Tæt ved Præstegaarden var en vakker Bjerkelund, hvor der under en stor Bjerk var opsat et stort Bord og Bænke. Studenten tog Plantekassen, hvori han havde de Planter, som han Dagen før havde samlet; og, fulgt baade af de to fremmede Børn og Præstens, gik han hen og satte sig ved Bordet i Bjerkelunden, for at holde Skole.

„Jeg vil nu først prøve, hvor meget I kjende til Planternes Indretning og Liv,“ sagde han, idet han tog en Plante ud af Kassen. „Kan du, Thor“ — saa hed Bondegutten — „nævne mig de forskjellige Dele paa denne?“ Thor nævnte ganske rigtig Roden, Stilken, Bladene 113og Blomsten. „Men ved du nu, hvortil Planten bruger enhver af disse Dele?“ spurgte han videre. Jo, om Roden vidste Gutten, at den tjente Planten til Fæste, og at den gjennem den fik sin Næring; men om Stilken, Bladene og Blomsten kunde han ikke give rigtig Besked. En af Præstebørnene sagde, at Stilken tjente til Fæste for Bladene og Blomsten. Dette var ogsaa rigtigt; men hvortil Bladene og Blomsten tjente Planten, vidste hverken den ene eller den anden. Studenten forklarede da, at den Vædske, som Roden havde indsuget, stiger op igjennem Stengelen i Bladene, hvor den udbreder sig i Bladets fine Aarer og bliver udsat baade for Lys og Luft. En Del af Vandet i Vædsken fordamper i Luften, hvorved den Del, som bliver tilbage i Bladet, bliver seigere og fra Bladene fordeler sig til alle Sider. Den er nu bleven skikket til at danne smaa indhule Blærer, som Studenten kaldte Celler. Disse Celler ere fyldte med Saft, som bevæger sig rundt inde i dem, og gaar over fra den ene Celle i den anden; men, medens Saften bevæger sig rundt i Cellerne, fæster noget af den seige Vædske sig fast ved Cellens Vægge, og danner Lag paa Lag inde i Cellerne. Disse Lag blive lidt efter lidt fastere, og paa denne Maade opstaa Plantens faste Dele. Der udsvedes ogsaa Saft mellem Cellerne, og af denne dannes nye Celler saa tæt saa tæt, at den ene trykker paa den anden, saa at de blive kantede. Nogle af disse Celler voxe alene i begge Ender, og disse blive lange og smale. Slige findes der mest af i Stilken og Bladenes Aarer, medens de korte og kantede især findes i Roden, Barken, Marven og i Bladene mellem Aarerne. De lange smale Celler gro sammen i Enderne, Skillerummet mellem den over- og underliggende forsvinder, og derved opstaa de lange smale Rør, hvorigjennem om Vaaren Saften stiger op i Grenene til de unge Knopper, som derved næres, skyde frem og udfolde sine Blade og Blomster. Enhver Celle — og af disse er der i enhver større Plante mange Millioner — er et lidet Værksted, som arbeider med den Saft, som den faar, paa sin Maade, og saaledes bestaar en Plante af mange Millioner smaa Værksteder, som alle arbeide efter den Lov, som Skaberen har bestemt, og alle bidrage de sin Del til den hele Plantes Trivsel. I nogle Celler omdannes Saften til Melstof eller Stivelse, f. Ex. i Potetesplantens Rodknoller og i vore Kornsorters Frø; i nogle tilberedes sukkerholdige Vædsker f. Ex. i Guleroden, Hvidbeden eller Runkelroen, i Sisselroden, i Sukkerrøret, i vore søde Bær og Frugter; i andre tilberedes sure Vædsker f. Ex. i Bladene af den almindelige Syre og Gjøgesyren, i mange Bær og andre Frugter, f. Ex. Tranebær, Tyttebær, Rognebær, sure Kirsebær og sure Æbler; i andre tilberedes fede Oljer f. Ex. i Nøddekjernens Celler og i Frøet hos Lin- og Hampeplanten, af hvilke man kan udpresse Oljen; i andre tilberedes lugtende flygtige Oljer, som give mange Planter en særegen behagelig eller ubehagelig Lugt, f. Ex. i Rosenbladenes Celler den herligt lugtende Rosenolje og i Skallerne af Citronen Citronoljen; i nogle Celler tilberedes Farvestoffer, grønne, røde, gule, blaa og violette: de grønne især i Bladenes, de øvrige især i Blomstbladenes Celler; nogle tilberede Saften til Gummi, andre til Kvade; atter andre tilberede deraf skarpe Vædsker 114f. Ex. Brændenæslen i de Celler, som findes ved Grunden af de stive hule Haar, som staa paa Bladene. Naar man rører ved disse Haar, afbrækkes de skjøre Spidser, og den skarpe Vædske kommer fra Cellen ud paa Huden, hvor den foraarsager en brændende Svie. Da Studenten havde fortalt dem alt dette, som de hørte paa med megen Opmærksomhed, tog han ud af en liden pen Kasse, som han havde sat foran sig paa Bordet, et Instrument, som han kaldte et Mikroskop. „Dette Instrument,“ sagde han, „er sammensat af Forstørrelsesglas, bestemt til derigjennem at se paa meget smaa Ting, som derved synes os mange hundrede Gange større, end naar vi se paa dem med blotte Øine.“ Han tog nu Spidsen af en Rodtrevle, som ikke var tykkere end et Haar, lagde den paa en Glasplade og bedækkede den med en anden, bragte Glaspladerne under den ene Ende af Serøret, saa igjennem dette og dreiede paa en Skrue, som bevægede Røret op og ned, og sagde: „Nu er det tydeligt.“ Det ene af Børnene efter det andet fik nu Lov til at se i Mikroskopet, og alle sagde, at den fine Rodtrevle syntes for dem saa tyk som et Toug, og at de tydelig kunde se de smaa Celler, som Studenten havde omtalt. Derpaa gik han hen til en Vandpyt og tog noget af den Grønske, som var i Vandet, lagde lidt deraf paa Glaspladen og dryppede en eneste Vanddraabe derpaa. Han lod nu Børnene atter se gjennem Serøret, og da udbrød de i Forundring; thi de saa mange tykke Rør, som vare afdelte i Rum, og i ethvert af disse saa de fine Korn, som bevægede sig i en bestemt Retning. Han tog derefter en Kvist af Birketræet, skar den tvært over med sin Pennekniv, og tog derpaa et fint Tversnit og lagde paa Glaspladen. Denne lille Skive var forunderlig deilig, naar man saa den gjennem Mikroskopet; thi de overskaarne Vægge af de mangeslags Celler og Rør dannede tilsammen et Netværk mange tusinde Gange finere, end nogen Menneskehaand kunde danne det. Han tog derefter Stilke og Blade af de Planter, som vesle Sigrid — dette var Bondepigens Navn — havde kaldt stygt Ugræs, og lod hende se paa dem gjennem Mikroskopet, og hun syntes nu, at den ene var rarere og vakrere end den anden, og at de alle bleve vakrere, jo mere hun saa paa dem. Tilsidst udbrød hun med Taarer i Øinene: „Nei aldrig skal jeg efter denne Dag kalde nogen Guds Skabning styg!“ Præsten, som var kommen op i Lunden, klappede Barnet paa Hovedet og sagde: „Mit Barn! Tak du Gud for, at dine Øine ere blevne opladte, saa at du bedre end før kan se hans Gjerningers Herlighed. Du og Thor maa næste Søndag følge eders Forældre i Kirken. Naar I saa have spist Middag her, vil nok Studenten fortælle eder mere om Planterne.“ Da nu Børnene vandrede hjemover, syntes de, at alt, hvad de saa, ligesom var blevet meget smukkere end forhen, og de havde aldrig før følt sig saa hjerteglade.

Da Thor og Sigrid Dagen efter gik sammen og saa paa de smaa Urter, som de før ikke havde bryd sig om, var Thor stille og tankefuld. „Hvorfor er du saa faamælt idag?“ spurgte Sigrid. „Jeg tænker paa, om Studenten sagde noget, da jeg spurgte ham, om Padda inte var styg; for jeg husker ikke andet, end at han tog den i Haanden sin; for da 115blev jeg saa ræd, at jeg ikke hørte efter. Jeg synes vel nu, at altslags Ugræs er vakkert, men Padda! nei! den synes jeg endnu er fæl,“ svarede Thor. „Jeg vover nok paa at spørge nok engang“ tilføiede han. „Ja jeg synes ogsaa, at Padda er styg,“ sagde Sigrid; „men det er bare min Feil det, som ikke skjønner bedre, og ikke vil jeg sige, at den er styg.“ — Da de næste Søndag kom sammen med Studenten, kom Thor frem med sit Spørgsmaal, hvortil hin svarede: „Nei min Gut! Padden er ikke styg, om saa baade du og jeg og alle Mennesker synes det; thi Gud har skabt den, som den er, og den udfører den Gjerning, som Gud vil, at den skal udføre. Alene det Onde og Syndige er stygt i Guds Øine, og skulde ogsaa være det i vore, dersom vi ikke selv vare skrøbelige og syndefulde; men, naar han engang for Christi Skyld kalder os til Salighed, da skal vi blive klarsynte, saa vi tilfulde se paa alt med de rette Øine. Imidlertid bør vi, saalænge vi ere her paa Jorden, altid stræbe efter at se Guds Gjerninger med den Tanke, at de alle ere saare gode og derfor ogsaa i Virkeligheden vakre; og, gjøre vi det, da vil mangt og meget, som ved første Øiekast syntes os stygt, vise sig anderledes for en gudfrygtig og nøiagtig Betragtning. Idag kan jeg ikke vise dig, hvor vakker Paddens indre Bygning er; thi nu maa vi igjen fortælle mere om Planterne.“

Tett ved prestegården var en vakker Bjerkelund, hvor der under en stor bjerk var oppsatt et stort bord og Bænke. Studenten tok Plantekassen, hvori han hadde de planter, som han Dagen før hadde samlet; og, fulgt både av de to fremmede barn og prestens, gikk han hen og satte seg ved bordet i Bjerkelunden, for å holde skole.

„Jeg vil nå først prøve, hvor meget dere kjenner til Planternes innretning og Liv,“ sa han, idet han tok en plante ut av kassen. „Kan du, Thor“ — så het bondegutten — „nevne meg de forskjellige dele på denne?“ Thor nevnte ganske riktig roten, stilken, bladene 113og blomsten. „Men vet du nå, hvortil planten bruker enhver av disse dele?“ spurte han videre. Jo, om roten visste Gutten, at den tjente planten til feste, og at den gjennom den fikk sin næring; men om stilken, bladene og blomsten kunne han ikke gi riktig Besked. En av prestebarna sa, at stilken tjente til feste for bladene og blomsten. Dette var også riktig; men hvortil bladene og blomsten tjente planten, visste hverken den ene eller den annen. Studenten forklarede da, at den væske, som roten hadde innsuget, stiger opp igjennom stengelen i bladene, hvor den utbrer seg i Bladets fine årer og blir utsatt både for lys og luft. En del av vannet i væsken fordamper i luften, hvorved den del, som blir tilbake i bladet, blir seigere og fra bladene fordeler seg til alle sider. Den er nå blitt skikket til å danne små innhule blærer, som studenten kalte celler. Disse celler er fylte med saft, som beveger seg rundt inne i dem, og går over fra den ene Celle i den annen; men, mens saften beveger seg rundt i cellene, fester noe av den seige væske seg fast ved Cellens vegger, og danner lag på lag inne i cellene. Disse lag bli litt etter litt fastere, og på denne måte oppstå Plantens faste dele. Der udsvedes også saft mellom cellene, og av denne dannes nye celler så tett så tett, at den ene trykker på den annen, så at de blir kantet. Noen av disse celler vokse alene i begge ender, og disse bli lange og smale. Slike finnes der mest av i stilken og Bladenes årer, mens de korte og kantede især finnes i roten, barken, margen og i bladene mellom årene. De lange smale celler gro sammen i endene, skillerommet mellom den over- og underliggende forsvinner, og derved oppstå de lange smale Rør, hvorigjennom om våren saften stiger opp i grenene til de unge knopper, som derved næres, skyde frem og utfolde sine Blade og blomster. Enhver Celle — og av disse er der i enhver større plante mange millioner — er et lite Værksted, som arbeider med den saft, som den får, på sin måte, og således består en plante av mange millioner små verksteder, som alle arbeide etter den lov, som skaperen har bestemt, og alle bidra de sin del til den hele Plantes trivsel. I noen celler omdannes saften til Melstof eller stivelse, f. Ex. i potetplantens rotknoller og i våre Kornsorters frø; i noen tilberedes sukkerholdige væsker f. Ex. i gulroten, hvitbeten eller Runkelroen, i sisselroten, i sukkerrøret, i våre søte bær og frukter; i andre tilberedes sure væsker f. Ex. i bladene av den alminnelige syre og gjøkesyren, i mange bær og andre frukter, f. Ex. Tranebær, tyttebær, rognebær, sure kirsebær og sure epler; i andre tilberedes feite oljer f. Ex. i nøttekjernens celler og i frøet hos Lin- og Hampeplanten, av hvilke man kan utpresse oljen; i andre tilberedes luktende flyktige oljer, som gi mange planter en særegen behagelig eller ubehagelig lukt, f. Ex. i Rosenbladenes celler den herlig luktende rosenolje og i skallene av sitronen sitronoljen; i noen celler tilberedes fargestoffer, grønne, røde, gule, blå og violette: de grønne især i Bladenes, de øvrige især i Blomstbladenes celler; noen tilberede saften til gummi, andre til Kvade; atter andre tilberede derav skarpe væsker 114f. Ex. Brenneneslen i de celler, som finnes ved grunnen av de stive hule hår, som stå på bladene. Når man rører ved disse hår, afbrækkes de skjøre spisser, og den skarpe væske kommer fra cellen ut på huden, hvor den forårsaker en brennende svie. Da studenten hadde fortalt dem alt dette, som de hørte på med mye oppmerksomhet, tok han ut av en liten pen kasse, som han hadde satt foran seg på bordet, et instrument, som han kalte et mikroskop. „Dette instrument,“ sa han, „er sammensatt av forstørrelsesglass, bestemt til derigjennom å se på meget små ting, som derved synes oss mange hundre ganger større, enn når vi ser på dem med blotte øyne.“ Han tok nå Spidsen av en rottrevle, som ikke var tykkere enn et hår, la den på en glassplate og bedekkede den med en annen, brakte glassplatene under den ene ende av Serøret, så igjennom dette og dreide på en skrue, som bevægede røret opp og ned, og sa: „Nå er det tydelig.“ Det ene av barna etter det andre fikk nå lov til å se i mikroskopet, og alle sa, at den fine rottrevle syntes for dem så tykk som et tau, og at de tydelig kunne se de små celler, som studenten hadde omtalt. Derpå gikk han hen til en vannpytt og tok noe av den grønske, som var i vannet, la litt derav på glassplaten og dryppet en eneste vanndråpe derpå. Han lot nå barna atter se gjennom Serøret, og da utbrøt de i forundring; thi de så mange tykke Rør, som var avdelte i Rum, og i ethvert av disse så de fine korn, som beveget seg i en bestemt retning. Han tok deretter en kvist av bjerketreet, skar den tvært over med sin pennekniv, og tok derpå et fint tverrsnitt og la på glassplaten. Denne lille skive var forunderlig deilig, når man så den gjennom mikroskopet; thi de overskårne vegger av de mangeslags celler og Rør dannede tilsammen et nettverk mange tusen ganger finere, enn noen menneskehånd kunne danne det. Han tok deretter stilker og Blade av de planter, som vesle Sigrid — dette var bondepikens navn — hadde kalt stygt ugress, og lot henne se på dem gjennom mikroskopet, og hun syntes nå, at den ene var rarere og vakrere enn den annen, og at de alle ble vakrere, jo mer hun så på dem. Til sist utbrøt hun med tårer i øynene: „Nei aldri skal jeg etter denne dag kalle noen Guds Skabning stygg!“ Presten, som var kommet opp i Lunden, klappede barnet på hodet og sa: „Mitt barn! Takk du Gud for, at dine øyne er blitt opplatte, så at du bedre enn før kan se hans Gjerningers herlighet. Du og Thor må neste søndag følge deres foreldre i kirken. Når dere så have spist middag her, vil nok studenten fortelle dere mer om plantene.“ Da nå barna vandret hjemover, syntes de, at alt, hva de så, likesom var blitt meget smukkere enn forhen, og de hadde aldri før følt seg så hjerteglade.

Da Thor og Sigrid Dagen etter gikk sammen og så på de små urter, som de før ikke hadde bryd seg om, var Thor stille og tankefull. „Hvorfor er du så fåmælt i dag?“ spurte Sigrid. „Jeg tenker på, om studenten sa noe, da jeg spurte ham, om Padda inte var stygg; for jeg husker ikke annet, enn at han tok den i hånden sin; for da 115ble jeg så redd, at jeg ikke hørte etter. Jeg synes vel nå, at altslags ugress er vakkert, men Padda! nei! den synes jeg ennå er fæl,“ svarte Thor. „Jeg vover nok på å spørre nok engang“ tilføyet han. „Ja jeg synes også, at Padda er stygg,“ sa Sigrid; „men det er bare min feil det, som ikke skjønner bedre, og ikke vil jeg si, at den er stygg.“ — Da de neste søndag kom sammen med studenten, kom Thor frem med sitt spørsmål, hvortil hin svarede: „Nei min Gut! Padden er ikke stygg, om så både du og jeg og alle Mennesker synes det; thi Gud har skapt den, som den er, og den utfører den gjerning, som Gud vil, at den skal utføre. Alene det Onde og Syndige er stygt i Guds Øine, og skulle også være det i våre, dersom vi ikke selv vare skrøpelige og syndefulle; men, når han engang for Christi skyld kaller oss til salighet, da skal vi bli klarsynte, så vi tilfulde se på alt med de rette øyne. Imidlertid bør vi, så lenge vi er her på jorden, alltid strebe etter å se Guds gjerninger med den tanke, at de alle er såre gode og derfor også i virkeligheten vakre; og, gjør vi det, da vil mangt og meget, som ved første øyekast syntes oss stygt, vise seg annerledes for en gudfryktig og nøyaktig betraktning. I dag kan jeg ikke vise deg, hvor vakker Paddens indre bygning er; thi nå må vi igjen fortelle mer om plantene.“