97

Lader os nu give os til at undersøge nogle af de for os vigtigste Gjenstande, som høre til den livløse Natur, for at vi ogsaa deraf kunne lære at kjende Guds Magt, Visdom og Godhed.

Vi ville først undersøge det Stof, hvori vi og de fleste Planter og 98Dyr leve, og uden hvilket ingen af Jordens levende Skabninger kan bestaa. Dette Stof kan, naar det er rent, hverken sees, lugtes eller smages, og, naar baade det og vi selv ere i fuldkommen Rolighed, kan det heller ikke mærkes hverken ved Hørelsen eller Følelsen. Dette Stof kalde vi Luft. Hele vor Jordklode omgives af et Luftlag, hvis Høide man ikke ret kjender, men som mindst maa være 6 Mil. Udenfor dette er Himmelrummet, hvori Sol, Maane og alle Himmellegemer bevæge sig uden Hindring, da det Stof, som opfylder dette uendelige Rum, er saa fint, at det ikke gjør nogen Modstand mod deres Bevægelse. Det Luftlag, som omgiver Jorden og følger den paa dens Gang omkring Solen, kaldes Dunstkredsen eller Atmosfæren.

Det er ovenfor sagt, at vi ikke føle Luften, naar den er rolig, og vi selv holde os stille; men, naar vi bevæge os med Hurtighed, for Ex. naar vi løbe paa Ski ned over en brat Bakke, da føle vi, at den gjør en stærk Modstand mod vor Bevægelse, ja saa stærk, at den river Huen af os og nøder os til at holde os forover, for ikke at trykkes baglæns. Af mange Aarsager opstaa Strømninger i Luften, og disse kunne blive saa stærke, at de kunne kaste Træer og Huse overende. Efter Strømningernes Hastighed kalde vi dem Vinde, Storme og Orkaner. Naar Luften farer frem med stor Hastighed, da høre vi en stærk Sus og Brus og føle, at den trykker paa vore Legemer med stor Kraft. Disse Luftstrømninger kunne vel nu og da gjøre os Skade, men ere os dog til langt større Nytte. De fremdrive vore Skibe, dreie Vindmøllernes Vinger, tørre vort Hø og vort Korn, forfriske vore Legemer og bortdrive skadelige Dunster.

Det er endvidere ovenfor sagt, at ingen levende Skabning kan undvære Luften uden at dø. Dette er let at bevise. Vi vide alle, at de Mennesker og Dyr, som hverken faa Mad eller Drikke, dø af Hunger og Tørst, men at det kan vare flere Dage, førend Livet paa denne Maade udslukkes. Men, berøv dem Luften eller hindre den i at komme ind i deres Legeme, da vil Døden komme inden nogle Minuter. Mange af eder har maaske allerede begyndt at dræbe Dyr paa denne Maade. Naar Trosten har faaet Halsen ind i Snaren og flyver afsted for at komme løs, da snøres dens Luftrør sammen af Snaren, saa at Luften ikke kan komme ind i dens Lunger; den flagser da stærkt med Vingerne, snapper forgjeves efter Luft, dens Hjertes Slag standser, dens Øine lukkes, dens Hoved synker mat ned, og den hænger efter nogle Øieblikke død i Donen. Saaledes vil det ogsaa gaa Mennesket, dersom frisk Luft ikke kommer ind i dets Lunger; inden 3—4 Minuter vil det være kvalt. Kan man da strax skaffe frisk Luft ind i Lungerne, kan det ofte igjen komme tillive. Naar et Menneske dør ved Drukning, da kommer Døden deraf, at det faar Vand istedetfor Luft i Lungerne.

97

Lader oss nå gi oss til å undersøke noen av de for oss viktigste gjenstander, som høre til den livløse natur, for at vi også derav kunne lære å kjenne Guds Magt, visdom og godhet.

Vi ville først undersøke det stoff, hvori vi og de fleste planter og 98dyr leve, og uten hvilket ingen av Jordens levende skapninger kan bestå. Dette stoff kan, når det er rent, hverken sees, luktes eller smakes, og, når både det og vi selv er i fullkommen Rolighed, kan det heller ikke merkes hverken ved hørselen eller følelsen. Dette stoff kaller vi luft. Hele vår jordklode omgives av et luftlag, hvis høyde man ikke rett kjenner, men som minst må være 6 Mil. Utenfor dette er himmelrommet, hvori sol, måne og alle himmellegemer bevege seg uten hindring, da det stoff, som oppfyller dette uendelige rom, er så fint, at det ikke gjør noen motstand mot deres bevegelse. Det luftlag, som omgiver jorden og følger den på dens gang omkring solen, kalles Dunstkredsen eller atmosfæren.

Det er ovenfor sagt, at vi ikke føle luften, når den er rolig, og vi selv holde oss stille; men, når vi beveger oss med hurtighet, for Ex. når vi løper på ski ned over en brat Bakke, da føler vi, at den gjør en sterk motstand mot vår bevegelse, ja så sterk, at den river Huen av oss og nøder oss til å holde oss forover, for ikke å trykkes baklengs. Av mange årsaker oppstå strømninger i luften, og disse kunne bli så sterke, at de kunne kaste trær og hus overende. Etter strømningenes hastighet kaller vi dem vinder, Storme og orkaner. Når luften farer frem med stor hastighet, da hører vi en sterk sus og brus og føle, at den trykker på våre Legemer med stor kraft. Disse Luftstrømninger kunne vel nå og da gjøre oss skade, men er oss dog til langt større nytte. De fremdrive våre skip, dreie Vindmøllernes vinger, tørre vårt Hø og vårt korn, forfriske våre Legemer og bortdrive skadelige dunster.

Det er endvidere ovenfor sagt, at ingen levende skapning kan unnvære luften uten å dø. Dette er lett å bevise. Vi vet alle, at de Mennesker og dyr, som hverken få mat eller drikke, dø av hunger og tørst, men at det kan vare flere dager, før livet på denne måte udslukkes. Men, berøv dem luften eller hindre den i å komme inn i deres legeme, da vil døden komme innen noen minutter. Mange av dere har maaske allerede begynt å drepe dyr på denne måte. Når trosten har fått halsen inn i snaren og flyver av sted for å komme løs, da snøres dens luftrør sammen av snaren, så at luften ikke kan komme inn i dens lunger; den flakser da sterkt med vingene, snapper forgjeves etter luft, dens Hjertes slag stanser, dens øyne lukkes, dens hode synker mat ned, og den henger etter noen øyeblikk død i Donen. Således vil det også gå mennesket, dersom frisk luft ikke kommer inn i dets lunger; innen 3—4 minutter vil det være kvalt. Kan man da straks skaffe frisk luft inn i lungene, kan det ofte igjen komme til live. Når et menneske dør ved drukning, da kommer døden derav, at det får vann i stedet for luft i lungene.