Fjortendagsdagen efter var Thor og Sigrid atter paa Præstegaarden i sin Søndagsskole hos Studenten. „Idag,“ sagde han, „skal vi undersøge og forklare den Del af Planterne, som Menneskene synes er den vakreste, og det er jo Blomsten. Den, som jeg nu holder i Haanden, er, som I se, en Nyperose. Af hvilke Dele bestaar nu denne Blomst? Nederst se vi en grøn Knude, som har Udseendet af en Urne eller Mugge, og fra den udspringer fem fligede Blade. Denne Del kalder man Bægeret, som, førend Blomsten er sprungen ud, omslutter de indvendige Dele. Den grønne Knude, som om Høsten bliver rød og kjødet, kaldes Bægerets Rør, og de fligede Blade kaldes Bægerblade. De fem vakre rosenfarvede Blade, som sidde indenfor Bægerbladene, kaldes Blomst- eller Kronblade; men disse falde snart af; thi de ere vel de vakreste, men tillige de mindst nyttige af Blomstens Dele. Indenfor disse se I en hel Mængde smaa gule Knopper, 117som sidde paa Enden af smaa Traade. Disse Smaadele kaldes Støvdragere, som saaledes bestaa af to Dele, Støvtraadene og Støvknoppene. De have faaet dette Navn deraf, at der inde i Støvknopperne dannes en stor Mængde runde Celler, som ere saa smaa, at de for det blotte Øie se ud som Støv. Dette Støv er for det meste gult. Støvknopperne aabne sig, og Støvet falder ud, og, naar dette er skeet, visne Støvdragerne. Saa smaa og uanselige de end ere, saa høre de dog til Blomstens vigtigste Dele. Inderst i denne Rosenblomst se I ligesom en Vorte med mange Forhøininger. Disse Forhøininger ere de udvidede Ender af smale Strenge, som gaa ned i Bægerets udvidede Rør til Spidsen af de Udvæxter, som ere fæstede rundt om Væggene. Disse Udvæxter kaldes Frugtknuder, Strengene kaldes Grifler, og deres udvidede Ender kaldes Ar. Tilsammen kaldes disse tre Dele en Frugtbør. Disse ere ligesaa vigtige Dele af Blomsten som Støvdragerne. Jeg skal nu vise eder de samme Dele paa andre Blomster. Her er en Tjæreblomst, som kaldes saa, fordi Stilken tæt under Bladene udsveder en seig Materie, som hænger fast ved Fingeren som Tjære. Bægeret er her som et Rør med 5 Tænder i Mundingen; Kronbladene ere 5, Støvdragerne 10 i Antal. I Midten se I Frugtknuden med 5 Grifler. Paa denne Lillekonval er blot et enkelt Dække udenom Støvdragerne og Frugtbøren, og det er den vakre hvide Klokke, paa hvis indre Side 6 Støvdragere ere fæstede; i Midten sidder ogsaa her Frugtknuden med sin enkelte Grifel. Denne Ringblomst, som i Bøgerne kaldes Løvetand, er ingen enkelt Blomst, men en tæt Samling af mange smaa Blomster, som ere omsluttede af mange grønne Blade, af hvilke de yderste ere bøiede tilbage. Enhver af de smaa Blomster, som staa indenfor, bestaar af en gul, tungeformet Blomstkrone, der ender i et kort Rør, som er fæstet paa den lille Frugtknude, og er omgivet af fine Haar istedetfor Bæger. Fra Rørets Munding udgaa 5 korte Støvtraade; men deres Støvknopper voxe sammen til et Rør, gjennem hvilket Griflen gaar, og denne deler sig, efter at være kommen gjennem Støvknoprøret, i to Ar; men dens nederste Ende staar paa Enden af Frugtknuden.“ Da disse Dele af Løvetandens Smaablomster ere meget smaa, maatte Studenten først vise dem gjennem et Forstørrelsesglas, men, da Børnene først havde faaet Øie paa dem og skjønnede, hvorledes de vare ordnede, kunde de godt finde dem med bare Øine. „Der gives ogsaa Blomster, som mangle baade Bæger og Krone,“ sagde Studenten, „og dette er Tilfældet med alle Græsplanter, hvortil vore Kornsorter høre. Blomsterne hos Græsplanterne ere smaa og sidde tæt sammen, enten i større Ax, f. Ex. hos Rug, Byg og Hvede, eller i bitte smaa Ax paa Enden af smaa Grene, som gaa ud fra Hovedstilken, som hos Græssene er hul og liden og kaldes Straa eller Halm. Hos Havren, Hvenegræsset og Faxen sidde Blomsterne i slige Smaaax. Se nu her, hvorledes Blomsten hos Græssene er indrettet! Udenom Støvdragerne og Frugtknuden sidde fra 2 til 4 hindeagtige smaa Blade, som kaldes Avner eller Agner, og omkring Frugtknuden finder du tre Støvdragere med lange smale Støvtraade; paa Spidsen af Frugtknuden staa to fjerformede Ar. De 118Blomster, som mangle baade Bæger og Krone, kaldes nøgne. Foruden Græssene har de fleste af vore vilde Træer nøgne Blomster, f. Ex. Asken, Bjerken, Oren, Siljen, Pilen, Æspen, samt Gran, Furu og Ener. De fleste af disse have ikke Støvdragerne og Frugtbørene staaende sammen, saa at de udgjøre en Blomst, men ere saaledes adskilte, at Støvdragerne staa sammen i en Blomst og Frugtbørene i en anden. Hos nogle af disse Træsorter findes begge Slags Blomster paa samme Træ, f. Ex. hos Bjerken, Oren, Furen og Granen, men hos Siljen, Pilen, Æspen og Eneren staa Støvdragerne paa et Træ og Frugtbørene paa et andet. I har vel lagt Mærke til, at, naar man om Vaaren, paa den Tid Heggen blomstrer, slaar eller spender paa Enerbusken, saa ryger det af den. Denne Røg er det fine Blomsterstøv; men af en Enerbuske, hvorpaa der findes Bær, kommer ingen Røg, om du slaar paa den; thi den bærer ingen Støvdragere. Den første kalder man en Han-Ener, og den sidste en Hun-Ener.“

Fjortendagsdagen etter var Thor og Sigrid atter på prestegården i sin søndagsskole hos studenten. „I dag,“ sa han, „skal vi undersøke og forklare den del av plantene, som menneskene synes er den vakreste, og det er jo blomsten. Den, som jeg nå holder i hånden, er, som dere ser, en nyperose. Av hvilke dele består nå denne blomst? Nederst ser vi en grønn knute, som har utseendet av en urne eller mugge, og fra den udspringer fem flikete Blade. Denne del kaller man begeret, som, før blomsten er sprunget ut, omslutter de innvendige dele. Den grønne knute, som om høsten blir rød og kjøttet, kalles Bægerets Rør, og de flikete Blade kalles begerblader. De fem vakre rosenfarvede Blade, som sitte innenfor begerbladene, kalles Blomst- eller kronblader; men disse falle snart av; thi de er vel de vakreste, men tillike de minst nyttige av Blomstens dele. Innenfor disse ser dere en hel mengde små gule knopper, 117som sitte på enden av små Traade. Disse smådeler kalles Støvdragere, som således bestå av to dele, støvtrådene og Støvknoppene. De har fått dette navn derav, at der inne i Støvknopperne dannes en stor mengde runde celler, som er så små, at de for det blotte Øye se ut som støv. Dette støv er for det meste gult. Støvknopperne åpne seg, og støvet faller ut, og, når dette er skjedd, visne Støvdragerne. Så små og uanselige de enn er, så høre de dog til Blomstens viktigste dele. Innerst i denne Rosenblomst ser dere likesom en vorte med mange forhøyninger. Disse forhøyninger er de udvidede ender av smale Strenge, som gå ned i Bægerets udvidede Rør til Spidsen av de utvekster, som er fæstede rundt om veggene. Disse utvekster kalles fruktknuter, strengene kalles grifler, og deres udvidede ender kalles Ar. Tilsammen kalles disse tre dele en Frugtbør. Disse er likeså viktige dele av blomsten som Støvdragerne. Jeg skal nå vise dere de samme dele på andre blomster. Her er en tjæreblomst, som kalles så, fordi stilken tett under bladene udsveder en seig materie, som henger fast ved fingeren som tjære. Begeret er her som et Rør med 5 tenner i munningen; Kronbladene er 5, Støvdragerne 10 i antall. I midten ser dere fruktknuten med 5 grifler. På denne lillekonvall er blot et enkelt dekke utenom Støvdragerne og Frugtbøren, og det er den vakre hvite klokke, på hvis indre side 6 Støvdragere er fæstede; i midten sitter også her fruktknuten med sin enkelte griffel. Denne ringblomst, som i bøkene kalles løvetann, er ingen enkelt blomst, men en tett samling av mange små blomster, som er omsluttede av mange grønne Blade, av hvilke de ytterste er bøiede tilbake. Enhver av de små blomster, som stå innenfor, består av en gul, tungeformet Blomstkrone, der ender i et kort Rør, som er festet på den lille fruktknute, og er omgivet av fine hår i stedet for beger. Fra Rørets munning utgå 5 korte Støvtraade; men deres Støvknopper vokse sammen til et Rør, gjennom hvilket Griflen går, og denne deler seg, etter å være kommet gjennom Støvknoprøret, i to Ar; men dens nederste ende står på enden av fruktknuten.“ Da disse dele av løvetannens småblomster er meget små, måtte studenten først vise dem gjennom et forstørrelsesglass, men, da barna først hadde fått Øye på dem og skjønte, hvorledes de var ordnede, kunne de godt finne dem med bare øyne. „Der gives også blomster, som mangle både beger og krone,“ sa studenten, „og dette er tilfellet med alle gressplanter, hvortil våre kornsorter høre. Blomstene hos gressplantene er små og sitte tett sammen, enten i større aks, f. Ex. hos Rug, bygg og hvete, eller i bitte små aks på enden av små grener, som gå ut fra Hovedstilken, som hos gressene er hul og liten og kalles strå eller halm. Hos havren, Hvenegræsset og faxen sitte blomstene i slike småaks. Se nå her, hvorledes blomsten hos gressene er innrettet! Utenom Støvdragerne og fruktknuten sitte fra 2 til 4 hindeagtige små Blade, som kalles Avner eller agner, og omkring fruktknuten finner du tre Støvdragere med lange smale Støvtraade; på Spidsen av fruktknuten stå to fjærformede Ar. De 118blomster, som mangle både beger og krone, kalles nakne. Foruten gressene har de fleste av våre ville trær nakne blomster, f. Ex. Asken, Bjerken, Oren, Siljen, pilen, ospen, samt Gran, furu og ener. De fleste av disse have ikke Støvdragerne og Frugtbørene stående sammen, så at de utgjør en blomst, men er således adskilte, at Støvdragerne stå sammen i en blomst og Frugtbørene i en annen. Hos noen av disse tresorter finnes begge Slags blomster på samme tre, f. Ex. hos Bjerken, Oren, furen og Granen, men hos Siljen, pilen, ospen og eneren stå Støvdragerne på et tre og Frugtbørene på et annet. Dere har vel lagt merke til, at, når man om våren, på den tid Heggen blomstrer, slår eller spender på einerbusken, så ryger det av den. Denne Røg er det fine blomsterstøv; men av en Enerbuske, hvorpå der finnes bær, kommer ingen Røg, om du slår på den; thi den bærer ingen Støvdragere. Den første kaller man en Han-ener, og den siste en Hun-ener.“