107

Bjergene give os ogsaa andre nyttige Ting end Metallerne. De bestaa ofte af forskjellige Stenarter, som Menneskene have lært at anvende til sin Nytte.

I nogle Bjerge er Stenarten meget haard, saa at den taaler at gnides stærkt uden at slides betydeligt. Dersom nu en saadan Stenart er indsprængt med Korn eller Krystaller, som ere endnu haardere end Stenens egen Materie, saa bliver Overfladen næsten som et Rivejern, og saadanne Stene ere da særdeles skikkede til Møllestene. I Selbo i Throndhjems Stift er et stort og godt Kvernstensbrud. Af Graastensbjergene udsprænges store Stenblokke til Grundmure, Stenbroer, Stenbrygger, Sluser, Trapper, Fæstningsvolde o. m. a. Dersom en saadan haard Stenart ligger i tynde Lag, kaldes Bjerget et Helle- eller Flisebjerg, og deraf kan man udbryde store Skiver, som bruges til Bordskiver, Brolægning af Fortouge i Byerne, Tagtækning o. s. v.

Blandt de nyttige Stensorter bør vi ikke glemme Slibe- og Brynestenen og Feltspaten.

En af de haardeste Stensorter er Kvartsen eller Kiselstenen, som hos os ofte findes dels som hele Bjergknauser, dels som Gange i 108andre Bjerge. Den er snehvid af Farve og giver Ild for Staalet. Ved at finpukkes, blandes med Potaske eller Soda og Kalk og derefter smeltes, faar man deraf det rene, klare Glas, som i vore Dage er blevet os saa uundværligt, og hvoraf man i Glasværkerne gjør saa mange smukke og nyttige Ting. Ved at blande de foran nævnte Stoffer med forskjellige Slags Metalforbindelser kan man give Glasset alle Slags Farver.

En meget vigtig Stenart, som undertiden danner hele Bjerge, men dog oftest findes lagvis mellem andre Bjergarter, er Kalkstenen. Den er undertiden saa haard og tæt, at den kan poleres og kaldes da Marmor, hvoraf Billedhuggerne danne sine kostbare Kunstværker. Paa nogle Steder har man deraf bygget prægtige Kirker og Paladser. Den smukkeste og dyreste Sort Marmor er den hvide. Af den graa, mindre rene og faste Kalksten brændes Kalk, som bruges til Muring og Hvidtning. En Sort hvid Kalksten, som er saa løs, at den smitter af ved Berørelsen, kjende I vistnok alle. Den kaldes Kridt og bruges til at skrive med. I Norge findes ingen Kridtbjerge; men Øerne Møen i Danmark, Rygen i Preussen og den sydlige Del af Englands Kyst bestaa af Kridt.

En anden Slags Kalksten, som heller ikke findes i Norge, er Gipsstenen, som ved Opvarmning begynder at koge og derefter bliver saa skjør, at den let kan males til det fineste Mel. Slaar man Vand paa dette Gipsmel, danner det en tynd Grød, som hastig bliver tør og fast. Den er derfor saa skikket til Afstøbninger. Gryde- eller Klebersten findes i Norge paa flere Steder. Den lader sig let skjære med Kniv, og man gjør deraf Gryder, Tobaksdaaser, Kakkelovne, Gravkors o. fl. a. Ting. Den fineste og letteste Sort kaldes Merskum; men den findes ikke hos os. De løseste Bjerge, som ogsaa lettest smuldre i Luften, bestaa af Lerskifer, der ligger i tynde Lag. Hos os findes saadanne Bjerge i den sydlige Del af Kristiania Stift paa flere Steder.

107

Bjergene gi oss også andre nyttige ting enn metallene. De består ofte av forskjellige Stenarter, som menneskene har lært å anvende til sin nytte.

I noen Bjerge er steinarten meget hard, så at den tåler å gnis sterkt uten at slides betydelig. Dersom nå en sådan Stenart er innsprengt med korn eller krystaller, som er enda hårdere enn steinens egen materie, så blir overflaten nesten som et rivjern, og sådanne Steiner er da særdeles skikkede til møllesteiner. I Selbo i Throndhjems Stift er et stort og godt Kvernstensbrud. Av Graastensbjergene udsprænges store steinblokker til grunnmurer, steinbroer, steinbrygger, sluser, trapper, festningsvoller o. m. a. Dersom en sådan hard Stenart ligger i tynne lag, kalles Bjerget et Helle- eller Flisebjerg, og derav kan man utbryte store skiver, som brukes til bordskiver, brolegning av Fortouge i byene, Tagtækning o. s. v.

Blant de nyttige steinsorter bør vi ikke glemme Slibe- og Brynestenen og feltspaten.

En av de hårdeste steinsorter er kvartsen eller Kiselstenen, som hos oss ofte finnes dels som hele bergknauser, dels som ganger i 108andre Bjerge. Den er snøhvit av farge og gir ild for stålet. Ved at finpukkes, blandes med pottaske eller soda og kalk og deretter smeltes, får man derav det rene, klare Glas, som i våre dager er blitt oss så uunnværlig, og hvorav man i glassverkene gjør så mange smukke og nyttige ting. Ved å blande de foran nevnte stoffer med forskjellige Slags metallforbindelser kan man gi glasset alle Slags farger.

En meget viktig Stenart, som undertiden danner hele Bjerge, men dog oftest finnes lagvis mellom andre bergarter, er kalksteinen. Den er undertiden så hard og tett, at den kan poleres og kalles da marmor, hvorav billedhuggerne danne sine kostbare kunstverker. På noen steder har man derav bygget prektige kirker og palasser. Den smukkeste og dyreste Sort marmor er den hvite. Av den grå, mindre rene og faste kalkstein brennes kalk, som brukes til muring og Hvidtning. En Sort hvit kalkstein, som er så løs, at den smitter av ved Berørelsen, kjenner dere vistnok alle. Den kalles kritt og brukes til å skrive med. I Norge finnes ingen Kridtbjerge; men øyene Møen i Danmark, Rygen i Preussen og den sydlige del av Englands kyst bestå av kritt.

En annen Slags kalkstein, som heller ikke finnes i Norge, er gipssteinen, som ved oppvarming begynner å koke og deretter blir så skjør, at den lett kan males til det fineste mel. Slår man vann på dette Gipsmel, danner det en tynn grøt, som hastig blir tør og fast. Den er derfor så skikket til avstøpninger. Gryde- eller kleberstein finnes i Norge på flere steder. Den lader seg lett skjære med kniv, og man gjør derav gryter, tobakksdåser, kakkelovner, Gravkors o. fl. a. Ting. Den fineste og letteste Sort kalles merskum; men den finnes ikke hos oss. De løseste Bjerge, som også lettest smuldre i luften, bestå av Lerskifer, der ligger i tynne lag. Hos oss finnes sådanne Bjerge i den sydlige del av Kristiania Stift på flere steder.