Læreplanatlas
Andet SkoletrinAnden Række. Leddyr.

160. Edderkoppe og Tusindben.

154

Edderkoppene skjelne sig fra Insekterne derved, at Hoved- og Brystdelen ikke ere adskilte, hvorimod Bagkroppen sædvanlig kun ved en kort Stilk er forbunden med Forkroppen. De have ogsaa et Par Fødder mere end Insekterne (altsaa 4 Par), men mangle bestandig Vinger og undergaa ingen Forvandling.

Denne Klasse kan inddeles i tre Ordener: nemlig egentlige Edderkoppe, Skorpioner og Midder.

155Hos os findes mange Slags Edderkoppe og Midder; men Skorpionerne findes kun i de varme Lande.

Hvorledes en Edderkop ser ud, og hvorledes den af nogle smaa Vorter paa Baglivet udtrækker en seig Materie, som strax i Luften bliver en fin, men stærk Traad, er eder alle bekjendt. I sine Væv fange Edderkoppene Fluer, Myg og andre smaa Insekter og udsuge deres Blod. De ere os derfor til stor Nytte; thi uden deres Hjælp vilde vi rent forgaa af disse skadelige Smaadyr. I Amerika findes en Slags Edderkop, som er saa stor, at den fanger og dræber Smaafugle. Dens Bid er ogsaa giftigt for Mennesker.

Skorpionen ser ud som en Krebs, men har en lang Hale, som bestaar af flere aflange Ledstykker, hvoraf det sidste ender i en spids, krum, hul Braad, hvormed den kan hugge gjennem Huden og udgyde en giftig Saft i Saaret. Den opholder sig under Stene og paa mørke Steder. Forrest paa Hovedet har den to Gribetænger, som ligne Hummerklør.

Midderne ere ofte saa smaa, at vi knapt kan se dem med bare Øine. De findes baade paa Planter og Dyr og formere sig overmaade stærkt. En Sort graver sig Gange i Huden hos urenlige Mennesker og frembringe derved Saar og Blæmmer, som foraarsage en ulidelig Kløe. Denne Hudsygdom kaldes Skab eller Fnat og kureres ved Indgnidning af Grønsæbe blandet med Svovlblomme og derefter ved lunkne Bad. Denne ækle Sygdom, som er smitsom ved Berørelse eller ved at bruge Skabsyges Gang- eller Sengklæder, er desværre altfor almindelig i mange Egne af Landet, hvor Folket ikke holder sig selv eller sine Klæder og Huse rene. Dersom Skabsygen varer længe, kan den gaa over til andre livsfarlige Sygdomme, ja til Spedalskhed.

I Jorden, under Stene og Løv, finder man ofte flere Sorter Leddyr med Hoved og et Legeme, som bestaar af mangfoldige Ledstykker, forsynede med et eller to Par ledede Fødder. Man kalder disse lange Smaadyr Tusindben eller Skaalorme. Nogle af dem lyse i Mørke. De aande ved Luftrør som Insekterne.