Dyrerigets anden Række dannes af de saakaldte Leddyr, som ikke have nogen indre Benrad, men derimod en fast Hud, som er delt i Led eller Ringe; de have heller ingen Rygmarv, men istedetfor den en enkelt eller dobbelt Række Nerveknuder, som ligge under Spiserøret og Indvoldene paa Legemets Underside. Deres Muskler ere hvide, og Blodet er næsten klart blaahvidt. Man kjender allerede meget over hundrede tusinde forskjellige Sorter Leddyr og har derfor delt denne store Række i mange Klasser.
Den største og mærkeligste af disse er Insekternes, til hvilken man regner alle de Leddyr, hvis Legeme er delt i tre Afsnit, Hovedet, Brystet og Baglivet. Til Brystdelen er fæstet tre Par Fødder og som oftest to Par Vinger. Luften trænger ind i deres Krop gjennem flere Aabninger og fordeles gjennem fine Aanderør overalt i Legemet. Paa Hovedet findes de ledede Fremstaaenheder, som kaldes Følehorn, de store Øine, som ere sammensatte af mangfoldige smaa, samt Munddelene, der ere af høist forskjellig Dannelse, afpasset efter den Føde, som de ere bestemte til at nyde. De fleste Insekter undergaa en høist mærkelig Forvandling. Af deres Æg fremkommer et lidet krybende Dyr, der ser ud som en Orm, der enten har Hoved og Fødder eller mangler disse Dele. Disse Smaaorme kaldes Larver. De ere meget graadige, voxe fort, skifte flere Gange Hud, indtil de ere blevne fuldvorne; da høre de op at æde, søge sig et bekvemt Sted og forvandles til Pupper. Indenfor det faste Puppeskal, som mange forinden Forvandlingen har omgivet med Silkespind, ligge de nu stille, medens deres Krop omdannes til et fuldkomment Insekt, ligt Forældrene. Naar denne Forvandling er fuldbragt, sprænge de Puppehylsteret og begynde et nyt Liv, mere herligt og frit, end da de kravlede om som graadige Larver. De have nu faaet Vinger, som ofte skinne med de herligste Farver, og hvormed de svæve muntert om i Solskinnet. Man har derfor sammenlignet Sommerfuglenes Forvandling med den Opstandelse til uforkrænkelig Herlighed, som Christus har lovet de Troende. — Der gives ingen Dyreklasse, hvis Undersøgelse fylder Naturforskernes Sind med saa dyb Beundring af Guds Visdom og Omsorg for selv de mindste af sine Skabninger; thi i deres smaa Legemer har han nedlagt en saadan Mangfoldighed af beundringsværdige Drifter, at Betragteren fristes til at tro, 151at de besidde menneskelig Forstand, og maa sande Visdommen af Salomons Ord, at Menneskene kunne lære meget af disse Smaadyr. Hundrede, ja tusinde tykke Bøger vilde ikke forslaa, naar man skulde beskrive alle de Forretninger, som Gud har givet Insekterne at udføre. Deres uhyre Mængde erstatter, hvad der mangler hver enkelt i Størrelse. Hos os kunne vi i enkelte Aar se hele store Strækninger af Furuskove, hvis Naale ere aldeles opædte af Millioner graadige, grønne Insektlarver, og ligesaa store Strækninger af tør Granskov, som er uddød derved, at utallige Larver af Barkbillen har opædt Sævjelaget mellem Bark og Ved. Insekternes Frugtbarhed er saa stor, at man paastaar, at Larverne af en Snes Spyfluer kan fortære en død Oxe hurtigere end en Løve. Da flere Sorter fortære Planter og Dyr, som Menneskene ville have til Nytte og Underholdning for sig selv, saa blive disse Sorter ofte skadelige, men det er sjeldent, at Mennesket selv kan mægte at formindske deres Antal. De bedste Hjælpere i denne Kamp ere dels andre Insekter, dels insektædende Fugle og Pattedyr.
Man kan inddele den store Insektklasse i Underafdelinger og bruge Munddelens Bygning og den mere eller mindre fuldstændige Forvandling til Kjendemærker.