Den første store Afdeling indeholder Insekter med Bidemund, og den anden dem med Sugemund.

Til første Afdeling høre de, hvis forreste Par Vinger ere tykke, faste og tjenlige til at beskytte det tynde, hindede bagerste Par — Flyvevingerne —, som kan foldes sammen og lægges ind under hint, som derfor kaldes Vingedækkerne. Disse bedække ogsaa som oftest hele Bagkroppen. De helvingedækkede Insekter udgjøre en stor Orden, og mangfoldige, især udenlandske Arter, have glimrende Farver. Nogle leve af andre Insekter og have lange, spidse Kjæver. De, som leve paa Landet, løbe hurtigt og kaldes derfor Løbere; de, som opholde sig i Vandet, ere gode Svømmere og kaldes Vandkalve. Andre leve mest i og af Gjødsel og kaldes derfor Skarnbasser. Disse have plump Krop og korte stærke Fødder, som ere skikkede til Gravning. Den største af de indenlandske Skarnbasser er Tordyvelen. Atter andre leve af Træernes Blade, Frugter, Bark eller Ved, f. Ex. Marihønerne, Snude- og Barkbillerne samt Tømmermændene eller Træbukkene med Følehorn, som ere længere end hele Kroppen. Til Helvingedækkerne hører ogsaa den spanske Flue med blaagrønne, glindsende Vingedækker. Dens hele Legeme indeholder et skarpt Stof, som, naar det kommer paa vor Hud, foraarsager Svie og trækker Blærer. — Den Orden, som man kalder de retvingedes, med to Par temmelig faste, læderagtige, furede Vinger og kraftig Bidemund, er ikke meget talrig. De mærkeligste i den ere Græshopperne, som i de varme Lande ere sande Landeplager. Sirissen søger gjerne ind i Menneskenes Boliger og spiser baade Mel og Brød. Endnu mere brydsomme ere Kakkerlakkerne i de varme Lande. De retvingede Insekters Unger ligne Forældrene, men have ingen Vinger. — Net- eller Florvingerne have 152to Par klare Vinger, i hvilke Aarerne danne et fint, vakkert Maskeværk. Af denne Orden have vi her i Landet Øienstikkerne eller Bismerne, som mest opholde sig ved Damme, Kjærn og Bække, der flyde gjennem Myrland. Larverne opholde sig i Vandet og ere meget graadige. De fortære en Mængde Fiskerogn.

Den første store avdeling inneholder insekter med bitemunn, og den annen dem med sugemunn.

Til første avdeling høre de, hvis forreste par vinger er tykke, faste og tjenlige til å beskytte det tynne, hindede bakerste par — flyvevingene —, som kan foldes sammen og legges inn under hint, som derfor kalles Vingedækkerne. Disse bedekke også som oftest hele bakkroppen. De helvingedækkede insekter utgjøre en stor orden, og mangfoldige, især utenlandske arter, have glimrende farger. Noen leve av andre insekter og have lange, spisse kjever. De, som leve på landet, løpe hurtig og kalles derfor løpere; de, som oppholde seg i vannet, er gode svømmere og kalles vannkalver. Andre leve mest i og av gjødsel og kalles derfor Skarnbasser. Disse have plump kropp og korte sterke føtter, som er skikkede til Gravning. Den største av de innenlandske Skarnbasser er tordivelen. Atter andre leve av Træernes Blade, frukter, bark eller Ved, f. Ex. Marihønene, Snude- og barkbillene samt tømmermennene eller trebukkene med følehorn, som er lenger enn hele kroppen. Til Helvingedækkerne hører også den spanske flue med blågrønne, glinsende Vingedækker. Dens hele legeme inneholder et skarpt stoff, som, når det kommer på vår hud, forårsaker svie og trekker blærer. — Den orden, som man kaller de retvingedes, med to par temmelig faste, læraktige, furede vinger og kraftig bitemunn, er ikke meget talrig. De merkeligste i den er gresshoppene, som i de varme land er sande landeplager. Sirissen søker gjerne inn i Menneskenes boliger og spiser både mel og brød. Enda mer brysomme er kakerlakkene i de varme land. De retvingede Insekters unger ligne foreldrene, men have ingen vinger. — Net- eller florvingene have 152to par klare vinger, i hvilke årene danne et fint, vakkert Maskeværk. Av denne orden har vi her i landet øyenstikkerne eller bismerne, som mest oppholde seg ved dammer, Kjærn og bekker, der flyte gjennom Myrland. Larvene oppholde seg i vannet og er meget grådige. De fortære en mengde Fiskerogn.