Saa nyttigt som Vandet i sin faste Tilstand — som Is og Sne — end kan være Menneskene, saa er det dog for intet at regne mod den Nytte, som det gjør os og alle levende Væsener i sin flydende Form. Den største Del af vort eget og alle Dyrs Legemer bestaar af Vand. Dette vil du kanske ikke tro; men det er let at bevise. Tag f. Ex. et Pund Kjød af et nyslagtet Dyr, skjær det i tynde Remser og hæng det ud i den tørre Vaarvind. Naar det nu er blevet vel tørret, maa du, for at drive alt Vandet ud, lægge det i en Spølkum, som du maa sætte ned i en Gryde, hvori du hælder saa meget Vand, at det staar halvveis op paa Spølkummen. Naar du da lægger Ild under Gryden, saa at Vandet koger, blive de halvtørre Kjødstrimler i Spølkummen saa varme, at al den Fugtighed, som endnu er i dem, bortdunster. Tag dem da, medens de endnu ere varme, og se, hvor meget de nu veie. Du vil da finde, at de ikke veie mere end 8 Lod, og at det friske Kjød bestaar af 24 Lod Vand og 8 Lod fast Stof. Endnu langt mere vandholdigt er Blodet og Indvoldene. Ja nogle Dyrs Legeme er saa vandholdigt, at det bestaar af 98 Dele Vand og to Dele tør Materie. Dette er Tilfældet med nogle slimagtige Dyr, som svømme om i Havet, og som kaldes Manæter, Gopler eller Kobbeklyser.
Ligesaa nødvendigt er Vandet for Planterne, da det altid udgjør en større eller mindre Del af deres Legeme. Træerne indeholde mindre end Urterne. 100 Pund ferskt Egetræ bliver ved Tørring en Fjerdedel lettere derved, at Vandet bortdunster; en Kaalplante mister ved Tørring saameget af sin Vægt, at blot en Tyvendedel bliver tilbage.
De Planter og Dyr, som ere omgivne af Luft, miste ved Fordampning en større eller mindre Del af det Vand, som er i dem. I stærk Varme bliver dette Tab saa stort, at de lide derved. Dyr og Mennesker føle en pinlig Tørst, og Planternes Blade begynde at visne, dersom de ikke kunne erstatte Tabet ved Indsugning gjennem Rødderne. Hvor lifligt smager da en Drik rent kjøligt Vand, og hvor forfriskende virker den paa Krop og Sjel, og hvor taknemmelige bør vi ikke være mod den gode Gud, som har givet os til Hjem et Land, der er saa rigt forsynet med dette uundværlige Gode. Tænk! hvor vi vilde længes efter at slukke vor Tørst i en af vort Fødelands klare, kjølige Bække, naar vi fulgte en Karavan gjennem Ørkenens brændende Sandsletter og, forsmægtende af Tørst, kun fik nogle Draaber lunkent, i Læderposer gjemt, ildelugtende Vand, for at holde Munden fugtig. Der hænder det ofte, at den hele Karavan af baade Mennesker og Dyr dør af Tørst.
Klart, rent Kildevand er Menneskets naturligste og sundeste Drik; men urent Vand er Aarsag til mange farlige Sygdomme, især Forraadnelsesfebre, Kolera og Koldfebre.
De bedste Midler mod Sygdom er ren Luft, ren Mad, rent Vand og ren Krop.