149

Til Fiskene med brusket Rygrad hører Størfisken, Haierne eller Haaerne, Rokkerne eller Skaterne, Havmusen eller Havgyllingen, Negenøinene eller Stensugerne og Slim- eller Piraalen.

Størfiskene har Gjeller eller Gan som Benfiskene. Foran den tandløse Mund, paa Hovedets Underside, sees fire nedhængende Skjeggetraade; Legemet er besat med langsgaaende Rækker af haarde Benskjolde. En Sort findes hos os, men er sjelden.

Af Haierne findes her ved Kysten flere Arter. De have fem Gjelleposer og ligesaa mange Gjelleaabninger paa hver Side tæt bag Hovedet; Munden er besat med flere Rækker Tænder. Brugden eller Brygden er den største af alle Fiske, da den kan blive indtil 28 Alen lang, og dens Lever kan fylde 16 Tønder. Den dræbes med Harpun og Landse ligesom Hvalerne og det alene for den fede Levers Skyld; thi Kjødet spises ikke. Paa store Kroge, agnede med Sælhundspæk, fiskes den graadige Haakjærring især ved Islands og Finmarkens Kyster. Dens Lever fylder 1—2 Tønder. I de varmere Have følger den glubske Menneskeslugerhai Skibene og sluger mangen Sømand, der har været saa uheldig at styrte i Søen eller uforsigtig nok til at bade sig, naar Skibet ligger i Havn. En liden Sort Hai fiskes hos os paa Krog; dens Kjød spises og dens skarpe Hud bruges af Snedkere til at glatte Træet. Rokkerne have ogsaa fem Gjelleaabninger paa hver Side; men de staa paa Undersiden af det meget fladtrykte Legeme. Ogsaa hos dem er Munden under Hovedet. Halen er meget smal og oftest besat 150med spidse Tagger. Hos os spises de ikke; men Franskmændene synes meget godt om denne Sort Fisk.

Havgyllingen er skabt som Haierne, men har en meget lang piskedannet Hale, hvorfor den har faaet Navn af Sømus. Af Leveren faar man en klar Olje.

Hos Negenøinene ender Hovedet i en Sugeskive, hvormed den kan fæste sig til Stene eller andre Legemer. Skiven er besat med Tænder, hvormed den kan skrabe Hul paa Huden og æde sig ind i andre Fiske. Dens Krop er som Aalens; men den har syv Gjelleaabninger paa hver Side. Den findes baade i Salt- og Ferskvand.

149

Til Fiskene med brusket ryggrad hører Størfisken, Haierne eller håene, Rokkerne eller skaterne, Havmusen eller Havgyllingen, Negenøinene eller steinsugerne og Slim- eller pirålen.

Størfiskene har gjeller eller Gan som benfiskene. Foran den tannløse munn, på Hovedets underside, sees fire nedhængende skjeggtråder; Legemet er besatt med langsgående rekker av harde benskjold. En Sort finnes hos oss, men er sjelden.

Av Haierne finnes her ved kysten flere arter. De har fem Gjelleposer og likeså mange gjelleåpninger på hver side tett bak hodet; Munnen er besatt med flere rekker tenner. Brugden eller Brygden er den største av alle fisker, da den kan bli inntil 28 alen lang, og dens lever kan fylde 16 Tønder. Den drepes med harpun og lanse likesom hvalene og det alene for den feite Levers skyld; thi kjøttet spises ikke. På store kroker, agnede med selhundspekk, fiskes den grådige håkjerring især ved Islands og Finmarkens Kyster. Dens lever fyller 1—2 Tønder. I de varmere Have følger den glupske Menneskeslugerhai skipene og sluker mangen sjømann, der har vært så uheldig å styrte i sjøen eller uforsiktig nok til å bade seg, når skipet ligger i havn. En liten Sort hai fiskes hos oss på krok; dens kjøtt spises og dens skarpe hud brukes av snekkere til å glatte treet. Rokkerne have også fem gjelleåpninger på hver side; men de står på undersiden av det meget flattrykte legeme. Også hos dem er munnen under hodet. Halen er meget smal og oftest besatt 150med spisse tagger. Hos oss spises de ikke; men franskmennene synes meget godt om denne Sort fisk.

Havgyllingen er skapt som Haierne, men har en meget lang piskedannet hale, hvorfor den har fått navn av Sømus. Av Leveren får man en klar olje.

Hos Negenøinene ender hodet i en Sugeskive, hvormed den kan feste seg til Steiner eller andre Legemer. Skiven er besatt med tenner, hvormed den kan skrape Hul på huden og ete seg inn i andre fisker. Dens kropp er som ålens; men den har syv gjelleåpninger på hver side. Den finnes både i Salt- og ferskvann.