Jordklodens Overflade fremviser Land og Vand. De høieste Dele ere Landet; Vandet opfylder derimod Fordybningerne, dels som Indsøer, dels som rindende Vand i Elve og Bække. Havet omflyder alle Jordens Fastlande og danner en Mængde Øer og Halvøer. Omtrent tre fjerde Del af Jordens Overflade er bedækket med Vand.

Landet er meget forskjelligt i Udseende; vi mærke saaledes større og mindre Bjerge, Aaser og Bakker, Dale og Sletter. Bjergene ere dels nøgne, ja øverst oppe endog bedækkede med Is og Sne, dels bevoxede med Skov. Flere sammenhængende Bjerge kaldes en Bjergkjede, og den yderste Spidse af denne i Havet kaldes et Forbjerg. Der gives ildsprudende Bjerge eller Vulkaner. De ligne som oftest en Kegle, med en Aabning i Toppen, der kaldes Krater eller Bæger. Altid opstiger Røg af dette Hul, hvis Vulkanen ikke ganske er udbrændt; men sommetider bliver det uroligt inde i Bjerget; da brager det dernede som Torden, Jorden skjælver, og Bjerget udsender en Ildstøtte tilligemed en gloende Strøm, som siden størkner og kaldes Lava. Store Landstrækninger med Byer og Landsbyer, Mennesker og Dyr ere ofte blevne begravne under en saadan Strøm af Lava og Aske; især ved man dette om to Stæder i Italien: Herkulaneum og Pompeji. De ødelagdes lidt efter Christi Fødsel, og nu udgraves de — til stor Forundring for Nutidens Folk, som derved paa det livagtigste kunne se, hvorledes den Tids Mennesker har havt det i sit huslige Liv. Der gives særdeles mange ildsprudende Bjerge paa Jorden.

Sletterne ere dels nøgne, det vil sige, uden Træer, ja vel endog uden Væxter, og kaldes da Ørkener; dels ere de mere eller mindre bevoxede med Træer og Krat eller idetmindste med Græs eller andre ringe Planter; i sidste Fald kaldes de Stepper, Prærier, Ljanos, o. s. v. Dalene ere gjerne skovbevoxede, dersom de ikke ere opdyrkede eller tillagte med Agre, og af Bjergene udvindes mange nyttige Metaller.

Jordklodens overflate fremviser land og vann. De høyeste dele er landet; Vannet oppfyller derimot fordypningene, dels som innsjøer, dels som rinnende vann i elver og bekker. Havet omflyder alle Jordens Fastlande og danner en mengde øyer og halvøyer. Omtrent tre fjerde del av Jordens overflate er bedekket med vann.

Landet er meget forskjellig i utseende; vi merker således større og mindre Bjerge, åser og bakker, daler og sletter. Bjergene er dels nakne, ja øverst oppe endog bedekkede med is og Sne, dels bevokste med skog. Flere sammenhengende Bjerge kalles en Bjergkjede, og den ytterste Spidse av denne i havet kalles et Forbjerg. Der gives ildsprutende Bjerge eller vulkaner. De ligne som oftest en kjegle, med en åpning i toppen, der kalles krater eller beger. Alltid opstiger Røg av dette Hul, hvis vulkanen ikke ganske er utbrent; men sommetider blir det urolig inne i Bjerget; da braker det dernede som torden, jorden skjelver, og Bjerget utsender en ildstøtte tillikemed en gloende strøm, som siden størkner og kalles lava. Store Landstrækninger med Byer og landsbyer, Mennesker og dyr er ofte blitt begravne under en sådan strøm av lava og aske; især vet man dette om to Stæder i Italien: Herkulaneum og Pompeji. De ødelagdes litt etter Christi fødsel, og nå udgraves de — til stor forundring for Nutidens folk, som derved på det livagtigste kunne se, hvorledes den Tids Mennesker har hatt det i sitt huslige Liv. Der gives særdeles mange ildsprutende Bjerge på jorden.

Slettene er dels nakne, det vil si, uten trær, ja vel endog uten vekster, og kalles da ørkener; dels er de mer eller mindre bevokste med trær og Krat eller idetmindste med gress eller andre ringe planter; i siste fall kalles de stepper, prærier, Ljanos, o. s. v. Dalene er gjerne skogbevokste, dersom de ikke er oppdyrkede eller tillagte med åkrer, og av Bjergene utvinnes mange nyttige metaller.