Svømmefuglene have kortere Ben, og Tæerne ere forbundne med en Hud, som, naar de sprikes ud fra hverandre, danner et bredt Aareblad, hvormed de kunne ro sig frem paa Vandet. I denne Orden findes Fugle af meget forskjellig Legemsbygning. Nogle ere udmærkede Flyvere med let Krop, lange Vinger og lang Hale, f. Ex. Ternerne; andre flyve tungt formedelst sine korte Vinger og tunge Krop f. Ex. Lommen; nogle nære sig alene af Planteføde, f. Ex. Gaasen; andre alene af Fisk, saasom Maagerne og Alkerne, eller af al Slags Føde f. Ex. Ænderne. Af de planteædende og altædende Sorter har Mennesket tæmmet nogle, og de ere baade formedelst sit velsmagende Kjød og sine varme, bløde Fjer og Dun blevne nyttige Husdyr.
Her i Landet findes mange Slags Svømmefugle. Af de letflyvende, langvingede Fiskeædere har vi otte Arter Maager, hvoraf Havmaagen eller Svartbagen er den største; tre Slags Terner, og ligesaa mange Sorter Tyvjo. Langtude paa Havet svæve Stormfuglene let hen over Bølgerne og synes at trives bedst i Stormen.
De to mørkfarvede, slugvorne Skarvarter, Stor- og Smaaskarven, styrte sig fra de bratte Klipper ned i Søen, dukke under, gribe med Næbbet og nedsluge Fiske, saa store, at man knapt kan begribe, hvorledes de kan faa dem ned. Hos disse Fugle ere alle fire Tæer forbundne med Svømmehud. Dette er ogsaa Tilfældet med de store Pelikaner, som under Næbbet har en stor, vid Sæk, hvori de kan gjemme en Mængde Fisk, hvormed de made sine Unger.
Hos de kortvingede Lommer, Alker, Lunner og Teister staa Fødderne saa langt tilbage, at de vel kunne sidde opreist, men ikke gaa. Desto dygtigere ere de til at svømme og dukke, idet de, naar de ere under Vandet, ogsaa ro sig frem med Vingerne.
De gaase- eller andeartede Fugle ere for os de vigtigste. Den tamme Gaas og And nedstammer fra Arter, som begge findes vilde hos os. En mindre Slags Gaas med sort Hoved og Hals, hvis Sider ere tegnede med to halvmaanedannede Flekker, trækker i Slutningen af Mai i store Flokke langsmed Kysten nordover til Spidsbergen, hvor den om Sommeren udruger sine Unger. Omkring Norges sydligste Forbjerg Lindenæs skydes mange, og de ere da meget fede og velsmagende. Denne Gaaseart kaldes Prutgaasen eller Gaulen. I det nordlige Norge gjør Vildgjæssene stor Skade paa Agrene, baade Vaar og Høst. Af de velsmagende Graaænder har man her Stokanden, Stamdyret til vor tamme And, Brunnakken og den lille vakre Krikand. Stokanden har blaat Vingespeil, og de to andre grønt. Disse Sorter opholde sig mest i Ferskvand.
Svartænderne eller Sjøorrerne ere plumpere af Skabning, leve mere af Smaafisk og Skjældyr, hvorved deres Kjød faar Transmag. Af alle vore vilde Svømmefugle har vi størst Nytte af Edderfuglen, der 145udfodrer sit Rede med bløde Dun, som Hunnen plukker af sit Underliv. Naar man borttager disse, plukker den af sig paanyt, og paa denne Maade kan man fra Rederne hente to til tre Gange baade Dun og Æg; thi den værper paanyt, naar man blot passer paa at tage et Par Æg af hvert Rede. Da det er en Herlighed ved en Eiendom, at ret mange af disse Fugle lægge sine Reder der, saa freder man saadanne Steder, og kalder dem Dunvær.
Fiskeænderne have langt smalt Næb med en Række spidse Sagtænder langs efter hver Næbrand. Med disse Tænder holde de Fisken fast. De ere ligesom Lommen skadelige for vore Ferskvandsfiskerier, men meget vakre Fugle.