Stensalt kaldes den Sort Salt, som findes lagvis i Bjergene eller under Jordlag, hvorfra de udhugges paa samme Maade som Stenkullene. Disse Lag kunne være overmaade tykke, ja saa tykke, som et Hus er høit. I et saadant Saltlag har man ved Udhugningen af de klare Saltblokke dannet store Hvælvinger, som bæres af Saltstøtter, som man har ladet blive staaende, for at ikke Hvælvet skal styrte ned over Arbeiderne. Paa nogle Steder har man dannet disse Hvælvinger til Kirker. Ved Faklernes Skin straaler alt her i det deiligste Lys. Denne underjordiske Saltby ligger i Galizien og kaldes Wielitska. Stensaltet smager og bruges som det, der faaes af Havvandet. Det Søsalt, som vi bruge, hente vi med vore Skibe fra Spanien, Italien og Portugal. Saltet er os aldeles uundværligt som Tilsætning til vor Mad, og det findes saavel i Dyrenes Blod som i deres Kjød. Ogsaa de fleste Planter indeholde Salt, som ogsaa er tilstede, skjønt i ringe Mængde, i Madjorden og især i Lerjorden. Ved at salte Kjød, Fisk og andre Madvarer kan vi bevare dem 110fra at raadne, saa at de ere spiselige i lang Tid. Ogsaa vore Husdyr, Hesten, Koen, Faaret og Geden ere begjerlige efter Salt.

Salpeter er ogsaa et Slags Salt, som dels findes i Jorden, dels kan sammensættes paa kunstig Maade af Skedevand og Potaske. Da det er meget brændbart, saa bruges det til Krud, som bestaar af en Blanding af 76 Dele Salpeter, 12 Dele Svovl og 12 Dele Kulstøv.

118. Det løse Jordlag er dannet ved Søndergnidning og Hensmuldring af de Stenarter, som findes i Bjergene. Vandet har skyllet de løse Dele ned i Dalene, i Fjordene eller ud i Havet, og opfyldt deis Fordybninger. Ved Hævninger af Havbunden ere disse Opgrundninger blevne tørt Land og danne nu Fastlandets Sletteland. Ved alt dette er nu det løse Jordsmon blevet en Blanding af mange forskjellige Stoffer, som tjene Planterne til Næring, naar de opløses af Regnvandet. Men ikke alt Jordsmon er lige frugtbart, fordi det ikke er blandet paa samme Maade. Sønderknust Kvarts giver Sandjord, og, er den ikke blandet med ler- eller kalkholdige Dele, da er den ufrugtbar. Ligedan er det med vor Kalkjord. En passende Blanding af Ler, Kalk og Sand er den, hvori Planterne trives bedst. Naar Jordsmonnet i mange Aar har været bedækket af Planter, især Træer, saa har der af de nedfaldne Blade, Grene og Stammer ved Forraadnelse dannet sig et tykkere eller tyndere Muldlag, som vi kalde Madjord, og i denne trives Planterne allerbedst. Af alt, hvad der nu er blevet fortalt om den livløse Natur eller Mineralriget, vil I kunne forstaa, hvor god Gud har været mod os Mennesker, da han skabte alle disse Ting saa viselig og gav Menneskene Forstand til at bruge dem.

Steinsalt kalles den Sort salt, som finnes lagvis i Bjergene eller under jordlag, hvorfra de udhugges på samme måte som steinkullene. Disse lag kunne være overmåte tykke, ja så tykke, som et hus er høyt. I et sådant saltlag har man ved uthuggingen av de klare saltblokker dannet store hvelvinger, som bæres av saltstøtter, som man har latt bli stående, for at ikke hvelvet skal styrte ned over arbeiderne. På noen steder har man dannet disse hvelvinger til kirker. Ved Faklernes skinn stråler alt her i det deiligste lys. Denne underjordiske Saltby ligger i Galizien og kalles Wielitska. Steinsaltet smaker og brukes som det, der fås av havvannet. Det sjøsalt, som vi bruker, henter vi med våre skip fra Spanien, Italien og Portugal. Saltet er oss aldeles uunnværlig som tilsetning til vår mat, og det finnes såvel i Dyrenes blod som i deres kjøtt. Også de fleste planter inneholde salt, som også er til stede, skjønt i ringe mengde, i matjorden og især i leirjorden. Ved å salte kjøtt, fisk og andre matvarer kan vi bevare dem 110fra å råtne, så at de er spiselige i lang tid. Også våre husdyr, hesten, Koen, fåret og Geden er begjærlige etter salt.

Salpeter er også et Slags salt, som dels finnes i jorden, dels kan sammensettes på kunstig måte av Skedevand og pottaske. Da det er meget brennbart, så brukes det til krutt, som består av en blanding av 76 dele salpeter, 12 dele Svovl og 12 dele kullstøv.

118. Det løse jordlag er dannet ved Søndergnidning og Hensmuldring av de Stenarter, som finnes i Bjergene. Vannet har skyllet de løse dele ned i dalene, i fjordene eller ut i havet, og oppfylt deis fordypninger. Ved Hævninger av havbunnen er disse Opgrundninger blitt tørt land og danne nå Fastlandets sletteland. Ved alt dette er nå det løse jordsmonn blitt en blanding av mange forskjellige stoffer, som tjene plantene til næring, når de oppløses av regnvannet. Men ikke alt jordsmonn er like fruktbart, fordi det ikke er blandet på samme måte. Sønderknust kvarts giver sandjord, og, er den ikke blandet med ler- eller kalkholdige dele, da er den ufruktbar. Likedan er det med vår Kalkjord. En passende blanding av Ler, kalk og Sand er den, hvori plantene trives best. Når jordsmonnet i mange år har vært bedekket av planter, især trær, så har der av de nedfaldne Blade, grener og stammer ved forråtnelse dannet seg et tykkere eller tynnere Muldlag, som vi kaller matjord, og i denne trives plantene allerbedst. Av alt, hva der nå er blitt fortalt om den livløse natur eller mineralriket, vil dere kunne forstå, hvor god Gud har vært mot oss Mennesker, da han skapte alle disse ting så viselig og ga menneskene forstand til å bruke dem.