105. Salme.
Op al denTing, som Gud har gjort,Hans Herlighed at prise!Det Mindste, han har skabt, er stortOg kan hans Magt bevise.
Gik alle Konger frem paa RadI deres Magt og Vælde,De mægted ei det mindste BladAt sætte paa en Nelde.
Ja, alle Engles store Kraft,Som Himmel-Septer føre,Har ingen Tid den Evne havtDet mindste Støv at gjøre.
Det mindste Græs jeg undres paaI Skove og i Dale;Hvor skulde jeg den Visdom faa,Om det kun ret at tale!
Hvad vil jeg da begynde, naarJeg lidet gjennemkiger,Hvor mange Folk, der gik og gaarI alle Verdens Riger!
Hvad skal jeg sige, naar jeg ser,At alle Skove vrimle;De mange Fuglesving, der skerOp under Herrens Himle!
Hvad skal jeg sige, naar jeg gaarBlandt Blomsterne i Enge,Naar Fuglesangen sammenslaarSom tusind Harpestrenge!
Hvad skal jeg sige, naar mit SindI Havets dybe GrundeKun dog saa lidt kan kige ind,Og ser saa mange Munde!
Hvad skal jeg sige, naar jeg vilSaa høit, jeg kan, opkige,Og vende alle Tanker tilDet blanke Solens Rige!
Hvad skal jeg sige, naar jeg ser,Hvor Stjerneflokken blinker,Hvor mildt enhver imod mig lerOg op til Himlen vinker!
Hvad skal jeg sige, naar jeg opTil Gud i Aanden farer,Og ser den store Kjæmpe-TropAf blide Engleskarer!
Hvad skal jeg sige? — Mine OrdVil ikke meget sige;O Gud, hvad er din Visdom stor,Din Godhed, Kraft og Rige!
Alt det, som haver Aande, skalSin Skabers Pris betegne,Hans Lov skal-fylde Bjerg og DalOg alle Verdens Egne.
O, priser Gud paa denne JordHver, som har Sands og Tunge,Og al den Del, i Himlen bor,Vor Skabers Lov skal sjunge!
Slaar alle Folk paa denne JordMed Fryde-Toner sammen:Halleluja, vor Gud er stor!Og Himlen svare: Amen!
105. Salme.
Opp al denTing, som Gud har gjort,Hans Herlighed å prise!Det Mindste, han har skapt, er stortOg kan hans makt bevise.
Gikk alle Konger frem på radI deres makt og Vælde,De mægted ei det minste bladÅ sette på en Nelde.
Ja, alle Engles store kraft,Som himmel-septer føre,Har ingen tid den evne hattDet minste støv å gjøre.
Det minste gress jeg undres påI skoger og i daler;Hvor skulle jeg den visdom få,Om det kun rett å tale!
Hva vil jeg da begynne, nårJeg lite gjennemkiger,Hvor mange folk, der gikk og gårI alle Verdens riker!
Hva skal jeg si, når jeg ser,At alle skoger vrimle;De mange Fuglesving, der skjerOpp under Herrens Himle!
Hva skal jeg si, når jeg gårBlant blomstene i enger,Når fuglesangen sammenslårSom tusind harpestrenger!
Hva skal jeg si, når mitt sinnI Havets dype grunnerKun dog så litt kan kikke inn,Og ser så mange Munde!
Hva skal jeg si, når jeg vilSå høyt, jeg kan, opkige,Og vende alle tanker tilDet blanke Solens rike!
Hva skal jeg si, når jeg ser,Hvor Stjerneflokken blinker,Hvor mildt enhver imot meg lerOg opp til Himlen vinker!
Hva skal jeg si, når jeg oppTil Gud i Aanden farer,Og ser den store kjempe-troppAv blide engleskarer!
Hva skal jeg si? — Mine ordVil ikke meget si;O Gud, hva er din visdom stor,Din godhet, kraft og rike!
Alt det, som haver ånde, skalSin skapers pris betegne,Hans Lov skal-fylde Bjerg og dalOg alle Verdens Egne.
O, priser Gud på denne jordHver, som har Sands og tunge,Og all den del, i Himlen bor,Vår skapers lov skal sjunge!
Slår alle folk på denne jordMed Fryde-toner sammen:Halleluja, vår Gud er stor!Og Himlen svare: Amen!