Læreplanatlas
Andet SkoletrinDyreriget.

128. Indledning.

124

Da Thor og Sigrid flere Uger efter kom til Præstegaarden, havde de med sig mange tørrede Planter, som de havde fundet paa Fjeldet. Studenten takkede og roste dem for deres Flid og sagde dem Navnet paa alle disse Planter. Børnene sagde, at de iaar havde ret havt Glæde af at være i Fjeldet; thi Tiden havde aldrig faldt dem lang, da de havde saa meget at se efter, og for hver en ny Plante, som de fandt, følte de en stor Glæde, og denne skyldte de ham, som havde aabnet deres Øine for Planternes Skjønhed.

Studenten lovede dem, at han i Juleferierne skulde lære dem mange nyttige og fornøielige Ting om Dyrene, men bad dem tillige, at de skulde være flittige og opmærksomme i Skolen; thi, dersom de ikke havde godt Skudsmaal af Skolelæreren, maatte han tro, at de tænkte mere 125paa Planterne, end paa hvad de skulde lære i Skolen, og, dersom han mærkede dette, vilde han ikke fortælle dem mere. Børnene lovede ham, at de skulde være baade opmærksomme og flittige. At de havde holdt sit Løfte, skjønnede han af deres glade, smilende Ansigter, da de Hellig-trekongers-Dag traadte ind i Kirken i Følge med sine Forældre og Skolelæreren. Da denne fulgte Børnene op til Præstegaarden, gav han dem det Skudsmaal, at de havde været de flittigste og mest agtpaagivende af alle Skolebørnene, og at de endog havde hjulpet ham med at undervise de mindre Børn, uden at de dog havde vist sig hoffærdige og kry af sine større Kundskaber. Studenten opfyldte derfor med Glæde det Løfte, som han havde givet dem, og begyndte sin Undervisning saaledes:

„I have lagt Mærke til, at Dyrenes Liv viser sig anderledes end Planternes; thi, medens hine ligesom disse voxe og formere sig, have Dyrene desuden Følelse og Bevægelse. Til disse to Livsytringer behøve de naturligvis visse Redskaber, som Planterne mangle. Desuden ere de Redskaber, ved hvilke de ernære og formere sig, hos Dyrene anderledes indrettede end hos Planterne. Dyrene have derfor en anden og mere sammensat Bygning, og, jo flere Forretninger et Dyr skal udføre, desto flere Redskaber maa det have. Nogle af dem have saa faa dyriske Forretninger, at de næsten kunne nøie sig med de Redskaber, som findes hos Planterne, og i dette Tilfælde ligne de ogsaa disse saa meget, at man har kaldt dem Plantedyr.

De Smaadele, af hvilke Plantens hele Legeme bestaar, kaldte vi Celler og Rør. Dyrenes Legemer ere ogsaa i Begyndelsen sammensatte af bare Celler; men disse forandre sig under Fosterets Væxt langt mere end hos Planterne, saa at deraf opstaa mange forskjellige Sorter Væv, f. Ex. Kjød- eller Muskelvæv, Senevæv, Slim- eller Bindevæv, Ben- og Bruskvæv, samt Nervevæv. Af disse ere de forskjellige Redskaber sammensatte og saa, at næsten ethvert Redskab eller Organ bestaar af to eller flere af disse Slags Væv.

Jeg vil nu vise eder de Redskaber, som eders gamle Bekjendt Abekatten *) har brugt til sit Livs Ophold, og skal derfor først vise eder dette Dyrs Fordøielses-Redskaber.“