153

Langt mindre talrig er den Orden, som man har kaldt de halvvingedækkedes, fordi den forreste Del af deres Vinger er fast og den bagerste hindeagtig. Deres Sugerør er kort, men undertiden saa spidst, at det kan stikkes igjennem Huden paa Mennesker og Dyr for at suge deres Blod. Dette er Tilfældet med den ildelugtende, blodtørstige Væggelus, som, uagtet den mangler Vinger, regnes til denne Orden, som den ligner i alt andet. Den samme ækle Lugt har Bærtægerne.

Et lidet grøngult Insekt, som ogsaa hører til denne Orden, stikker 154sit Sugerør ind i Saftrørene hos Græsplanterne og suger Saften, som den atter giver fra sig som et hvidt Skum, hvormed den omgiver sit hele Legeme, og skjuler sig paa denne Maade for sine Fiender. Dette Skum kalder man Troldkjærringspyt. Insektet selv kan gjøre lange Hop.

De halvvingedækkede Insekter undergaa ligesom de retvingede ingen anden Forvandling end den, at deres Unger, som i Skabning og Levemaade ligne Forældrene, ved det sidste Hudskifte faa Vinger og blive frugtbare.

Den talrigste Orden næst de helvingedækkedes dannes af de Insekter, som alene have et Par Vinger. Hos os findes flere tusinde forskjellige Arter tovingede Insekter, hvoraf følgende ere de mærkeligste:

Bremserne, som lægge sine Æg paa Huden af forskjellige, mest græsædende Pattedyr. Naar disse saa slikke sig, komme Æggene ned i deres Mave og udklækkes til Larver, som ved skarpe Hager hægte sig fast ved Mavehuden og nære sig af dens Safter. Dette er Tilfældet med Hestebremsen. Naar Larverne ere fuldvoxne, slippe de Taget, føres med Hestens Foder gjennem Tarmene og udstødes med Gjødselen, hvori de forpuppe sig. Kobremsen lægger sine Æg paa Kjøernes Ryg; de udklækkede Larver bore sig gjennem Huden og foraarsage Knuder og Bylder, krybe omsider ud og forpuppe sig i Jorden. De kaldes hos os Værer. De fuldt udviklede Bremser tage ingen Næring til sig; thi de have ingen Mundaabning.

Klæggene ere blodsugende; den største Sort er Hesteklæggen; Blinningen er meget mindre med prægtigfarvede Øine. Stikfluen ligner vor almindelige Husflue, men har en spids sort Sugebraad. Husfluen har en Sugesnabel, som er but i Enden; den lægger sine Æg i Gjødsel, Søppel og andre Urenligheder. Spyfluen er større og lægger sine Larver i Kjød; de voxe hurtigt og have ligesom Bremse-Klæg- og de øvrige Fluelarver hverken Hoved eller Fødder.

Myggene og Knottene ere meget mindre, men meget plagsomme Insekter, som med Graadighed udsuge Blod af Mennesker og Dyr. I Finmarkens Birkelier langsmed Bække og Elve ere de især saa talrige, at de danne tætte Sværme, der se ud som Skyer. De lægge sine Æg i Vandet, og Larverne, som svømme livligt op og ned deri, tjene især Smaafiskene til Føde.

Heste- eller Skalfluerne ere flade, seiglivede Fluer, som fornemmelig plage Hestene og især have sit Tilhold under deres Hale.

Der gives mange vingeløse, sugende Insekter, som have liden Lighed med de øvrige. Lopper og Lus er en velfortjent Plage for svinske, urenlige Mennesker.

153

Langt mindre talrig er den orden, som man har kalt de halvvingedækkedes, fordi den forreste del av deres vinger er fast og den bakerste hindeagtig. Deres sugerør er kort, men undertiden så spisst, at det kan stikkes igjennom huden på Mennesker og dyr for å suge deres blod. Dette er tilfellet med den illeluktende, blodtørstige veggelus, som, uaktet den mangler vinger, regnes til denne orden, som den ligner i alt annet. Den samme ekle lukt har bærtegene.

Et lite grønngult insekt, som også hører til denne orden, stikker 154sitt sugerør inn i Saftrørene hos gressplantene og suger saften, som den atter giver fra seg som et hvitt skum, hvormed den omgiver sitt hele legeme, og skjuler seg på denne måte for sine fiender. Dette skum kaller man trollkjerringspytt. Insektet selv kan gjøre lange Hop.

De halvvingedækkede insekter undergå likesom de retvingede ingen annen forvandling enn den, at deres unger, som i skapning og levemåte ligne foreldrene, ved det siste Hudskifte få vinger og bli fruktbare.

Den talrigste orden nest de helvingedækkedes dannes av de insekter, som alene have et par vinger. Hos oss finnes flere tusen forskjellige arter tovingede insekter, hvorav følgende er de merkeligste:

Bremsene, som legge sine egg på huden av forskjellige, mest græsædende pattedyr. Når disse så slikke seg, komme eggene ned i deres mave og utklekkes til larver, som ved skarpe hager hekte seg fast ved Mavehuden og nære seg av dens safter. Dette er tilfellet med hestebremsen. Når larvene er fullvoksne, slippe de taket, føres med Hestens Foder gjennom tarmene og utstøtes med gjødselen, hvori de forpupper seg. Kubremsen legger sine egg på Kjøernes rygg; de udklækkede larver bore seg gjennom huden og forårsake knuter og byller, krype omsider ut og forpuppe seg i jorden. De kalles hos oss Værer. De fullt udviklede bremser ta ingen næring til seg; thi de har ingen munnåpning.

Kleggene er blodsugende; den største Sort er hestekleggen; Blinningen er meget mindre med prægtigfarvede øyne. Stikkfluen ligner vår alminnelige husflue, men har en spiss sort Sugebraad. Husfluen har en Sugesnabel, som er butt i enden; den legger sine egg i gjødsel, søppel og andre Urenligheder. Spyfluen er større og legger sine larver i kjøtt; de vokser hurtig og have likesom bremse-Klæg- og de øvrige Fluelarver hverken hode eller føtter.

Myggene og knottene er meget mindre, men meget plagsomme insekter, som med grådighet utsuge blod av Mennesker og dyr. I Finmarkens Birkelier langsmed bekker og elver er de især så talrige, at de danne tette Sværme, der se ut som skyer. De legge sine egg i vannet, og larvene, som svømme livlig opp og ned deri, tjene især småfiskene til føde.

Heste- eller skalfluene er flate, seiglivede fluer, som fornemmelig plage hestene og især have sitt tilhold under deres hale.

Der gives mange vingeløse, sugende insekter, som har liten likhet med de øvrige. Lopper og Lus er en velfortjent plage for svinske, urenslige Mennesker.