Havet har ogsaa sin Planteverden; især bedækker en Mængde Tangarter Havbunden. Dog forekommer ogsaa der nøgne Strækninger, dels bestaaende af Sand, dels af Klipper og større og mindre Stene. Havet er bestandig i Bevægelse; den, som frembringes af Storm, er kun forbigaaende. Den regelmæssigste af Havets Bevægelser er Flod og Fjære eller Ebbe. Den bestaar deri, at Vandet to Gange i Døgnet stiger og to Gange falder. Aarsagen til denne Stigen og Falden er, som vi alt have nævnt, især Maanens Tiltrækning. Denne Tiltrækning er dog ikke lige stærk paa alle Steder. Den virker mindre paa Fjorde eller Elve, især saadanne, der gaa i Nord og Syd; thi Flodbølgerne, som rulle frem imellem Øst og Vest, virke her mindre. Saa udøver ogsaa Landets Skikkelse megen Indflydelse paa Fjære og Flod. Dersom f. Ex. Havet presses ind igjennem et 95trangt Sund eller ind igjennem en Fjord, som bliver smalere indefter, kan vi nok skjønne, at Vandet maa stige i Voldsomhed og Høide. Forskjellen mellem Fjære og Flod er somme Steder meget stor; paa andre Steder er den derimod ganske ringe. Denne Havvandets Stigen og Falden er af stor Vigtighed for Skibsfarten, da man paa mange Steder ikke kan komme frem uden ved høit Vand.

Foruden denne regelmæssige daglige og synlige Bevægelse i Havet, er der mange andre mindre synlige, men derfor ikke mindre vigtige Bevægelser. Disse kaldes Strømme eller Strømninger; de gaa i forskjellige, ofte aldeles modsatte Retninger, — over og under hinanden i forskjellig Høide. Den fornemste Aarsag til Strømmene er Havvandets Udvidelse formedelst Varmen. Denne Udvidelse gaar saaledes for sig: Vandet fordamper eller uddunster til enhver Tid, endog medens det er frossent, men allermest under høi Varme. Nu er Havet i de varme Jordstrøg naturligvis mere opvarmet end i de kolde; det varme Vand indtager et større Rum og er lettere end det kolde; deraf følger, at Ligevægten i Havet forstyrres med Varmen. Men Vandet har ligesom Luften Trang til at være i Ligevægt eller Rolighed, og under Bestræbelserne for at opnaa dette er det, at Strømmene fremkomme. — De vigtigste og mest bekjendte Strømme ere Golfstrømmen og den arktiske Isstrøm.

Havet har også sin Planteverden; især bedekker en mengde Tangarter havbunnen. Dog forekommer også der nakne strekninger, dels bestående av Sand, dels av klipper og større og mindre Steiner. Havet er bestandig i bevegelse; den, som frembringes av Storm, er kun forbigående. Den regelmæssigste av Havets bevegelser er Flod og Fjære eller Ebbe. Den består deri, at vannet to ganger i døgnet stiger og to ganger faller. Årsaken til denne stigen og falt er, som vi alt have nevnt, især månens tiltrekning. Denne tiltrekning er dog ikke like sterk på alle steder. Den virker mindre på Fjorde eller elver, især sådanne, der gå i nord og Syd; thi flodbølgene, som rulle frem imellom øst og vest, virke her mindre. Så utøver også Landets skikkelse mye innflytelse på Fjære og Flod. Dersom f. Ex. Havet presses inn igjennom et 95trangt Sund eller inn igjennom en fjord, som blir smalere indefter, kan vi nok skjønne, at vannet må stige i voldsomhet og høyde. Forskjellen mellom Fjære og Flod er somme steder meget stor; på andre steder er den derimot ganske ringe. Denne Havvandets stigen og falt er av stor viktighet for skipsfarten, da man på mange steder ikke kan komme frem uten ved høyt vann.

Foruten denne regelmessige daglige og synlige bevegelse i havet, er der mange andre mindre synlige, men derfor ikke mindre viktige bevegelser. Disse kalles strømme eller strømninger; de går i forskjellige, ofte aldeles motsatte retninger, — over og under hinannen i forskjellig høyde. Den fornemste årsak til strømmene er Havvandets utvidelse formedelst varmen. Denne utvidelse går således for seg: Vannet fordamper eller uddunster til enhver tid, endog mens det er frossent, men allermest under høy varme. Nå er havet i de varme Jordstrøg naturligvis mer oppvarmet enn i de kalde; det varme vann inntar et større rom og er lettere enn det kalde; derav følger, at likevekten i havet forstyrres med varmen. Men vannet har likesom luften trang til å være i likevekt eller Rolighed, og under bestrebelsene for å oppnå dette er det, at strømmene fremkomme. — De viktigste og mest bekjente strømme er Golfstrømmen og den arktiske Isstrøm.