtighed, lever fornemmelig af saadanne smaa Krebsdyr. I se saaledes, at disse ere ligesaa nødvendige for Fiskene, som Insekterne for Fuglene.