96

Da Gud skabte alle Ting, gav han nogle Liv; men andre lod han være livløse, og dog vidner baade de livløse og de levende lige meget om hans Magt og Visdom. De livløse Ting ere nødvendige, for at de levende Skabninger kunne bestaa. Jord, Luft, Vand ere livløse; men uden dem kunne hverken Væxter eller Dyr leve.

De, som have skrevet om vor Jord, og hvad derpaa findes, have inddelt den hele jordiske Skabning i tre Riger, nemlig et livløst, som de have kaldt Mineralriget, og to levende, nemlig Planteriget og Dyreriget; tilsammen kalder man dem de tre Naturriger.

Til Mineralriget regne de alle de Ting, som aldrig have havt Liv; Luften, Vandet, Jord- og Stenarterne samt Metallerne høre derhen.

97Til Planteriget høre de levende Skabninger, som voxe og formere sig, men som ikke kunne røre sig, ikke kunne føle og ikke have Villie. Herhen høre alle Træer og Væxter.

Til Dyreriget regnes de Skabninger, som baade have Liv, Bevægelse, Følelse og Villie. Mennesket og alle Dyr høre til dette Rige. Alle de Skabninger, som høre til Plante- og Dyreriget, maa engang dø; men de have, førend dette sker, frembragt en Afkom, saa at de af Gud engang skabte Former bestandig vedligeholdes, saalænge han i sin Visdom finder dem nødvendige. I den levende Natur er der saaledes en bestandig Vexlen af Liv og Død, hvilken vi ikke blive var i den livløse Natur.

Saalænge en Plante eller et Dyr lever, foregaar der bestandig Forandringer i deres indvendige Dele. Næringsmidlerne, som de modtage, fordøies, bringes om i Legemet og forandres saaledes, at de blive tjenlige til enten at danne nye Dele af Planten eller Dyret, (hvorved de voxe) eller til at erstatte de Stoffe, som bortgaa. Disse Forandringer kalder man Livsvirksomheden. I de livløse Skabninger eller Legemer mærke vi ingen saadan Virksomhed; Stenene ere helt igjennem af samme Beskaffenhed, og i deres Indre foregaa ingen Forandringer.

Naar Livsvirksomheden standser, da dør saavel Planten som Dyret, og de ere da livløse. Men, naar vi betragte og undersøge et dødt Dyr eller en død Plante og sammenligne dem med en Sten eller en Lerklump, da vil vi se, at hine have været ganske anderledes sammensatte end disse, saa at de selv efter Døden ikke ere vanskelige at skjelne fra de Legemer, som bestandigt have været livløse. De døde Dyr og Planter tabe i Luften meget i Vægt, idet de enten indtørre eller forraadne. Det Modsatte er Tilfældet med de livløse Legemer, som enten i Luften blive uforandrede eller, dersom de hensmuldre, derved blive tungere, hvilket længere ude i Bogen vil blive bevist.

I synes vel, at det er let at skjelne en Plante fra et Dyr, og i de allerfleste Tilfælde ville I vistnok ikke være tvivlraadige; men der gives dog Dyr, som ligne Planter saa meget, at man kun efter nøiagtig Undersøgelse er istand til at skjelne dem fra Planterne.

96

Da Gud skapte alle ting, ga han noen Liv; men andre lot han være livløse, og dog vitner både de livløse og de levende like meget om hans makt og visdom. De livløse ting er nødvendige, for at de levende skapninger kunne bestå. Jord, luft, vann er livløse; men uten dem kunne hverken vekster eller dyr leve.

De, som har skrevet om vår jord, og hva derpå finnes, have inndelt den hele jordiske skapning i tre riker, nemlig et livløst, som de har kalt mineralriket, og to levende, nemlig planteriket og dyreriket; tilsammen kaller man dem de tre naturriker.

Til Mineralriget regne de alle de ting, som aldri har hatt Liv; Luften, vannet, Jord- og steinartene samt metallene høre derhen.

97Til Planteriget høre de levende skapninger, som vokse og formere seg, men som ikke kunne røre seg, ikke kunne føle og ikke have vilje. Herhen høre alle trær og vekster.

Til Dyreriget regnes de skapninger, som både have liv, bevegelse, følelse og vilje. Mennesket og alle dyr høre til dette rike. Alle de skapninger, som høre til Plante- og dyreriket, må engang dø; men de har, før dette skjer, frembrakt en avkom, så at de av Gud engang skapte former bestandig vedlikeholdes, så lenge han i sin visdom finner dem nødvendige. I den levende natur er der således en bestandig Vexlen av liv og død, hvilken vi ikke bli var i den livløse natur.

Så lenge en plante eller et dyr lever, foregår der bestandig forandringer i deres innvendige dele. Næringsmidlene, som de mottar, fordøyes, bringes om i Legemet og forandres således, at de blir tjenlige til enten å danne nye dele av planten eller dyret, (hvorved de vokser) eller til å erstatte de Stoffe, som bortgaa. Disse forandringer kaller man Livsvirksomheden. I de livløse skapninger eller Legemer merker vi ingen sådan virksomhet; Stenene er helt igjennom av samme beskaffenhet, og i deres indre foregå ingen forandringer.

Når Livsvirksomheden stanser, da dør såvel planten som dyret, og de er da livløse. Men, når vi betrakter og undersøke et dødt dyr eller en død plante og sammenligne dem med en Sten eller en leirklump, da vil vi se, at hine have vært ganske annerledes sammensatte enn disse, så at de selv etter døden ikke er vanskelige å skjelne fra de Legemer, som bestandig have vært livløse. De døde dyr og planter tape i luften meget i vekt, idet de enten inntørre eller forråtne. Det Modsatte er tilfellet med de livløse Legemer, som enten i luften bli uforandrede eller, dersom de hensmuldre, derved bli tungere, hvilket lenger ute i boken vil bli bevist.

I synes vel, at det er lett å skjelne en plante fra et dyr, og i de allerfleste tilfelle ville dere vistnok ikke være tvilrådige; men der gives dog dyr, som ligne planter så meget, at man kun etter nøyaktig undersøkelse er i stand til å skjelne dem fra plantene.