152

De aarevingede Insekter danne en meget stor Orden, og de fleste af dem udmærke sig ved beundringsværdige Kunstdrifter og derved, at de forene sig sammen til fælles Arbeider og danne ordnede Samfund, hvori hver enkelt har sit bestemte Arbeide at udføre. De have ogsaa to Par Vinger, hvis grove Aarer danne store og uregelmæssige Masker, og i Enden af Bagkroppen en Braad, som enten tjener dem til Forsvarsvaaben eller til at bringe deres Æg ind under Overhuden paa de Planter eller Dyr, som skulle tjene deres Larver til Føde.

Bierne, Humlerne, Hvepserne og Myrerne leve sammen i ordnede Samfund. Et saadant bestaar af en eller flere frugtbare Hunner og Hanner og en Mængde ufrugtbare Hunner, som kaldes Arbeidere. Hos Myrerne ere disse vingeløse, men hos de andre bevingede. Dersom I dagligen i Juni Maaned ville besøge en Myretue, naar Veiret er godt, og Solen skinner, saa faa I ganske vist en Dag se en Mængde vingede Myrer komme frem af Hullerne og flyve afsted. Dette er unge Hanner og Hunner, som skal ud i Verden, for at blive Fædre og Mødre til nye Slægter. I denne Sværmetid ere Arbeiderne meget urolige og vandre vidt omkring for at finde unge, befrugtede Hunner. Dersom nu en Flok Arbeidere finde flere saadanne saa langt fra sin Bolig, at de ikke ville slæbe dem derhen, saa begynde de at bygge en ny. De grave Gange i Jorden og bringe Hunnerne derind, hvor disse nu begynde at lægge Æg. De underjordiske Gange bedække de med Barnaale, som de flittig slæbe til Stedet i saa stor Mængde, at de danne en Tue saa stor, at Regn og Kulde ikke kan trænge ned i de Gange, hvori Hunnerne opholde sig. Myreæggene ere meget smaa, og de udklækkede Larver opfødes af Arbeiderne med megen Omhu, indtil de ere blevne fuldvoxne og forvandle sig til Pupper, hvis Hylster er hvidt og ægformigt. De fleste tro, at disse Pupper ere Myreæg, og kalde dem saaledes. Disse Pupper pleies og bevogtes af Arbeidsmyrerne med ligesaa stor Omhu, som da de vare Larver. Nu trænge de rigtignok ikke til at mades, men desto mere til Varme, for at deres Forvandling til fuldkomne Insekter kan gaa hurtigere for sig. Derfor bære Arbeiderne dem, naar Solen skinner paa Tuen, og Veiret er varmt, op tæt under Overfladen. Dersom man da river Toppen af Tuen, faar man ofte se en Mængde Pupper. Men Arbeiderne ere strax paafærde med at redde disse og bære dem i Munden dybere ned i Gangene, medens andre Arbeidere søge at bortjage Fienden ved at bide og udsprøite en fin, stærkt lugtende Vædske af Baglivet. Imod Solen ser denne Udsprøitning ud som utallige fine Vandspring. Myrerne ere meget stridbare, og de forskjellige Arter føre ofte Krig med hverandre og holde ordentlige Slag. Man har seet, 153at Seierherrerne have ført Pupperne bort fra de Overvundnes Tue til sin egen, og de udklækkede Myrer maa da forrette det besværligste Arbeide med at indsamle Føde til Herrernes Larver og til Vinterforraad for det hele Samfund.

Snyltehvepsene stikke Hul paa andre Insektlarvers Hud med det lange Rør, som de have i Enden af Baglivet, og som er Udgangsrøret for deres Æg, og lægge et eller flere Æg i Saaret. Larverne, som krybe ud af Æggene, nære sig nu af den store Larves Fedt; men, naar da denne er bleven Puppe, mangler den det Fedt, som den skulde bruge til sin Forvandling til fuldkomment Insekt, og maa saaledes dø, medens de smaa Snyltehvepslarver forvandle sig til Pupper indenfor den døde Larves Hud og bryde som fuldkomne Snyltehvepse ud af sit Fængsel. Dette er en af de mange Maader, paa hvilken Gud standser visse Insekters altfor store Formerelse.

Til Insekterne med Sugemund høre Sommerfuglene, hvis fine Vinger ere besatte med utallige Skjæl af mangeslags Farver. Skjællene ere saa smaa, at de for det blotte Øie se ud som Støv, og de gaa let af ved Berørelse. Sommerfuglene udgjøre en meget talrig Orden, og deres graadige, bladædende Larver foraarsage ofte stor Skade. Nogle Arter ere alene i Bevægelse om Dagen, og disse ere de vakreste; andre sværme om i Tusmørket med sin tykke Krop og smale Vinger. Deres store, men vakkert farvede Larver have i Bagenden et krumt Horn. Mindre end disse ere de egentlige Natsommerfugle, hvis Farve sædvanlig er graaagtig. Blandt disse gives der mange Arter, hvis Larver, strax førend Forvandlingen til Puppe, omspinde sit Legeme med en fin Traad, som de trække ud af sit eget Legeme, ligesom Edderkoppene. Denne fine Traad, som kan være over 100 Alen lang, kaldes Silke, og Larverne Silkeorme. Den Art, hvoraf man faar den meste og bedste Silke, er kommen fra China, men opfødes nu overalt, hvor Morbærtræet, af hvis Blade den nærer sig, kan trives. Opføningen af disse Larver, Afhaspningen af deres Silkespind, dets Spinding og Vævning beskjeftiger Millioner Mennesker, som derved tjene sit Brød. Nogle af de mindste, som lægge sine Æg paa uldne Tøier og tørre Skind af Pattedyr og Fugle, kaldes Møl. Deres Larver gnave og spise af disse Ting og gjøre derved Menneskene stor Skade. De fuldkomne Sommerfugle leve alene af søde Plantesafter; men mangfoldige nyde i denne Del af sit Liv ingen Føde.

152

De årevingede insekter danne en meget stor orden, og de fleste av dem utmerke seg ved beundringsverdige Kunstdrifter og derved, at de forene seg sammen til felles arbeider og danne ordnede samfunn, hvori hver enkelt har sitt bestemte arbeide å utføre. De har også to par vinger, hvis grove årer danne store og uregelmessige masker, og i enden av bakkroppen en Braad, som enten tjener dem til forsvarsvåpen eller til å bringe deres egg inn under overhuden på de planter eller dyr, som skulle tjene deres larver til føde.

Biene, humlene, vepsene og Myrerne leve sammen i ordnede samfunn. Et sådant består av en eller flere fruktbare hunner og hanner og en mengde ufruktbare hunner, som kalles arbeidere. Hos Myrerne er disse vingeløse, men hos de andre bevingede. Dersom dere dagligen i juni måned ville besøke en Myretue, når været er godt, og solen skinner, så få dere ganske vist en dag se en mengde vingede myrer komme frem av hullene og flyve av sted. Dette er unge hanner og hunner, som skal ut i verden, for å bli fedre og mødre til nye slekter. I denne svermetid er arbeiderne meget urolige og vandre vidt omkring for å finne unge, befrugtede hunner. Dersom nå en Flok arbeidere finne flere sådanne så langt fra sin bolig, at de ikke ville slepe dem derhen, så begynne de å bygge en ny. De grave ganger i jorden og bringe Hunnerne derind, hvor disse nå begynne å legge egg. De underjordiske ganger bedekke de med Barnaale, som de flittig slepe til stedet i så stor mengde, at de danne en tue så stor, at Regn og kulde ikke kan trenge ned i de ganger, hvori Hunnerne oppholde seg. Myreeggene er meget små, og de udklækkede larver opfødes av arbeiderne med mye omhu, inntil de er blitt fullvoksne og forvandle seg til pupper, hvis hylster er hvitt og eggformig. De fleste tro, at disse pupper er myreegg, og kalle dem således. Disse pupper pleies og bevoktes av arbeidsmyrene med likeså stor omhu, som da de var larver. Nå trenge de riktignok ikke til å mates, men desto mer til varme, for at deres forvandling til fullkomne insekter kan gå hurtigere for seg. Derfor bære arbeiderne dem, når solen skinner på Tuen, og været er varmt, opp tett under overflaten. Dersom man da river toppen av Tuen, får man ofte se en mengde pupper. Men arbeiderne er straks paafærde med å redde disse og bære dem i munnen dypere ned i gangene, mens andre arbeidere søke at bortjage fienden ved å bite og udsprøite en fin, sterkt luktende væske av Baglivet. Imot solen ser denne utsprøyting ut som utallige fine vannspring. Myrerne er meget stridbare, og de forskjellige arter føre ofte krig med hverandre og holde ordentlige slag. Man har sett, 153at seierherrene have ført puppene bort fra de Overvundnes tue til sin egen, og de udklækkede myrer må da forrette det besværligste arbeide med å innsamle føde til herrenes larver og til vinterforråd for det hele samfunn.

Snyltevepsene stikke Hul på andre Insektlarvers hud med det lange Rør, som de har i enden av Baglivet, og som er utgangsrøret for deres egg, og legge et eller flere egg i såret. Larvene, som krype ut av eggene, nære seg nå av den store Larves fett; men, når da denne er blitt puppe, mangler den det fett, som den skulle bruke til sin forvandling til fullkomment insekt, og må således dø, mens de små snyltevepslarver forvandle seg til pupper innenfor den døde Larves hud og bryte som fullkomne Snyltehvepse ut av sitt fengsel. Dette er en av de mange måter, på hvilken Gud stanser visse Insekters altfor store Formerelse.

Til Insekterne med sugemunn høre sommerfuglene, hvis fine vinger er besatte med utallige skjell av mangeslags farger. Skjellene er så små, at de for det blotte Øye se ut som støv, og de gå lett av ved berøring. Sommerfuglene utgjøre en meget talrig orden, og deres grådige, bladetende larver forårsake ofte stor skade. Noen arter er alene i bevegelse om Dagen, og disse er de vakreste; andre sverme om i Tusmørket med sin tykke kropp og smale vinger. Deres store, men vakkert farvede larver har i bakenden et krumt Horn. Mindre enn disse er de egentlige Natsommerfugle, hvis farge sedvanlig er gråaktig. Blant disse gives der mange arter, hvis larver, straks før forvandlingen til puppe, omspinne sitt legeme med en fin tråd, som de trekker ut av sitt eget legeme, likesom edderkoppene. Denne fine tråd, som kan være over 100 alen lang, kalles silke, og larvene silkeormer. Den art, hvorav man får den meste og beste silke, er kommet fra China, men opfødes nå overalt, hvor morbærtreet, av hvis Blade den nærer seg, kan trives. Opføningen av disse larver, Afhaspningen av deres Silkespind, dets spinning og vevning beskjeftiger millioner Mennesker, som derved tjene sitt brød. Noen av de minste, som legge sine egg på uldne tøyer og tørre skinn av pattedyr og fugler, kalles Møl. Deres larver gnave og spise av disse ting og gjøre derved menneskene stor skade. De fullkomne sommerfugler leve alene av søte plantesafter; men mangfoldige nyte i denne del av sitt liv ingen føde.