Alle de Fugle, som jeg hidindtil har omtalt, leve i Engifte. Hannen hjælper sin Mage med at bygge Redet, ruge Æggene og made Ungerne, som fødes nøgne og blinde og maa fodres i Redet, indtil de selv kunne flyve.
Dette er ikke Tilfældet med Hønse- Sump- og mange af Svømmefuglene, som ikke bygge nogen kunstig Rede, og hvis Unger, naar de komme ud af Ægget, ere dunklædte og for det meste strax kan løbe omkring med Moderen, som ellers varmer dem og hjælper dem til at finde Føden.
Hønsefuglene have kort, hvælvet Næb, stærke Laar, men svagere Klør, og temmelig korte, stive Vinger. De have allesammen velsmagende Kjød og lægge mange Æg. Her i Landet har vi i vore Skove den store Tiur, hvis Hun kaldes Røi, den vakre Aarfugl, og den hvidkjødede Hjerpe; paa vore Fjelde Li- og Fjeldrypen, samt i den senere Tid paa de dyrkede Marker Raphønen og den lille Vagtel, som er en Trækfugl, der ikke hvert Aar kommer til os. Af Hønsefuglene har Mennesket tæmmet flere Sorter og gjort dem til Husdyr. Vore tamme Høns nedstamme fra Asia, ligesaa den prægtige Paafugl og Fasanerne; den haleløse, smaaplettede, hurtigløbende og skrigende Perlehøne er kommen fra Afrika; den dumstolte, brusende og buldrende Kalkun fra Amerika.