131

Pattedyrene have varmt Blod, aande ved Lunger, føde levende Unger, som Moderen opføder med Melk, der dannes af Blodet i Melkekjertlerne, som kaldes Patter.

I legemlig Henseende hører Mennesket til denne Klasse, der atter inddeles i mange Afdelinger, som kaldes Ordener. Kjendemærkerne paa disse tages af Tænderne og Yderlemmerne; thi af Tænderne kan man se, hvilken Slags Næring Dyret er bestemt til at leve af, og af Yderlemmerne kan man skjønne, paa hvad Maade de bevæge sig. Pattedyrene nære sig enten alene af andre Dyr eller leve af Planter eller ogsaa af begge Slags. De dyrædende ere enten Kjød- og Fiskeædere eller Orme- og Insektædere. De førstnævnte have stærke Hjørnetænder og Jæxler, af hvilke idetmindste de forreste have en skarp Eg, som, naar Munden lukkes, gaar tæt forbi den modstaaende Tands Eg, paa samme Maade som Saxbladenes Eg; derved klippes Føden itu. De sidstnævnte have svage Hjørnetænder, og Jæxlernes Krone er besat med flere Rækker Spidser, som, naar Munden lukkes, passer ind i Fordybningerne mellem Spidserne paa den modstaaende Jæxel, hvorved Insekternes haarde, skalagtige Hud sønderbrydes eller hakkes. Planteæderne have ogsaa noget forskjellig Tandbygning, eftersom de enten skulle nære sig af Græs, 132Blade og Bark, eller af blødere Rødder og Frugter. Hos de første ere Jæxlernes Tyggeflader forsynede med ophøiede Bugter eller Streger af en haardere Materie end Tandens øvrige Benvæv; hos de sidste er Tyggefladen forsynet med ophøiede Knuder, hvilket ogsaa er Tilfældet med Tænderne hos de Pattedyr, som leve af blandet Føde. Der gives ogsaa Pattedyr, som ikke have Tænder. Disse leve enten af Fiske og smaa Sødyr eller af Insekter.

Pattedyrenes Yderlemmer ere de to forreste, de to bagerste og en Hale; dog mangler hos nogle enten Halen eller Baglemmerne. Lemmerne ere indrettede meget forskjelligt. Hos Mennesket er Forlemmerne forsynede med de Griberedskaber, som vi kalde Hænder; hos Aberne ere ogsaa de bagerste forsynede med saadanne, ja hos nogle Aber kan Halen i Enden krummes saaledes, at den bliver et Griberedskab. Derfor ere Aberne ogsaa de bedste Klatrere af alle Dyr. Hos nogle Pattedyr ere Lemmerne forsynede med Tæer, der ende sig i krumme Klør, som dels tjene dem til Angrebsvaaben, dels til at grave med, dels til at holde sig fast med, naar de klatre; hos andre ere Lemmerne dannede til Svømmeredskaber, f. Ex. hos Sælerne saavel For- som Baglemmerne; hos Hvalerne Forlemmerne og Halen. Hos Flagermusene ere de dannede til at flyve med. Hos de større græsædende Dyr og enkelte altædende er Enden af Tæerne omgivne af Hornsko, som vi kalde Hove eller Klover, f. Ex. Hesten, Oxen, Elefanten og Svinet.

Det er alene ved Yderlemmernes Bevægelse, at Pattedyrene kunne flytte sig fra Sted til Sted. Denne Bevægelse sker enten langsomt eller hurtigt, ved at gaa, løbe, hoppe, svømme eller flyve.

131

Pattedyrene har varmt blod, ånde ved lunger, føde levende unger, som moren opføder med melk, der dannes av Blodet i melkekjertlene, som kalles Patter.

I legemlig Henseende hører mennesket til denne klasse, der atter inndeles i mange avdelinger, som kalles ordener. Kjennemerkene på disse tas av tennene og Yderlemmerne; thi av tennene kan man se, hvilken Slags næring dyret er bestemt til å leve av, og av Yderlemmerne kan man skjønne, på hva måte de beveger seg. Pattedyrene nære seg enten alene av andre dyr eller leve av planter eller også av begge Slags. De dyrædende er enten Kjød- og fiskeetere eller Orme- og insektetere. De førstnevnte have sterke hjørnetenner og jeksler, av hvilke idetmindste de forreste have en skarp Eg, som, når munnen lukkes, går tett forbi den motstående Tands Eg, på samme måte som Saxbladenes Eg; derved klippes føden itu. De sistnevnte have svage hjørnetenner, og jekslenes krone er besatt med flere rekker spisser, som, når munnen lukkes, passer inn i fordypningene mellom spissene på den motstående jeksel, hvorved Insekternes harde, skalagtige hud sønderbrytes eller hakkes. Planteeterne har også noe forskjellig tannbygning, ettersom de enten skulle nære seg av gress, 132Blade og bark, eller av blødere røtter og frukter. Hos de første er jekslenes tyggeflater forsynede med opphøyde bukter eller streker av en hårdere materie enn tannens øvrige benvev; hos de siste er tyggeflaten forsynet med opphøyde knuter, hvilket også er tilfellet med tennene hos de pattedyr, som leve av blandet føde. Der gives også pattedyr, som ikke har tenner. Disse leve enten av fisker og små sjødyr eller av insekter.

Pattedyrenes Yderlemmer er de to forreste, de to bakerste og en hale; dog mangler hos noen enten halen eller baklemmene. Lemmene er indrettede meget forskjellig. Hos mennesket er forlemmene forsynede med de griperedskaper, som vi kaller hender; hos apene er også de bakerste forsynede med sådanne, ja hos noen aber kan halen i enden krummes således, at den blir et griperedskap. Derfor er apene også de beste klatrere av alle dyr. Hos noen pattedyr er lemmene forsynede med tær, der ende seg i krumme klør, som dels tjene dem til angrepsvåpen, dels til å grave med, dels til å holde seg fast med, når de klatrer; hos andre er lemmene dannede til Svømmeredskaber, f. Ex. hos selene såvel For- som baklemmene; hos hvalene forlemmene og halen. Hos flaggermusene er de dannede til å flyve med. Hos de større græsædende dyr og enkelte altetende er enden av tærne omgitte av Hornsko, som vi kaller Hove eller klover, f. Ex. Hesten, oksen, elefanten og svinet.

Det er alene ved Yderlemmernes bevegelse, at pattedyrene kunne flytte seg fra sted til sted. Denne bevegelse skjer enten langsomt eller hurtig, ved å gå, løpe, hoppe, svømme eller flyve.