Ser jeg til den Himmel blaa,Til de seilende Skyer, den malede Bue,Maanen med Sølvhornet paa,Stjernehæren, den straalende Lue,Lynets mørke Tilholdssted,Der, hvor Tordenen løfter sindundrende Hammer,Naar den slaar i Fjeldet ned,Knuser Skoven og alt, hvad denrammer: —Stor er du, da bryder jeg ud,Stor er du, o Himmelens Gud!For din himmelhøie HaandDybt i Støvet jeg bøier min Aand.

Ser jeg til det vilde Hav,Der, hvor Skibene gaa med devimplede Toppe,Dumpe ned i dybe Grav,Nu igjen er paa Bølgerne oppe,Der, hvor han, som drager Sværd,Kaskelotten, Havhesten medSpringeren ride,Hvor til visse ReisefærdTid og Vei Vandreslægternevide; —Stor er du, da bryder jeg ud,Stor er du, o Bølgernes Gud!Hav, og hvad i Havet bor,Det forkynder, din Guddom er stor.

Ser jeg til den vide Jord,Til de Bjerge, de Dale, de Skove,de Strande,Til den bugtefulde Fjord,Til de Floder,de springende Vande,Til de Dyr i Tusind talFra Jordhulernes Slægter, denkrybende Vrimmel,Til de Faar og Fæ i Dal,Til den høieste Ørn underHimmel: —Stor er du, da bryder jeg ud,Stor er du, al Skabningens Gud!Himmel, Hav og hele Jord,Lover Herren! hans Guddom erstor.

Ser jeg til den himmel blå,Til de seilende skyer, den malede bue,Månen med Sølvhornet på,Stjernehæren, den strålende lue,Lynets mørke tilholdssted,Der, hvor tordenen løfter sindundrende Hammer,Når den slår i fjellet ned,Knuser skogen og alt, hva denrammer: —Stor er du, da bryter jeg ut,Stor er du, o Himmelens Gud!For din himmelhøye håndDypt i støvet jeg bøyer min ånd.

Ser jeg til det ville hav,Der, hvor skipene gå med devimplede Toppe,Dumpe ned i dype grav,Nå igjen er på bølgene oppe,Der, hvor han, som drar sverd,Kaskelotten, Havhesten medSpringeren ride,Hvor til visse reiseferdTid og vei vandreslektenevide; —Stor er du, da bryter jeg ut,Stor er du, o Bølgernes Gud!Hav, og hva i havet bor,Det forkynner, din guddom er stor.

Ser jeg til den vide jord,Til de Bjerge, de daler, de skoger,de Strande,Til den buktefulle fjord,Til de Floder,de springende Vande,Til de dyr i Tusind talFra Jordhulernes slekter, denkrypende vrimmel,Til de får og fe i dal,Til den høyeste Ørn underHimmel: —Stor er du, da bryter jeg ut,Stor er du, all Skabningens Gud!Himmel, hav og hele jord,Lover Herren! hans guddom erstor.