102

Metallerne ere de tungeste, fasteste og seigeste af Jordens faste Bestanddele. De kunne udstrækkes og smides, især naar de ere opvarmede; de have, fornemmelig naar de blive polerede, en egen stærk Glands og Farve, som hos Guldet er gult, hos Sølvet, Tinnet og Zinken hvid, hos Kobberet rødagtig, hos Blyet og Jernet lidt graaagtigt. De udgjøre kun en liden Del af Jordens Masse, men ere Menneskene til stor Nytte.

I ethvert Hus findes mange Redskaber, som ere arbeidede af Metal; men af alle disse ere dog Jernredskaberne de uundværligste. Vor Tilstand vilde være høist elendig, dersom vore Forfædre ikke havde lært at opsøge, rense og forarbeide Jernet; ja det er vist, at den største Del af vort Land uden dette vilde været en Ødemark, beboet af vilde Dyr istedetfor af Mennesker. Hvorledes skulde vi uden Øxens Hjælp have fældet, afkvistet og tilhugget de Træer, hvoraf vi have bygget vore Huse? hvorledes skulde vi have kunnet opbryde Stubber og Trærødder, omspade og pløie Jorden uden Brækstænger, Greb, Spade og Plog, hvortil vi nu nytte Jernet? hvor ofte havde vi ikke maattet ligge under i Kampen mod de vilde Dyr, dersom vi ikke havde været væbnede med det skarpe Spyd eller den sikkert træffende Rifle! I alle de kunstige Maskiner, som Menneskene have opfundet, og som nu arbeide ligesaagodt, ja bedre end tusinde Menneskehænder, udgjør Jernet den vigtigste Del. Ja jeg tør nok paastaa, 103at du knapt kan nævne mig en eneste Ting, som er arbeidet med Menneskehænder, uden at Jernet har været brugt. Prøv engang, saa vil jeg se, om det kan lykkes dig at nævne en saadan Ting. Du siger: „Trøia mi.“ Saa du tror, at Jernet ikke har havt noget med den at gjøre? Hvorledes fik man Ulden af Sauen? mon ikke med Sauesaxen? Blev ikke Ulden spundet paa Mors Rok, og var ikke den gjort ved Hjælp af Sag, Dreierjern, Kniv — alle af Jern? Var ikke det samme Tilfældet med Væven, hvori Tøiet blev vævet? Brugte ikke Skrædderen Sax for at tilskjære Trøien, Synaal for at sy og Persejern for at glatte den? Ser du nu, hvor mange Jernredskaber der har været i Brug for at skaffe dig en Trøie.

Vil du prøve nok engang? Du nævner en Tallerken. Dersom du havde vidst, hvorledes den blev gjort, saa havde du heller ikke nævnt den. Leret, hvoraf den bliver gjort, udgraves med Jernspader; det æltes i en Jernmølle, presses gjennem Jerndug, for at blive fri for Smaasten; Lerklumpen sættes paa en Dreieskive af Jern, for at tildannes af Pottemageren; den brændes i en Ovn; men ogsaa den er ikke bragt istand uden ved Hjælp af Jernredskaber, og den Ved, som brændes i Ovnen, er hugget med en Jernøx. Jeg maa oprigtig tilstaa, at jeg, som har skrevet dette, ikke i mit hele Hus kan finde en eneste af Mennesker arbeidet Ting, om hvilken jeg tør sige: „Med den har dog Jernet ikke havt noget at gjøre.“

Uagtet Jernet nu for os er blevet næsten uundværligt, saa har dog Menneskene kunnet leve uden Jernredskaber; thi det varede vist længe, førend de lærte at udsmelte det af de jernholdige Stene — Malme — og at rense det saaledes, at det kunde smides, og at blande det saaledes, at det blev til Staal. Der gives endnu Mennesker, som ikke have Jernredskaber, men maa hjælpe sig, saa godt de kunne, med skarpe Stene til Knive og Øxer, med Naale og Syle af Ben, med Gryder af Sten istedetfor af Jern. Med saa daarligt Værktøi, uden Sag, Høvl, Bor, Spiger kunne de ikke bygge sig ordentlige Huse og skaffe sig stort Bohave. Deres Tilstand er derfor vistnok ussel; men vi maa dog forundre os over de virkelig pene Arbeider, som de udføre med sine simple Redskaber. For en Jernøx vilde de gjerne give sine værdifuldeste Eiendomme. At de fleste Landes ældste Indbyggere ikke kjendte Brugen af Jern, kan vi skjønne af de mange Stenredskaber og Vaaben af Sten, som findes i Jorden paa de Steder, hvor de have havt sit Tilhold. Dersom I komme til Kristiania, Bergen eller Throndhjem, da kunne I i de saakaldte Oldsagsamlinger faa se mangeslags saadanne Redskaber af Sten og Ben, som ere blevne fundne og indsendte til disse Samlinger, for at de der kunne blive bevarede.

I de sidste 20—30 Aar er Forbruget af Jern blevet forfærdelig stort, siden man begyndte at bygge Skibe og Veie af Jern. I England har man bygget et Jernskib saa stort, at man med det kan paa engang føre 12,000 Mennesker over Havet; Veie, hvis Længde tilsammen er mange tusinde Mile, ere belagte med Jernstænger, hvorpaa Vognrækker, fremdrevne ved Ild og Vand, fare afsted hurtigere end en Hest i Firsprang.

104Naar vi nu betænke de mange store Goder, som ved Jernet ere blevne Menneskeheden skjænkede, saa bør vi takke Skaberen, som i sin Visdom og Godhed har i saa rigeligt Maal udbredt dette Metal i de fleste af Jordens Lande, saa at det kan kjøbes for en billig Pris.

I Norges, men især i Sveriges Fjelde findes megen Jernmalm, og det Jern, som deraf udsmeltes, hører til bedste Sort. Især faar man deraf godt Staal. Det bedste engelske Staal er tilberedt af svensk Jern. Det Jern, som faaes ved Udsmeltningen af den raa Malm, kaldes Rujern eller Støbejern. Det kan bruges til Gryder, Kakkelovne, Bagsteheller o. s. v., men er for sprødt til at smides. Derfor gløder man det og arbeider det med tunge Hammere, som bevæges med Vand- eller Dampkraft, indtil det bliver blødere og seigere, og det kaldes da Stangjern. Det seigeste Stangjern bruges til Staaltraad og Klaverstrenge. Af Stangjernet faar man Staal derved, at man gløder det imellem Kul i lukkede Rum, saa at Luften ikke kan komme til Jernet; en liden Del Kul forbinder sig under Glødningen med Jernet og danner Staal, som er haardere end Jernet og derfor skikket til skjærende Redskaber og til File, Gravstikker, Minerbore o. s. v. Staalet kan ogsaa blive mere spænstigt end Jernet og bruges derfor til Uhrfjere, Slagfjere i Geværlaase og overalt, hvor man har Brug for denne Egenskab.

De fleste norske Jernmalme bestaa af det saakaldte Magnetjern, som har den besynderlige Evne, at det trækker Jern til sig, og, naar man stryger en Staalstang eller en Synaal dermed, saa faar den samme Evne. Foruden denne Evne faar den ogsaa en anden Egenskab, den nemlig, at, naar man hænger den vandret eller lader den hvile paa en Stift saaledes, at den frit kan dreie sig til alle Sider, saa vil den af sig selv dreie sig saa, at dens ene Ende altid vender mod Nord. Først efterat Menneskene havde opdaget denne Egenskab hos Jernet, vovede de sig saa langt ud paa det vildsomme Hav, at de ikke længere kunde se Land; thi nu kunde de altid vide, hvilken Kurs de styrede. I se saaledes, at Jernet har bidraget til vort Kjendskab til Jordens forskjellige ved Havet adskilte Dele og fremmet Skibsfart og Handel.

Men vi ere endnu ikke færdige med Jernet, da vi kun har talt om de mangeslags Redskaber, hvortil det anvendes; thi i Forening med andre Stoffe danner det en stor Del af vore Farvestoffer. De sorte, blaa og mange af de røde ere jernholdige. Skriveblækket er en jernholdig Vædske; det vakre Berlinerblaat er en Jernforbindelse. Da Jernet findes saa almindeligt i Bjergene, saa er det ikke at undres over, at det findes i de løsere Jordlag, som ere dannede ved Søndergnidning og Hensmuldring af hine. I Forening med andre Stoffer bliver det ofte opløseligt i Vand, som derved faar Blæksmag, og er da mod mange Sygdomme et kraftigt Lægemiddel, baade til Drik og Badning. Naar Vandet af en jernholdig Kilde udsættes for Luften, saa kan det ikke længe holde Jernet opløst; men dette synker da tilbunds og danner enten mørk Myrmalm eller rødgul Okker. Af den førstnævnte kan man faa godt Jern, og den sidstnævnte bruges til Maling. Næsten alt Ler indeholder 105Jern, som ved stærk Ophedning bliver til Okker. Derfor bliver Mur- og Tagstene røde ved Brændingen.

Tilsidst maa jeg fortælle eder, at Jernet findes saavel i eders som alle Dyrs og Planters Legemer, og at det deri udgjør vel en liden, men ganske nødvendig Del. I Blodet, hvoraf alle Legemets Dele dannes, findes det i størst Mængde, og det er især Jernet, som gjør Blodet rødt. Dersom det findes i for liden Mængde, da bliver Blodet blegt, Rødmen forsvinder fra vore Kinder og Læber, og vi føle os kraftesløse og syge. Denne Sygdom kaldes Blegsot og kan ofte helbredes ved jernholdige Lægemidler.

Af alt, hvad der nu er fortalt om Jernet, ville I indse, at det er det nyttigste af alle Metaller.

102

Metallene er de tyngste, fasteste og seigeste av Jordens faste bestanddeler. De kunne udstrækkes og smides, især når de er oppvarmede; de har, fornemmelig når de blir polert, en egen sterk glans og farge, som hos gullet er gult, hos sølvet, tinnet og Zinken hvit, hos kobberet rødagtig, hos blyet og jernet litt graaagtigt. De utgjør kun en liten del av Jordens masse, men er menneskene til stor nytte.

I ethvert hus finnes mange redskaper, som er arbeidet av metall; men av alle disse er dog jernredskapene de uundværligste. Vår tilstand ville være høist elendig, dersom våre forfedre ikke hadde lært å oppsøke, rense og forarbeide jernet; ja det er vist, at den største del av vårt land uten dette ville vært en ødemark, bebodd av ville dyr i stedet for av Mennesker. Hvorledes skulle vi uten øksens hjelp have felt, afkvistet og tilhugget de trær, hvorav vi har bygget våre hus? hvorledes skulle vi ha kunnet oppbryte stubber og trerøtter, omspade og pløye jorden uten brekkstenger, grep, spade og plog, hvortil vi nå nytte jernet? hvor ofte hadde vi ikke måttet ligge under i kampen mot de ville dyr, dersom vi ikke hadde vært væbnede med det skarpe spyd eller den sikkert treffende rifle! I alle de kunstige maskiner, som menneskene har oppfunnet, og som nå arbeide ligesaagodt, ja bedre enn tusen menneskehender, utgjør jernet den viktigste del. Ja jeg tør nok påstå, 103at du knapt kan nevne meg en eneste ting, som er arbeidet med menneskehender, uten at jernet har vært brukt. Prøv engang, så vil jeg se, om det kan lykkes deg å nevne en sådan ting. Du sier: „Trøya mi.“ Så du tror, at jernet ikke har hatt noe med den å gjøre? Hvorledes fikk man ullen av sauen? mon ikke med sauesaksen? Ble ikke ullen spunnet på Mors Rok, og var ikke den gjort ved hjelp av Sag, Dreierjern, kniv — alle av jern? Var ikke det samme tilfellet med veven, hvori tøyet ble vevet? Brukte ikke skredderen Sax for at tilskjære trøyen, synål for å sy og persejern for å glatte den? Ser du nå, hvor mange jernredskaper der har vært i Bruk for å skaffe deg en trøye.

Vil du prøve nok engang? Du nevner en tallerken. Dersom du hadde visst, hvorledes den ble gjort, så hadde du heller ikke nevnt den. Leret, hvorav den blir gjort, udgraves med Jernspader; det eltes i en Jernmølle, presses gjennom Jerndug, for å bli fri for småsten; Lerklumpen settes på en dreieskive av jern, for at tildannes av pottemakeren; den brennes i en ovn; men også den er ikke brakt i stand uten ved hjelp av jernredskaper, og den Ved, som brennes i ovnen, er hugget med en jernøks. Jeg må oppriktig tilstå, at jeg, som har skrevet dette, ikke i mitt hele hus kan finne en eneste av Mennesker arbeidet ting, om hvilken jeg tør si: „Med den har dog jernet ikke hatt noe å gjøre.“

Uaktet jernet nå for oss er blitt nesten uunnværlig, så har dog menneskene kunnet leve uten jernredskaper; thi det varte vist lenge, før de lærte at udsmelte det av de jernholdige Steiner — Malme — og å rense det således, at det kunne smides, og å blande det således, at det ble til stål. Der gives ennå Mennesker, som ikke har jernredskaper, men må hjelpe seg, så godt de kunne, med skarpe Steiner til Knive og økser, med nåler og Syle av Ben, med gryter av Sten i stedet for av jern. Med så dårlig verktøy, uten Sag, Høvl, bor, spiker kunne de ikke bygge seg ordentlige hus og skaffe seg stort bohave. Deres tilstand er derfor vistnok ussel; men vi må dog forundre oss over de virkelig pene arbeider, som de utfører med sine simple redskaper. For en jernøks ville de gjerne gi sine verdifulleste eiendommer. At de fleste Landes eldste innbyggere ikke kjente bruken av jern, kan vi skjønne av de mange steinredskaper og våpen av Sten, som finnes i jorden på de steder, hvor de har hatt sitt tilhold. Dersom dere kommer til Kristiania, Bergen eller Throndhjem, da kunne dere i de såkalte oldsaksamlinger få se mangeslags sådanne redskaper av Sten og Ben, som er blitt funne og innsendte til disse samlinger, for at de der kunne bli bevart.

I de siste 20—30 år er forbruket av jern blitt forferdelig stort, siden man begynte å bygge skip og Veie av jern. I England har man bygget et jernskip så stort, at man med det kan på engang føre 12,000 Mennesker over havet; Veie, hvis lengde tilsammen er mange tusen mil, er belagte med jernstenger, hvorpå vognrekker, fremdrevne ved ild og vann, fare av sted hurtigere enn en hest i firsprang.

104Når vi nå betenke de mange store goder, som ved jernet er blitt menneskeheten skjenket, så bør vi takke skaperen, som i sin visdom og godhet har i så rikelig mål utbredt dette metall i de fleste av Jordens land, så at det kan kjøpes for en billig pris.

I Norges, men især i Sveriges Fjelde finnes mye jernmalm, og det jern, som derav udsmeltes, hører til beste Sort. Især får man derav godt stål. Det beste engelske stål er tilberedt av svensk jern. Det jern, som fås ved Udsmeltningen av den rå Malm, kalles Rujern eller støpejern. Det kan brukes til gryter, kakkelovner, baksteheller o. s. v., men er for sprøtt til at smides. Derfor gløder man det og arbeider det med tunge hammere, som beveges med Vand- eller dampkraft, inntil det blir blødere og seigere, og det kalles da Stangjern. Det seigeste Stangjern brukes til ståltråd og Klaverstrenge. Av Stangjernet får man stål derved, at man gløder det imellom kull i lukkede rom, så at luften ikke kan komme til jernet; en liten del kull forbinder seg under Glødningen med jernet og danner stål, som er hårdere enn jernet og derfor skikket til skjærende redskaper og til File, gravstikker, Minerbore o. s. v. Stålet kan også bli mer spenstig enn jernet og brukes derfor til urfjærer, slagfjærer i Geværlaase og overalt, hvor man har Bruk for denne egenskap.

De fleste norske jernmalmer bestå av det såkalte Magnetjern, som har den besynderlige evne, at det trekker jern til seg, og, når man stryker en stålstang eller en synål dermed, så får den samme evne. Foruten denne evne får den også en annen egenskap, den nemlig, at, når man henger den vandret eller lader den hvile på en Stift således, at den fritt kan dreie seg til alle sider, så vil den av seg selv dreie seg så, at dens ene ende alltid vender mot nord. Først etter at menneskene hadde oppdaget denne egenskap hos jernet, vovede de seg så langt ut på det villsomme hav, at de ikke lenger kunne se land; thi nå kunne de alltid vide, hvilken kurs de styrte. Dere ser således, at jernet har bidraget til vårt kjennskap til Jordens forskjellige ved havet adskilte dele og fremmet skipsfart og handel.

Men vi er ennå ikke ferdige med jernet, da vi kun har talt om de mangeslags redskaper, hvortil det anvendes; thi i forening med andre Stoffe danner det en stor del av våre fargestoffer. De sorte, blå og mange av de røde er jernholdige. Skriveblekket er en jernholdig væske; det vakre berlinerblått er en jernforbindelse. Da jernet finnes så alminnelig i Bjergene, så er det ikke å undres over, at det finnes i de løsere jordlag, som er dannede ved Søndergnidning og Hensmuldring av hine. I forening med andre stoffer blir det ofte oppløselig i vann, som derved får blekksmak, og er da mot mange sykdommer et kraftig legemiddel, både til drikk og Badning. Når vannet av en jernholdig Kilde utsettes for luften, så kan det ikke lenge holde jernet oppløst; men dette synker da tilbunds og danner enten mørk myrmalm eller rødgul Okker. Av den førstnevnte kan man få godt jern, og den sistnevnte brukes til maling. Nesten alt Ler inneholder 105jern, som ved sterk opphetning blir til Okker. Derfor blir Mur- og Tagstene røde ved brenningen.

Til sist må jeg fortelle dere, at jernet finnes såvel i deres som alle Dyrs og Planters Legemer, og at det deri utgjør vel en liten, men ganske nødvendig del. I Blodet, hvorav alle Legemets dele dannes, finnes det i størst mengde, og det er især jernet, som gjør Blodet rødt. Dersom det finnes i for liten mengde, da blir Blodet blekt, rødmen forsvinner fra våre kinner og lepper, og vi føler oss kraftesløse og syke. Denne sykdom kalles bleksott og kan ofte helbredes ved jernholdige legemidler.

Av alt, hva der nå er fortalt om jernet, ville dere innse, at det er det nyttigste av alle metaller.