101

Saa nyttigt som Vandet i sin faste Tilstand — som Is og Sne — end kan være Menneskene, saa er det dog for intet at regne mod den Nytte, som det gjør os og alle levende Væsener i sin flydende Form. Den største Del af vort eget og alle Dyrs Legemer bestaar af Vand. Dette vil du kanske ikke tro; men det er let at bevise. Tag f. Ex. et Pund Kjød af et nyslagtet Dyr, skjær det i tynde Remser og hæng det ud i den tørre Vaarvind. Naar det nu er blevet vel tørret, maa du, for at drive alt Vandet ud, lægge det i en Spølkum, som du maa sætte ned i en Gryde, hvori du hælder saa meget Vand, at det staar halvveis op paa Spølkummen. Naar du da lægger Ild under Gryden, saa at Vandet koger, blive de halvtørre Kjødstrimler i Spølkummen saa varme, at al den Fugtighed, som endnu er i dem, bortdunster. Tag dem da, medens de endnu ere varme, og se, hvor meget de nu veie. Du vil da finde, at de ikke veie mere end 8 Lod, og at det friske Kjød bestaar af 24 Lod Vand og 8 Lod fast Stof. Endnu langt mere vandholdigt er Blodet og Indvoldene. Ja nogle Dyrs Legeme er saa vandholdigt, at det bestaar af 98 Dele Vand og to Dele tør Materie. Dette er Tilfældet med nogle slimagtige Dyr, som svømme om i Havet, og som kaldes Manæter, Gopler eller Kobbeklyser.

Ligesaa nødvendigt er Vandet for Planterne, da det altid udgjør en større eller mindre Del af deres Legeme. Træerne indeholde mindre end Urterne. 100 Pund ferskt Egetræ bliver ved Tørring en Fjerdedel lettere derved, at Vandet bortdunster; en Kaalplante mister ved Tørring saameget af sin Vægt, at blot en Tyvendedel bliver tilbage.

De Planter og Dyr, som ere omgivne af Luft, miste ved Fordampning en større eller mindre Del af det Vand, som er i dem. I stærk Varme bliver dette Tab saa stort, at de lide derved. Dyr og Mennesker føle en pinlig Tørst, og Planternes Blade begynde at visne, dersom de ikke kunne erstatte Tabet ved Indsugning gjennem Rødderne. Hvor lifligt smager da en Drik rent kjøligt Vand, og hvor forfriskende virker den paa Krop og Sjel, og hvor taknemmelige bør vi ikke være mod den gode Gud, som har givet os til Hjem et Land, der er saa rigt forsynet med dette uundværlige Gode. Tænk! hvor vi vilde længes efter at slukke vor Tørst i en af vort Fødelands klare, kjølige Bække, naar vi fulgte en Karavan gjennem Ørkenens brændende Sandsletter og, forsmægtende af Tørst, kun fik nogle Draaber lunkent, i Læderposer gjemt, ildelugtende Vand, for at holde Munden fugtig. Der hænder det ofte, at den hele Karavan af baade Mennesker og Dyr dør af Tørst.

Klart, rent Kildevand er Menneskets naturligste og sundeste Drik; men urent Vand er Aarsag til mange farlige Sygdomme, især Forraadnelsesfebre, Kolera og Koldfebre.

De bedste Midler mod Sygdom er ren Luft, ren Mad, rent Vand og ren Krop.

101

Så nyttig som vannet i sin faste tilstand — som is og Sne — enn kan være menneskene, så er det dog for intet å regne mot den nytte, som det gjør oss og alle levende vesener i sin flytende form. Den største del av vårt eget og alle Dyrs Legemer består av vann. Dette vil du kanskje ikke tro; men det er lett å bevise. Tag f. Ex. et pund kjøtt av et nyslagtet dyr, skjær det i tynne remser og heng det ut i den tørre vårvind. Når det nå er blitt vel tørret, må du, for å drive alt vannet ut, legge det i en Spølkum, som du må sette ned i en gryte, hvori du heller så meget vann, at det står halvveis opp på Spølkummen. Når du da legger ild under gryten, så at vannet koker, bli de halvtørre kjøttstrimler i Spølkummen så varme, at all den fuktighet, som ennå er i dem, bortdunster. Ta dem da, mens de ennå er varme, og se, hvor meget de nå veie. Du vil da finne, at de ikke veie mer enn 8 Lod, og at det friske kjøtt består av 24 Lod vann og 8 Lod fast stoff. Ennå langt mer vannholdig er Blodet og innvollene. Ja noen Dyrs legeme er så vannholdig, at det består av 98 dele vann og to dele tør materie. Dette er tilfellet med noen slimagtige dyr, som svømme om i havet, og som kalles maneter, Gopler eller kobbeklyser.

Likeså nødvendig er vannet for plantene, da det alltid utgjør en større eller mindre del av deres legeme. Trærne inneholde mindre enn urtene. 100 pund ferskt eiketre blir ved Tørring en fjerdedel lettere derved, at vannet bortdunster; en kålplante mister ved Tørring saameget av sin vekt, at blot en tjuendedel blir tilbake.

De planter og dyr, som er omgitte av luft, miste ved fordampning en større eller mindre del av det vann, som er i dem. I sterk varme blir dette tap så stort, at de lide derved. Dyr og Mennesker føle en pinlig tørst, og Planternes Blade begynne å visne, dersom de ikke kunne erstatte tapet ved innsugning gjennom røttene. Hvor lifligt smaker da en drikk rent kjølig vann, og hvor forfriskende virker den på kropp og sjel, og hvor takknemlige bør vi ikke være mot den gode Gud, som har gitt oss til hjem et land, der er så rikt forsynet med dette uunnværlige gode. Tenk! hvor vi ville lenges etter å slukke vår tørst i en av vårt Fødelands klare, kjølige bekker, når vi fulgte en Karavan gjennom Ørkenens brennende Sandsletter og, forsmektende av tørst, kun fikk noen dråper lunkent, i lærposer gjemt, illeluktende vann, for å holde munnen fuktig. Der hender det ofte, at den hele Karavan av både Mennesker og dyr dør av tørst.

Klart, rent kildevann er Menneskets naturligste og sunneste drikk; men urent vann er årsak til mange farlige sykdommer, især forråtnelsesfebre, kolera og kaldfebre.

De beste midler mot sykdom er ren luft, ren mat, rent vann og ren kropp.