140

De insektædende Fugle ere overmaade talrige og nyttige. Nogle af disse, f. Ex. Svalerne fange Insekterne i Flugten. Der gives baade Dagsvaler og Natsvaler. Begge Sorter have kort fladt Næb, men stort Gab, lange Vinger og korte Fødder.

Den sorte Fjeld- eller Taarnsvale flyver høiest og hurtigst. Ladesvalen med sin blaasorte Overkrop, sin rustrøde Strube og sin lange, saxformede Hale, glæder os ved sin Ankomst om Vaaren som Forbud paa den mildere Aarstid og lader sin muntre Kvitren høre under sin lette Flugt. Den bygger sit Rede af Ler og Straa inde i Husene paa Lofter og i Lader. Tagsvalen med blaasort Overkrop, hvid Underdel og Gump samt fjerklædte Fødder til Tæerne bygger Redet under Tagskjægget, og den graabrune lille Strandsvale i Sandbakker.

Af Natsvaler har vi hos kun en Sort, som vi kalde Natteravnen eller Kvelknurren, som i Farve ligner en Katugle, men i Skabning en Svale. Jeg kommer til at tale om den en anden Gang.

Andre insektædende Fugle sidde paa Træernes Grene eller paa Gjerder og Stene og lure paa forbiflyvende Insekter, som de da med megen Behændighed snappe i Luften. Fluesnapperne, Busk- og Stenskvætten leve alene af Insekter, som de fange paa denne Maade.

Atter andre snappe baade flyvende Insekter og krybende Larver og Metemark. Dette gjør Linerlen, Rødstjerten og mange af vore Sangfugle.

Trostene og Sidensvansen leve om Vaaren og Sommeren af Insekter, Larver, Snegle og Regnorme, men om Høsten og Vinteren af Bær.

Meiserne eller Titerne, Fuglekongen og Tommeliten eller Gjerdesmutten opsøge Insektæg, Larver og Pupper i Sprækker i Barken, i Løvet og i Træernes Knopper og blive her hele Vinteren, beskjeftigede med sit nyttige Arbeide. Af Meiser findes hos os mange Arter; den største af dem er den vakre Kjødmeise eller Talgtite.

Alle de Fugleslægter, som jeg nu har opregnet, har længere Næb og Ben end Svalerne, men Næbbet er for det meste smalt; og Overnæbbet har tæt bagenfor Spidsen et fint Indhak paa hver Side. Dog mangler dette hos Meiserne.

Et stærkere og i Spidsen krummet Overnæb har Tornskrikerne, som foruden Insekter ogsaa dræbe og fortære Mus og Smaafugle. Af de to norske Arter er den største blaagraa med sort Streg gjennem Øinene og stor som en Trost; den anden er ikke større end en Gulspurv og har rustrød Ryg. Hos begge er Halen lang, og de røre den som en Skjære. Af Skrikerne har vi her i Landet to Slags, nemlig Nøddeeller 141Kornskriken og Lavskriken. Den førstnævnte har paa Vingerne nogle vakre blaa og hvide Fjere, den anden har en rustrød Hale og brunt Overhoved og har sit Tilhold øverst oppe i Granskoven. De har samme Levemaade som Tornskrikerne.

Korpen eller Ravnen, Kraaken, Kajen og Skjæren har længere og tykkere Næb end Skrikerne. De spise al Slags Føde, men foretrække dog Larver, Snegler og Metemark. Den sorte Korp er den største og mest kjødædende af hele Slægten. Da den dræber en Mængde Fugleunger og stjæler Æg, samt gjør stor Skade paa Fiskeværene, hvor Fisken tørkes, maa den med Rette kaldes en Skadefugl.

Den vakre Stær er derimod en flittig Opsøger af Insektlarver og erstatter derved rigelig den Skade, som den imellem gjør ved at spise Kirsebær.

140

De insektetende fugler er overmåte talrige og nyttige. Noen av disse, f. Ex. Svalene fange insektene i flukten. Der gives både Dagsvaler og Natsvaler. Begge sorter have kort flatt nebb, men stort gap, lange vinger og korte føtter.

Den sorte Fjeld- eller tårnsvale flyver høyest og hurtigst. Ladesvalen med sin blåsorte overkropp, sin rustrøde strupe og sin lange, saksformede hale, gleder oss ved sin ankomst om våren som forbud på den mildere årstid og lader sin muntre Kvitren høre under sin lette flukt. Den bygger sitt rede av Ler og strå inne i husene på Lofter og i Lader. Taksvalen med blåsort overkropp, hvit underdel og Gump samt fjærkledde føtter til tærne bygger Redet under takskjegget, og den gråbrune lille Strandsvale i Sandbakker.

Av Natsvaler har vi hos kun en Sort, som vi kaller Natteravnen eller Kvelknurren, som i farge ligner en Katugle, men i skapning en svale. Jeg kommer til å tale om den en annen gang.

Andre insektetende fugler sitte på Træernes grener eller på gjerder og Steiner og lure på forbiflygende insekter, som de da med mye behendighet snappe i luften. Fluesnapperne, Busk- og steinskvetten leve alene av insekter, som de fanger på denne måte.

Atter andre snappe både flygende insekter og krypende larver og meitemark. Dette gjør Linerlen, Rødstjerten og mange av våre sangfugler.

Trostene og Sidensvansen leve om våren og sommeren av insekter, larver, snegle og regnormer, men om høsten og vinteren av bær.

Meisene eller titene, Fuglekongen og Tommeliten eller Gjerdesmutten oppsøke insektegg, larver og pupper i sprekker i barken, i løvet og i Træernes knopper og bli her hele vinteren, beskjeftigede med sitt nyttige arbeide. Av Meiser finnes hos oss mange arter; den største av dem er den vakre kjøttmeise eller talgtite.

Alle de fugleslekter, som jeg nå har opregnet, har lenger nebb og Ben enn svalene, men nebbet er for det meste smalt; og overnebbet har tett bakenfor Spidsen et fint innhakk på hver side. Dog mangler dette hos meisene.

Et sterkere og i Spidsen krummet overnebb har Tornskrikerne, som foruten insekter også drepe og fortære mus og småfugler. Av de to norske arter er den største blågrå med sort strek gjennom øynene og stor som en Trost; den annen er ikke større enn en Gulspurv og har rustrød rygg. Hos begge er halen lang, og de røre den som en skjære. Av Skrikerne har vi her i landet to Slags, nemlig Nøddeeller 141Kornskriken og lavskriken. Den førstnevnte har på vingene noen vakre blå og hvite Fjere, den annen har en rustrød hale og brunt Overhoved og har sitt tilhold øverst oppe i Granskoven. De har samme levemåte som Tornskrikerne.

Korpen eller Ravnen, kråken, kaien og Skjæren har lenger og tykkere nebb enn Skrikerne. De spiser all Slags føde, men foretrekke dog larver, snegler og meitemark. Den sorte Korp er den største og mest kjøttetende av hele slekten. Da den dreper en mengde fugleunger og stjeler egg, samt gjør stor skade på fiskeværene, hvor fisken tørkes, må den med rette kalles en Skadefugl.

Den vakre stær er derimot en flittig Opsøger av insektlarver og erstatter derved rikelig den skade, som den imellom gjør ved å spise kirsebær.