Sump- eller Vadefuglene have langt Næb og lange Ben og nære sig mest af Snegler, Orme, smaa Vanddyr og Fiske. De ere alle Trækfugle her i Norden. Nogle ere store, f. Ex. Tranen, Storken og Heiren. Storken kommer sjelden til os. Spoverne har langt, krumt Næb, flyve høit og fort, samt ere meget skye. Den sorte og hvide Kjeld med sit lange røde Næb og røde Ben opholder sig ved Søkysten. Heiloen og Boltiten tilbringe Sommeren paa Fjeldmyrene; Fisketiten ved Kjærn, Elve og Bække; Rugden i Skovene, Bekkasinerne i Myrer og paa fugtige, tuede Enge. — Agerrixen lader baade Nat og Dag sin knirkende Stemme høre fra de grønne Agre og Enge. Denne Sumpfugl har kortere Næb end de andre og ligner i Skabning meget en halvvoren Kylling. Den flyver ogsaa daarligt, men løber meget raskt gjennem det tætte Græs.
I de varmere Verdensdele findes nogle meget store Fugle, som i Skabning ligne Sumpfuglene, men have kortere Næb og saa smaa Vinger, at de ikke kunne flyve. Man kalder dem Strudsfugle. Den største af dem, som lever i Afrikas Ørkener, er næsten fire Alen høi og saa stærk, at den kan bære en voxen Mand paa Ryggen. Paa et 144Par af de sydasiatiske Øer lever den sorte Kasuar, hvis Fjer næsten ser ud som Hestetagel. Emuen findes i Nyhollands og Nanduen i Sydamerikas Steppeegne.