Læreplanatlas
Andet SkoletrinDen livløse Natur eller Mineralriget.

115. Bjerg- og Stenarter.

107

Bjergene give os ogsaa andre nyttige Ting end Metallerne. De bestaa ofte af forskjellige Stenarter, som Menneskene have lært at anvende til sin Nytte.

I nogle Bjerge er Stenarten meget haard, saa at den taaler at gnides stærkt uden at slides betydeligt. Dersom nu en saadan Stenart er indsprængt med Korn eller Krystaller, som ere endnu haardere end Stenens egen Materie, saa bliver Overfladen næsten som et Rivejern, og saadanne Stene ere da særdeles skikkede til Møllestene. I Selbo i Throndhjems Stift er et stort og godt Kvernstensbrud. Af Graastensbjergene udsprænges store Stenblokke til Grundmure, Stenbroer, Stenbrygger, Sluser, Trapper, Fæstningsvolde o. m. a. Dersom en saadan haard Stenart ligger i tynde Lag, kaldes Bjerget et Helle- eller Flisebjerg, og deraf kan man udbryde store Skiver, som bruges til Bordskiver, Brolægning af Fortouge i Byerne, Tagtækning o. s. v.

Blandt de nyttige Stensorter bør vi ikke glemme Slibe- og Brynestenen og Feltspaten.

En af de haardeste Stensorter er Kvartsen eller Kiselstenen, som hos os ofte findes dels som hele Bjergknauser, dels som Gange i 108andre Bjerge. Den er snehvid af Farve og giver Ild for Staalet. Ved at finpukkes, blandes med Potaske eller Soda og Kalk og derefter smeltes, faar man deraf det rene, klare Glas, som i vore Dage er blevet os saa uundværligt, og hvoraf man i Glasværkerne gjør saa mange smukke og nyttige Ting. Ved at blande de foran nævnte Stoffer med forskjellige Slags Metalforbindelser kan man give Glasset alle Slags Farver.

En meget vigtig Stenart, som undertiden danner hele Bjerge, men dog oftest findes lagvis mellem andre Bjergarter, er Kalkstenen. Den er undertiden saa haard og tæt, at den kan poleres og kaldes da Marmor, hvoraf Billedhuggerne danne sine kostbare Kunstværker. Paa nogle Steder har man deraf bygget prægtige Kirker og Paladser. Den smukkeste og dyreste Sort Marmor er den hvide. Af den graa, mindre rene og faste Kalksten brændes Kalk, som bruges til Muring og Hvidtning. En Sort hvid Kalksten, som er saa løs, at den smitter af ved Berørelsen, kjende I vistnok alle. Den kaldes Kridt og bruges til at skrive med. I Norge findes ingen Kridtbjerge; men Øerne Møen i Danmark, Rygen i Preussen og den sydlige Del af Englands Kyst bestaa af Kridt.

En anden Slags Kalksten, som heller ikke findes i Norge, er Gipsstenen, som ved Opvarmning begynder at koge og derefter bliver saa skjør, at den let kan males til det fineste Mel. Slaar man Vand paa dette Gipsmel, danner det en tynd Grød, som hastig bliver tør og fast. Den er derfor saa skikket til Afstøbninger. Gryde- eller Klebersten findes i Norge paa flere Steder. Den lader sig let skjære med Kniv, og man gjør deraf Gryder, Tobaksdaaser, Kakkelovne, Gravkors o. fl. a. Ting. Den fineste og letteste Sort kaldes Merskum; men den findes ikke hos os. De løseste Bjerge, som ogsaa lettest smuldre i Luften, bestaa af Lerskifer, der ligger i tynde Lag. Hos os findes saadanne Bjerge i den sydlige Del af Kristiania Stift paa flere Steder.