141

Alle de Fugle, som jeg nu har omtalt, har tre Fortæer og en Bagtaa; men der gives ogsaa mange Fugle, hos hvilke to Tæer vende fremad og to bagud. Da de fleste af disse Fugle ere gode Klatrere, saa har man kaldt dem Klatrefugle. Her i Landet findes kun faa saadanne, og med Undtagelse af to Arter høre de til 142Hakkespetslægten, hvoraf man har syv forskjellige Arter. Den største af dem er Sortspetten eller Gjertrudsfuglen med rød Hætte, en større og en mindre Slags Grønspet, og fire sorte og hvide, blandt hvilke en Sort kun har tre Tæer og gul Hætte. Hakkespetterne ere meget nyttige Fugle, som bestandig ere paa Jagt efter Larvene af de Insekter, som ere skadelige for vore Skove. Idet de med fem stærke Klør holde sig fast paa Træstammerne og støtte sig paa den kileformige, stive Hale, hugge de Hul paa Barken med sit stærke, kantede Næb og stikke sin lange, smale Tunge, hvis Spids er hornagtig, forsynet med Agnorer, ind i Insekternes Gange, gjennembore Beboerne og trække dem ud. Vendehalsen eller Saagauken er en Trækfugl, graa og sort, stor som en Lærke, skriger som en Taarnfalk, har ligedan Tunge som Spetterne og lever næsten alene af de Myrer, som løbe omkring paa Træernes Grene og Blade.

Gjøgen er ogsaa en Trækfugl, som kommer til os henimod Midten af Mai og melder sin Ankomst ved sin høitlydende Galen. I Størrelse, Skabning og Flugt ligner den en Spurvehøg, men er blaagraa af Farve, med hvidt Underliv. Den klatrer ikke, uagtet den har saakaldte Klatrefødder. En Besynderlighed ved Gjøgen er det, at den ikke selv udruger sine Æg, men lægger dem ind i andre insektædende Smaafugles Rede, dog kun et Æg i hvert. Naar Gjøgungen er udklækket, trykker den snart sine Pleieforældres egne Børn ud af Redet og er en saadan Slughals, at de stakkers Smaafugle næsten slæbe Livet af sig med at skaffe dem Føde. Jeg har endog seet, at andre Smaafugle have hjulpet dem med Opfostringen.

I de varme Lande leve mange Slags Fugle med Klatrefødder, og de fleste af dem har meget prægtige og brogede Farver. De mærkeligste ere Papegøierne med sit tykke, krumme Næb og kjødede Tunge. Mange af dem kunne lære at eftersige hele Ord og Sætninger. De bruge Fødderne, som vi bruge Hænderne, og, naar de klyve, hjælpe de ogsaa til med Næbbet. De knække Skallen paa Nødder og ere især glade i Frø, som indeholder Olje. De synes ogsaa godt om Sukker. Tukanerne eller Peberfuglene bruge sine Fødder som Gjøgen. Deres bueformige Næb er næsten saa stort som hele Kroppen, men hult og let. De leve i Amerika; men de stornæbbede Næshornfugle, der have Fødder som Ravnene, leve i Afrika og Asia.

I Amerika leve de smaa, hurtigflyvende Kolibrier, hvis Fjer skinne som Guld og Ædelstene. Nogle af dem ere i Kroppen ikke større end en Humle.

Paa nogle Øer i Sydhavet leve de prægtige Paradisfugle.

141

Alle de fugler, som jeg nå har omtalt, har tre Fortæer og en Bagtaa; men der gives også mange fugler, hos hvilke to tær vende fremad og to bakut. Da de fleste av disse fugler er gode klatrere, så har man kalt dem Klatrefugle. Her i landet finnes kun få sådanne, og med unntakelse av to arter høre de til 142hakkespettslekten, hvorav man har syv forskjellige arter. Den største av dem er Sortspetten eller Gjertrudsfuglen med rød hette, en større og en mindre Slags grønnspett, og fire sorte og hvite, blant hvilke en Sort kun har tre tær og gul hette. Hakkespettene er meget nyttige fugler, som bestandig er på jakt etter Larvene av de insekter, som er skadelige for våre skoger. Idet de med fem sterke klør holde seg fast på trestammene og støtte seg på den kileformige, stive hale, hugge de Hul på barken med sitt sterke, kantede nebb og stikke sin lange, smale tunge, hvis spiss er hornaktig, forsynet med agnorer, inn i Insekternes ganger, gjennombore beboerne og trekke dem ut. Vendehalsen eller Saagauken er en trekkfugl, grå og sort, stor som en lerke, skriker som en tårnfalk, har likedan tunge som spettene og lever nesten alene av de myrer, som løpe omkring på Træernes grener og Blade.

Gjøken er også en trekkfugl, som kommer til oss henimot midten av mai og melder sin ankomst ved sin høitlydende Galen. I størrelse, skapning og flukt ligner den en Spurvehøg, men er blågrå av farge, med hvitt underliv. Den klatrer ikke, uaktet den har såkalte klatreføtter. En besynderlighet ved gjøken er det, at den ikke selv udruger sine egg, men legger dem inn i andre insektetende Smaafugles rede, dog kun et egg i hvert. Når gjøkungen er utklekket, trykker den snart sine pleieforeldres egne barn ut av Redet og er en sådan slukhals, at de stakkers småfugler nesten slepe livet av seg med å skaffe dem føde. Jeg har endog sett, at andre småfugler have hjulpet dem med oppfostringen.

I de varme land leve mange Slags fugler med klatreføtter, og de fleste av dem har meget prektige og brokete farger. De merkeligste er papegøyene med sitt tykke, krumme nebb og kjødede tunge. Mange av dem kunne lære at eftersige hele ord og setninger. De bruker føttene, som vi bruker hendene, og, når de klyver, hjelpe de også til med nebbet. De knekker skallen på nøtter og er især glade i frø, som inneholder olje. De synes også godt om sukker. Tukanene eller pepperfuglene bruke sine føtter som gjøken. Deres bueformige nebb er nesten så stort som hele kroppen, men hult og lett. De leve i Amerika; men de stornæbbede neshornfugler, der har føtter som ravnene, leve i Afrika og Asia.

I Amerika leve de små, hurtigflygende kolibrier, hvis fjær skinne som gull og edelstener. Noen av dem er i kroppen ikke større enn en humle.

På noen øyer i Sydhavet leve de prektige paradisfugler.