Der var dog allerede før denne Opdagelse gjort mange andre betydelige Opdagelser baade tillands og tilvands, fornemmelig af Portugiserne. De havde fundet Øerne ved Vestkysten af Afrika. Allerede nogle Aar efter Amerikas Opdagelse omseilede de Afrikas Sydspidse og fandt den beneste Vei til Indien. Endnu tidligere var en Venetianer ved Navn Marko Polo tillands trængt frem til Indien og China. Det var hans Beskrivelse over disse Landes Herligheder, som især gav Anledning til Amerikas Opdagelse og gjorde, at Veien om Afrikas Sydspidse fandtes; thi alle vilde gjerne have fat paa hine Landes kostbare Frembringelser.
Portugiserne, Spanierne, Franskmændene og Hollænderne vare i Middelalderen de dristigste og kyndigste Søfolk. Engelskmændene, som 93nu ere saa mægtige paa Havet, kom først senere til; men, da de først begyndte, drev de Sagen med den allerstørste Ihærdighed. Deres Opmærksomhed var i Begyndelsen henvendt paa en ny Vei til Indien; de tænkte sig, at den maatte gaa gjennem det nordlige Polarhav. Først prøvede de paa at finde en Gjennemfart i Nordost. Da nu dette ikke vilde gaa, prøvede de det fra Nordvest, hvor Hvalfiskefangerne havde fundet store Bugter, der gik dybt i Nord imellem Grønland og Nordamerika, nemlig Davisstrædet og Baffinsbugten. Med længere og kortere Mellemrum vedbleve de med disse Forsøg i næsten 300 Aar, indtil de virkelig i 1854 eller, som nogle mene, allerede i 1846 fandt et Slags Gjennemfart, dog uden Nytte for Skibsfarten. Thi Seiladsen i Polar-Isen er forbunden med saa store Farer, at ingen vil udsætte sig for dem, blot for at spare et Stykke Vei.
Imidlertid har man i andre Henseender vundet meget ved disse Engelskmændenes ihærdige Forsøg paa at finde Gjennemfarten i Nordvest. Saaledes med Hensyn til Jordens Skikkelse; thi disse Jordomseilinger have fjernet enhver Tvivl om, at Jorden er rund og lidt fladtrykt mod begge Poler. I det Hele er der foretaget henved halvhundrede Jordomseilinger. Den første foretoges af Portugiseren Magelhan mellem Aarene 1519 og 1522. Han var ogsaa den første, der omseilede Sydamerikas Fastland; han trængte nemlig frem gjennem det Sund, der adskiller Fastlandet fra den Ø, man har kaldet Ildlandet, og gav Anledning til, at Sundet selv fik Navnet Magelhans-Strædet. De fuldstændigste og for Geografien eller Jordbeskrivelsen vigtigste Jordomseilinger foretog Englænderen James Kook mellem Aarene 1766 og 1776. Han gjorde i det Hele tre fuldstændige Omseilinger; men paa den sidste blev han dræbt af de Vilde paa en af de Øer, han opdagede i Sydhavet.
Den saakaldte femte Verdensdel, Australia, bestaar af en Mængde større og mindre Øer, af hvilke den største endog er næsten saa stor som hele Europa. Denne Verdensdel er næsten alene opdaget og ganske taget i Besiddelse af Englænderne. Nu ere alle Have gjennemkrydsede i alle Retninger, saa der neppe findes synderligt mere at opdage; men Beliggenheden af en eller anden Ø eller Kyst kan nok endnu trænge til nøiagtigere at bestemmes.
Ogsaa Jordklodens faste Land er mere og mindre nøiagtigt undersøgt og beskrevet. Kun det Indre af Afrika og en stor Del af Mellemasia og Nyholland har man endnu tilbage; men videbegjerlige Mennesker ere uafladelig paa Reiser i disse Egne, og for hver Dag bliver mere og mere af de ubekjendte Jordstrøg besøgt og bekjendt.
Store Velgjerninger have de Mennesker bevist os, som med Opofrelse af næsten alle Livets Goder have givet sig ud paa Opdagelser af ubekjendte Lande. De have hjembragt og udbredt de nyttigste Frembringelser fra alle Naturens Riger; de have bidraget i største Mon til Kundskabers og Oplysnings Fremme; de have aabnet os nye Kilder til Virksomhed og Velstand, og endelig have de meddelt de nyopdagede Folkeslag i mere eller mindre Grad de samme Goder og fornemmelig det allerstørste 94Gode, et Menneske kan faa Del i, nemlig: Jesu Christi velsignede Lære.