124

Da Thor og Sigrid flere Uger efter kom til Præstegaarden, havde de med sig mange tørrede Planter, som de havde fundet paa Fjeldet. Studenten takkede og roste dem for deres Flid og sagde dem Navnet paa alle disse Planter. Børnene sagde, at de iaar havde ret havt Glæde af at være i Fjeldet; thi Tiden havde aldrig faldt dem lang, da de havde saa meget at se efter, og for hver en ny Plante, som de fandt, følte de en stor Glæde, og denne skyldte de ham, som havde aabnet deres Øine for Planternes Skjønhed.

Studenten lovede dem, at han i Juleferierne skulde lære dem mange nyttige og fornøielige Ting om Dyrene, men bad dem tillige, at de skulde være flittige og opmærksomme i Skolen; thi, dersom de ikke havde godt Skudsmaal af Skolelæreren, maatte han tro, at de tænkte mere 125paa Planterne, end paa hvad de skulde lære i Skolen, og, dersom han mærkede dette, vilde han ikke fortælle dem mere. Børnene lovede ham, at de skulde være baade opmærksomme og flittige. At de havde holdt sit Løfte, skjønnede han af deres glade, smilende Ansigter, da de Hellig-trekongers-Dag traadte ind i Kirken i Følge med sine Forældre og Skolelæreren. Da denne fulgte Børnene op til Præstegaarden, gav han dem det Skudsmaal, at de havde været de flittigste og mest agtpaagivende af alle Skolebørnene, og at de endog havde hjulpet ham med at undervise de mindre Børn, uden at de dog havde vist sig hoffærdige og kry af sine større Kundskaber. Studenten opfyldte derfor med Glæde det Løfte, som han havde givet dem, og begyndte sin Undervisning saaledes:

„I have lagt Mærke til, at Dyrenes Liv viser sig anderledes end Planternes; thi, medens hine ligesom disse voxe og formere sig, have Dyrene desuden Følelse og Bevægelse. Til disse to Livsytringer behøve de naturligvis visse Redskaber, som Planterne mangle. Desuden ere de Redskaber, ved hvilke de ernære og formere sig, hos Dyrene anderledes indrettede end hos Planterne. Dyrene have derfor en anden og mere sammensat Bygning, og, jo flere Forretninger et Dyr skal udføre, desto flere Redskaber maa det have. Nogle af dem have saa faa dyriske Forretninger, at de næsten kunne nøie sig med de Redskaber, som findes hos Planterne, og i dette Tilfælde ligne de ogsaa disse saa meget, at man har kaldt dem Plantedyr.

De Smaadele, af hvilke Plantens hele Legeme bestaar, kaldte vi Celler og Rør. Dyrenes Legemer ere ogsaa i Begyndelsen sammensatte af bare Celler; men disse forandre sig under Fosterets Væxt langt mere end hos Planterne, saa at deraf opstaa mange forskjellige Sorter Væv, f. Ex. Kjød- eller Muskelvæv, Senevæv, Slim- eller Bindevæv, Ben- og Bruskvæv, samt Nervevæv. Af disse ere de forskjellige Redskaber sammensatte og saa, at næsten ethvert Redskab eller Organ bestaar af to eller flere af disse Slags Væv.

Jeg vil nu vise eder de Redskaber, som eders gamle Bekjendt Abekatten *) har brugt til sit Livs Ophold, og skal derfor først vise eder dette Dyrs Fordøielses-Redskaber.“

124

Da Thor og Sigrid flere uker etter kom til prestegården, hadde de med seg mange tørrede planter, som de hadde funnet på fjellet. Studenten takket og roste dem for deres flid og sa dem navnet på alle disse planter. Barna sa, at de i år hadde rett hatt glede av å være i fjellet; thi tiden hadde aldri falt dem lang, da de hadde så meget å se etter, og for hver en ny plante, som de fant, følte de en stor glede, og denne skyldte de ham, som hadde åpnet deres øyne for Planternes skjønnhet.

Studenten lovede dem, at han i juleferiene skulle lære dem mange nyttige og fornøyelige ting om dyrene, men bad dem tillike, at de skulle være flittige og oppmerksomme i skolen; thi, dersom de ikke hadde godt skussmål av skolelæreren, måtte han tro, at de tenkte mer 125på plantene, enn på hva de skulle lære i skolen, og, dersom han merkede dette, ville han ikke fortelle dem mer. Barna lovede ham, at de skulle være både oppmerksomme og flittige. At de hadde holdt sitt løfte, skjønte han av deres glade, smilende ansikter, da de Hellig-trekongers-Dag trådte inn i kirken i følge med sine foreldre og skolelæreren. Da denne fulgte barna opp til prestegården, ga han dem det skussmål, at de hadde vært de flittigste og mest aktpågivende av alle Skolebørnene, og at de endog hadde hjulpet ham med å undervise de mindre barn, uten at de dog hadde vist seg hofferdige og kry av sine større kunnskaper. Studenten oppfylte derfor med glede det løfte, som han hadde gitt dem, og begynte sin undervisning således:

„Dere har lagt merke til, at Dyrenes Liv viser seg annerledes enn Planternes; thi, mens hine likesom disse vokse og formere seg, have dyrene dessuten følelse og bevegelse. Til disse to livsytringer behøve de naturligvis visse redskaper, som plantene mangle. Dessuten er de redskaper, ved hvilke de ernære og formere seg, hos dyrene annerledes indrettede enn hos plantene. Dyrene har derfor en annen og mer sammensatt bygning, og, jo flere forretninger et dyr skal utføre, desto flere redskaper må det ha. Noen av dem have så få dyriske forretninger, at de nesten kunne nøye seg med de redskaper, som finnes hos plantene, og i dette tilfelle ligne de også disse så meget, at man har kalt dem Plantedyr.

De smådeler, av hvilke Plantens hele legeme består, kalte vi celler og Rør. Dyrenes Legemer er også i begynnelsen sammensatte av bare celler; men disse forandre seg under Fosterets vekst langt mer enn hos plantene, så at derav oppstå mange forskjellige sorter vev, f. Ex. Kjød- eller muskelvev, senevev, Slim- eller bindevev, Ben- og bruskvev, samt Nervevæv. Av disse er de forskjellige redskaper sammensatte og så, at nesten ethvert redskap eller organ består av to eller flere av disse Slags vev.

Jeg vil nå vise dere de redskaper, som deres gamle bekjent apekatten *) har brukt til sitt Livs Ophold, og skal derfor først vise dere dette Dyrs Fordøielses-redskaper.“