Endnu engang, førend de reiste tilfjelds, kom Børnene til Præstegaarden, og da fortalte Studenten dem om, hvorledes Gud har ladet forskjellige Planter voxe paa forskjellige Steder paa Jorden, men at han dog har laget det saa godt for os Mennesker, at de Planter, som ere os mest uundværlige, taale næsten alslags Veirlag, naar Menneskene stelle og pleie dem paa den rette Maade. Dette er Tilfældet med vore vigtigste Næringsplanter, Kornarterne, Bælg- eller Skolmvæxterne, Potetes- og Kaalplanterne. Ingen af disse voxer vild i Norge, ja knap nok i Europa. Skjønt Potetesplanten er kommen fra Sydamerika, taaler den nu Veirlaget i selve Finmarken. Dog voxer der i de varme Lande mange nyttige Planter, som ikke kan trives hos os, og som vi maa kjøbe fra disse Lande. Jeg vil fortælle eder noget om de vigtigste blandt disse.
Risplanten er en Græsart, hvis Frugter kaldes Risengryn. Disse Risengryn ere Hovednæringen for Folkeslagene i Øst- og Sydasia, men den dyrkes ogsaa i stor Mængde i Ægypten, Italien og de varme fugtige Egne i Nordamerika, hvorfra vi faa vore bedste Risengryn.
Sukkerrøret er ogsaa en høi Græsart, af hvis Stengel man udpresser en sød Saft, som koges, klares, afdampes og raffineres. Rigtignok kan man her i Europa, ja selv hos os, dyrke en anden Plante, hvoraf man kan faa Sukker, nemlig Sukkerbeden eller Runkelroen; men det meste Sukker faa vi dog af Sukkerrøret.
Vinranken, hvis Frugter kaldes Vindruer, af hvis Saft laves Vin, trives bedst i Mellem- og Sydeuropa og Landene ved Middelhavet. God Vin er en liflig og styrkende Drik, naar den nydes med Maade. De tørrede Vindruer kaldes Rosiner. Figentræet voxer ogsaa i Landene om Middelhavet og bærer de søde, slimholdige Frugter, som vi kalde Figen.
Orangetræet (læses Orangsjetræet), hvoraf man har to Slags. Det ene Slags bærer de sure Frugter, som kaldes Citroner, det andet de søde Appelsiner. Begge Sorter voxe i Landene omkring Middelhavet, hvorfra en stor Mængde udføres til de nordligere Lande. Ved sine smukke vellugtende Blomster, sine glindsende grønne Blade og gyldne Frugter ere Orangetræerne de sydlandske Havers Pryd.
Palmerne ere prægtige Væxter, med høie, slanke Stammer, som 123blot bære sine Blade og Frugter i Toppen. De trives kun i Jordens varmeste Lande og ere saare nyttige for disse Landes Indbyggere. Mange af dem bære velsmagende og saare nærende Frugter f. Ex. Daddel- og Kokuspalmen; hos andre afsætter sig Melstof i Stammens Cellevæv f. Ex. Sagopalmen, hvoraf faaes Sagogryn; af nogles Stammer udflyder, naar man skjærer i dem, en Mængde Saft, hvoraf laves Palmevin. De store, stærke Blade bruges af de Indfødte til Bedækning af deres Huse, til Matter og Kurve, og af Palmetrevlerne væve de Tøiet til fine Klæder. Palmerne levere saaledes disse Mennesker Livets første Fornødenheder, Mad, Drikke, Klæder og Huse.
Krydervæxterne henhøre til mange forskjellige Klasser, og en Del af dem voxer dels vildt, dels dyrkes de ogsaa hos os f. Ex. Karve, Timian og Merian, Sennep og Peberrod, men de allerfleste og fineste voxe dog i de varme Lande f. Ex. Krydernelliker, Muskat, Ingefær, Vanille, Kanel og Peber. Ligesaa voxe i de varme Lande saavel de kraftigste Lægedoms- som de farligste Giftplanter. Til hine maa de Træer henregnes, hvoraf man faar Chinabarken, til disse det, som bærer de giftige Rævekager, hvoraf man faar den farlige Gift Stryknin.
Enhver kjender nu Frøene af Kaffebusken, som her i Landet bruges mere end i noget andet Land, til liden Baade ikke alene for Helsen, men ogsaa for Velfærden. Den er vel god til at døve Sulten og drikke for en Stund; men Kræfter og godt Blod giver den ikke. Tandeværk, Blegsot og i Alderdommen skjælvende Hænder ere dens Følgesvende, naar den bruges daglig i saa stor Mængde som hos os. Især er den skadelig for dem, som føre et stillesiddende Liv, medens den for Tømmerkjøreren, Fiskeren og Sømanden dog er langt bedre end Brændevin, hvis daglige Brug er skadelig for alle Mennesker. For Børn er Kaffe altid en usund Drik. Kaffebusken har egentlig hjemme i Landene omkring det røde Hav, men, da de dovne Tyrker fandt paa at bruge de ristede og malede Frø til deraf at lave den brune Drik, imod den Døsighed og Hovedpine, som Nydelsen af Opium og Tobak forvoldte dem, blev den fra dem udbredt til Europas Folk, som et godt Middel mod den Hovedpine, som disse følte efter den umaadelige Nydelse af berusende Drikke. Snart blev det en Mode at drikke Kaffe, og mange bleve Kaffedrankere. Dyrkningen af Kaffebusken udbredtes til alle de varme Lande, hvor den kunde trives, og nu er det især Brasilien, Java og de vestindiske Øer, som frembringe den forfærdelige Mængde Kaffe, som fortæres i Europa.
I China voxer Thebusken, hvis Blade indsamles og tørres. Naar man helder kogende Vand paa disse Blade og lader dem staa, saa trækker Vandet ud af Bladene et brunt Stof, der ligesom Kaffeen har en oplivende Virkning, men som, ved at bruges i for stor Mængde, kan blive ligesaa skadelig som Kaffe. Theen har dog en langt mere varmende Kraft og er i Kulde og Fugtighed langt sundere. Derfor bruges i England og Holland, hvor Veirlaget er raat og fugtigt, langt mere The end Kaffe. Et Pund The er vel tre Gange saa dyrt som et Pund Kaffe; men saa er den mere end tre Gange saa dryg og langt letvintere at tillave. 124Vore Landsmænd vilde vist være tjente med at ombytte Kaffe med Thedrik.
I Sydamerika voxer et Træ, som der kaldes Kakaotræet. Det har store Frugter, hvori Frøene ligge. Disse Frø kaldes Kakaobønner og indeholde et smøragtigt Stof af en meget behagelig Smag. Deraf faar man Chocolade (læses Sjokolade), som, kogt med Melk eller Vand, er en meget sund og nærende Drik.
Fra Amerika har man ogsaa faaet Tobaksplanten; men dette har vist ikke været nogen god Gave; thi, uagtet det er en giftig Plante, bliver den dog brugt paa mangeslags Maader, til liden Nytte, men til stor Skade. For Børn er den især farlig.
En af de Væxter, som ere blevne Menneskene til størst Nytte, er Bomuldsbusken, som trives og dyrkes i Asia, Afrika og Amerika. I Bomuldsbuskens tørre og opspringende Frugter ligge mange smaa Frø, tæt omgivne af de fine Haar, som vi kalde Bomuld. Denne samles, pakkes i store Pakker (Baller) og føres til Europa, hvor den kardes og spindes samt væves ved kunstige Maskiner, som drives ved Vand eller Damp. Før vi fik Bomulden, maatte vi bruge Lin og Hamp, som vel kan dyrkes hos os, men dog bliver meget dyrere ved alt det Arbeide, som kræves, førend det kan væves.
Af alt det, som jeg nu har vist og fortalt eder, maa I forstaa, at Guds Almagt, Visdom og Godhed ligesaa meget aabenbarer sig i den Del af hans Skaberværk, som vi kalde Planteriget, som i alle hans øvrige Gjerninger, og at Mennesket af dette Rige henter de fleste af sine Livs-Fornødenheder, nemlig: Føde, Klæder, Huse, Bohave og Brændsel.“