Kviksølv er et forunderligt Metal, som kun i meget streng Kulde er fast og kan udhamres som andre Metaller. Ellers er det altid flydende og ser da ud som smeltet Tin eller Bly. Det er tungere end Bly. Uagtet Kviksølvet ikke kan bruges til Redskaber og Bohave, saa er det dog et meget nyttigt Metal. Da det opløser alle Metaller undtagen Jern, saa har man benyttet sig deraf til at udtrække de kostbare Metaller, Sølv og Guld, af de Ertser, hvori de findes i liden Mængde. Da Kviksølvet kan bortdrives ved stærk Varme, saa kan man faa det Guld og Sølv, som det har udtrukket af den finknuste Erts rent tilbage. Kviksølvdampene ledes gjennem Jernrør, hvorved de afkjøles og samle sig i Draaber, som opfanges i et Jernkar, saa at man paa denne Maade faar næsten ligesaa meget igjen som det, man satte til Ertsen.
Det glindsende Belæg, som sidder paa Bagsiden af vort Speilglas, er en Blanding af Tin og Kviksølv. Det bruges ligeledes til vore Varme- og Kuldemaalere (Termometre) og Lufttrykmaalere eller Veirglas (Barometre), hvorom vi senere skulle tale.
Mange af Kviksølvets Forbindelser ere nyttige, dels som Malerfarver, dels som Lægemidler; men, da disse ere meget giftige, maa de bruges nøiagtig, som Lægen har sagt; thi ellers kan man miste Helsen for bestandig.
Sølvet er et kostbart Metal, som især bruges til Mynt, men ogsaa til Smykker, Skeer, Drikkekar og andet Husgeraad.
Guldet er tolv Gange saa dyrt som Sølvet, og derfor er det kun de rigeste Folk, som kunne have Drikkekar, Tallerkener og Fade af Guld. Det meste Guld bruges til Mynter og Smykker. Det angribes ikke af Rust og forandres ikke ved at komme i Berørelse med andre Stoffer undtagen Kviksølv og Kongevand; man bruger derfor at overtrække andre mindre ædle Metaller med et tyndt Lag Guld. Dette kaldes Forgyldning. 107Baade Sølv og Guld lader sig udhamre til de tyndeste Blade, som sælges under Navn af Bogsølv og Bogguld.
Platina er det tungeste af alle Metaller og saaledes ogsaa det tungeste af alle kjendte jordiske Stoffer. Det ligner Sølvet i Farve, men har ikke saa smuk Glands. Det er vel endnu ædlere end Guldet, da det ikke angribes af Kongevand og ikke kan smeltes i den stærkeste Hede, som kan frembringes ved Kulild. Det findes i Sydamerika og Sibirien, og er tre Gange saa dyrt som Sølv.
Det letteste af alle de Metaller, som kan smides, er Lermetallet (Alluminium), som man nylig har lært at udvinde af lerholdige Stene; men det er saa vanskeligt at rense, at dette Arbeide gjør det næsten ligesaa dyrt som Sølv. Det er ikke tungere end Glas og bruges nu til Smykker. Dets Farve er sølvhvid, men falder lidt i det graa.
I kunne nu vel begribe, at Menneskene, fordi de have saa stor Nytte af Metallerne, ogsaa gjøre sig megen Umage med at opsøge og udhugge dem af Bjergene, hvori de fleste af dem findes, og derefter med at smelte og rense dem. Alle disse Arbeider kalder man Bergværksdrift, og derved finde mange hundrede tusinde Mennesker Livsophold. Metalertserne findes gjerne i Bjergene i visse opretstaaende Lag, som man ogsaa kalder Gange eller Aarer. Naar man i en saadan Gang træffer Ertser i saadan Mængde og af saadan Godhed, at det kan lønne sig at hente dem ud af Bjerget, saa anlægger man et Bergværk. Ved Minering, Brænding og Udhugning følger man den ertsførende Gang dybt ned i Bjergene, og ved mange Aars Arbeider ere de derved fremkomne Gruber blevne meget dybe. Saaledes ere nogle af Gruberne ved Kongsbergs Sølvværk henved 1000 Alen fra Aabningen til Bunden.
Arbeidet i Gruberne er baade møisommeligt og farligt og kan derfor blot udføres af stærke og modige Mænd.