„Vi saa forrige Gang, vi vare sammen, de utallige smaa Værksteder, som findes i Planten, og vi saa ogsaa, hvorledes de arbeidede; men idag vil jeg vise eder, hvorledes de ere af forskjellig Dannelse i de forskjellige Dele af Planten. Roden bestaar mest af korte Celler, den inderste Del af Stammen ligesaa. Se, her har vi Stengelen af et Grantræ, som, fordi den er tyk og træagtig, kaldes en Træstamme. Rundt om den inderste Del, Marven, se I en Ring af lange, faste Trevler og udenom den en anden Ring, og saaledes Ring udenom Ring, indtil vi komme til et løsere Lag, hvis Celler ere lange, flade og meget bøielige. Dette Lag, som vi kalde Basten, bestaar af ligesaa mange, men meget tyndere Lag end Stammens Trædel; udenom Basten ligger et Lag af korte Celler, og dette Lag kalde vi Bark. Imellem Bast og Træ samler der sig om Vaaren en seig, sødagtig Vædske, som vi kalde Sævje. I Smaagutter, som har gjort Siljufløiter, ved nok, at Sævjen er sød. I denne danner sig om Sommeren en utallig Mængde Celler, hvoraf nogle lægge sig omkring den yderste Træring og blive til en ny Træring, andre lægge sig til den inderste Bastring og blive en ny Bastring. Dette gjentager sig hvert Aar i Stammen hos Træer og Buske, og, naar vi da skjære en saadan Stamme over tæt ved Roden, saa kan vi, ved at tælle Ringene, se, hvor mange Aar Træet er gammelt. I Granen se I to Slags Træringe; de inderste ere mørkere, fastere og federe; disse danne Malmen; de yderste ere lysere og løsere og kaldes Yte eller Jeite. Ijennem Jeitens Rør og Træceller stiger Saften op fra Roden til Grenene og Bladene. Men, naar Saften kommer ind i de smaa kantede Celler i Bladene, saa danner sig i disse en Mængde smaa grønne Korn, 116som skinner gjennem Bladenes fine gjennemsigtige Overtræk og giver Bladet sin grønne Farve. Disse grønne Bladkorn kan ikke danne sig uden Sollys. Derfor blive Blade og Stilke af de Planter, som staa i Mørke, blege. Bladene indsuge og udaande Luft ligesom Dyrenes Lunger. Her skulle I se de Aabninger, hvorigjennem Luften kommer ud og ind.“ Studenten lagde ved disse Ord et Blad mellem Glaspladerne, saaledes at Undersiden vendte op mod Serøret, og lod Børnene se derpaa. „Se I nu de smaa Sprækker, som ere indfattede af to halvmaaneformige Halvringe?“ spurgte han. Børnene svarede, at de saa mangfoldige saadanne. Studenten sagde: „Det er gjennem disse, at Luften kommer ud og ind, og paa Undersiden af et Blad findes mange tusinde af disse Aandehuller. Gjennem disse Aabninger indsuges ogsaa Vand. I forstaa nu, at Planterne suge Næring til sig baade gjennem Rødderne og Bladene. En Del af de Stoffer, som ere blandede med det Vand og den Luft, som Planterne indsuge, tilberedes i Cellerne saaledes, at de blive skikkede til at danne nye Dele af Planten; men det, som den ikke behøver, udstødes gjennem Bladene som Luft eller Vanddampe. Den Luft, som Planten udaander i Solskin, er netop den Slags Luft, som Dyrene behøve til sit Aandedræt, medens den Luft og de Stoffer, som Dyrene udstøde, tjene Planterne til Næring. De to Riger trænge altsaa indbyrdes til hinanden. Kan man tænke sig noget bedre Bevis paa, hvor viselig Skaberen har indrettet det Hele?“ Med disse Ord sluttede Studenten Undervisningen for den Dag og bad Børnene komme igjen om fjorten Dage, da der atter var Gudstjeneste. Paa Hjemveien var Thor glad og pratsom. Han sagde til Søsteren. „Den, som bare havde et Mikroskop, du Sigrid; da skulde vi, dersom vi syntes, at noget var stygt, se paa det derigjennem, saa fik vi nok andre Øine at se med.“ Sigrid syntes ogsaa, at det skulde være svært gildt. Forældrene, som havde hørt paa Studentens Forklaringer, syntes, at han var en svare Mand til at udlægge alting, og vare meget glade over, at deres Børn fik se og lære saa mange Ting, som de i sin Ungdom aldrig havde hørt noget om.

„Vi så forrige gang, vi var sammen, de utallige små verksteder, som finnes i planten, og vi så også, hvorledes de arbeidet; men i dag vil jeg vise dere, hvorledes de er av forskjellig dannelse i de forskjellige dele av planten. Roten består mest av korte celler, den innerste del av stammen likeså. Se, her har vi stengelen av et grantre, som, fordi den er tykk og treaktig, kalles en trestamme. Rundt om den innerste del, margen, ser dere en Ring av lange, faste trevler og utenom den en annen Ring, og således Ring utenom Ring, inntil vi kommer til et løsere lag, hvis celler er lange, flate og meget bøyelige. Dette lag, som vi kaller Basten, består av likeså mange, men meget tynnere lag enn Stammens tredel; utenom Basten ligger et lag av korte celler, og dette lag kaller vi bark. Imellom Bast og tre samler der seg om våren en seig, sødagtig væske, som vi kaller sevje. I Smaagutter, som har gjort Siljufløiter, ved nok, at sevjen er søt. I denne danner seg om sommeren en utallig mengde celler, hvorav noen legge seg omkring den ytterste Træring og bli til en ny Træring, andre legge seg til den innerste Bastring og bli en ny Bastring. Dette gjentar seg hvert år i stammen hos trær og busker, og, når vi da skjære en sådan stamme over tett ved roten, så kan vi, ved å telle ringene, se, hvor mange år treet er gammelt. I Granen ser dere to Slags treringer; de innerste er mørkere, fastere og fetere; disse danne malmen; de ytterste er lysere og løsere og kalles yte eller Jeite. Ijennem Jeitens Rør og treceller stiger saften opp fra roten til grenene og bladene. Men, når saften kommer inn i de små kantede celler i bladene, så danner seg i disse en mengde små grønne korn, 116som skinner gjennom Bladenes fine gjennomsiktige overtrekk og gir bladet sin grønne farge. Disse grønne Bladkorn kan ikke danne seg uten sollys. Derfor bli Blade og stilker av de planter, som stå i mørke, bleke. Bladene innsuge og utånde luft likesom Dyrenes lunger. Her skulle dere se de åpninger, hvorigjennom luften kommer ut og inn.“ Studenten la ved disse ord et blad mellom glassplatene, således at undersiden vendte opp mot Serøret, og lot barna se derpå. „Ser dere nå de små sprekker, som er indfattede av to halvmaaneformige halvringer?“ spurte han. Barna svarte, at de så mangfoldige sådanne. Studenten sa: „Det er gjennom disse, at luften kommer ut og inn, og på undersiden av et blad finnes mange tusen av disse åndehuller. Gjennom disse åpninger innsuges også vann. Dere forstår nå, at plantene suge næring til seg både gjennom røttene og bladene. En del av de stoffer, som er blandede med det vann og den luft, som plantene innsuge, tilberedes i cellene således, at de blir skikkede til å danne nye dele av planten; men det, som den ikke behøver, utstøtes gjennom bladene som luft eller vanndamper. Den luft, som planten utånder i solskinn, er nettopp den Slags luft, som dyrene behøve til sitt åndedrett, mens den luft og de stoffer, som dyrene utstøte, tjene plantene til næring. De to riker trenge altså innbyrdes til hinannen. Kan man tenke seg noe bedre bevis på, hvor viselig skaperen har innrettet det hele?“ Med disse ord sluttet studenten undervisningen for den dag og bad barna komme igjen om fjorten dager, da der atter var gudstjeneste. På hjemveien var Thor glad og pratsom. Han sa til søsteren. „Den, som bare hadde et mikroskop, du Sigrid; da skulle vi, dersom vi syntes, at noe var stygt, se på det derigjennom, så fikk vi nok andre øyne å se med.“ Sigrid syntes også, at det skulle være svært gildt. Foreldrene, som hadde hørt på Studentens forklaringer, syntes, at han var en svare mann til å utlegge alting, og vare meget glade over, at deres barn fikk se og lære så mange ting, som de i sin ungdom aldri hadde hørt noe om.