Ved Kalender eller Almanak forstaaes Aarets Inddeling i Maaneder, Uger og Dage tilligemed Ordningen af de faste Høitider. Vi bruge nu trykte Almanakker, som udgives af vort Universitet og ere beregnede efter Kristianias og Throndhjems Beliggenhed. Vore Forfædre havde Almanakken skaaret i Træ og kaldte den Primstav. Næsten i hvert Hus findes Almanakken. Den angiver hver Dag i Aaret med Datum og Navn; samtlige Aarets Søndage og Festdage med tilhørende Texter; den kongelige Families Fødselsdage og de aarlige Markedsdage. Endvidere angiver den Tiden for Solens og Maanens Opgang og Nedgang hele Aaret rundt; de fire Maaneskifter, Planeternes indbyrdes Stilling og flere Ting. I Almanakken angives ogsaa Tiden for Sol- og Maaneformørkelser; denne lader sig meget nøiagtigt bestemme endog mange hundrede Aar iforveien paa Grund af Himmellegemernes stadige og bestemte Gang.

Ved Tidsregning forstaa vi Aarsberegningen før eller efter Christi Fødsel. Naar vi saaledes sige: Rom blev bygget Aar 754, saa mene vi i det syvhundrede og fire og femtiende Aar før Christi Fødsel; men, naar vi sige: nu skrive vi 1864, mene vi, at nu leve vi i det attenhundrede fire og sextiende Aar efter Christi Fødsel. Jøderne regne Tiden efter Verdens Skabelse. Denne sætter man til 4000 Aar før Christi Fødsel; vi have altsaa iaar det sextusinde ottehundrede og fire og sextiende Aar efter Verdens Skabelse. Aarstallet for en anden vigtig Begivenhed er ogsaa optegnet i Almanakken, nemlig Aaret for den lutherske Reformation. Den tog sin Begyndelse i Aaret 1517 efter Christi Fødsel, altsaa har vi nu iaar (1864) det trehundrede og syv og firtiende Aar siden den Begivenhed. Andre Folkeslag regne Tiden anderledes; men alle efter en eller anden Begivenhed, som ansaaes særdeles vigtig for dem. Saaledes begynde Mahomedanerne sin Tidsregning med Aaret 622 efter Christi Fødsel; det Aar flygtede nemlig den falske Profet Mahomed fra sin Fødeby Mekka, og, da dette gav Anledning til hans Religions Udbredelse i videre Kreds, agtes dette Aar helligt hos dem. Aarsberegningen er især vigtig, naar vi studere Historie. Den kaldes med et fremmed Navn Kronologi, hvilket betyder Tidsregning.

Ved kalender eller almanakk forstås årets inndeling i måneder, uker og dager tillikemed ordningen av de faste høytider. Vi bruker nå trykte almanakker, som utgis av vårt universitet og er beregnede etter Kristianias og Throndhjems beliggenhet. Våre forfedre hadde almanakken skåret i tre og kalte den primstav. Nesten i hvert hus finnes almanakken. Den angiver hver dag i året med Datum og navn; samtlige årets søndager og festdager med tilhørende tekster; den kongelige Families fødselsdager og de årlige markedsdager. Endvidere angiver den tiden for Solens og månens oppgang og nedgang hele året rundt; de fire måneskifter, Planeternes innbyrdes stilling og flere ting. I almanakken angis også tiden for Sol- og måneformørkelser; denne lader seg meget nøyaktig bestemme endog mange hundre år i forveien på grunn av himmellegemenes stadige og bestemte gang.

Ved tidsregning forstår vi Aarsberegningen før eller etter Christi fødsel. Når vi således si: Rom ble bygget år 754, så mener vi i det syvhundrede og fire og femtiende år før Christi fødsel; men, når vi sier: nå skriver vi 1864, mener vi, at nå leve vi i det attenhundrede fire og sekstiende år etter Christi fødsel. Jødene regne tiden etter Verdens skapelse. Denne setter man til 4000 år før Christi fødsel; vi har altså i år det sextusinde ottehundrede og fire og sekstiende år etter Verdens skapelse. Årstallet for en annen viktig begivenhet er også opptegnet i almanakken, nemlig året for den lutherske reformasjon. Den tok sin begynnelse i året 1517 etter Christi fødsel, altså har vi nå i år (1864) det trehundrede og syv og firtiende år siden den begivenhet. Andre Folkeslag regne tiden annerledes; men alle etter en eller annen begivenhet, som ansaaes særdeles viktig for dem. Således begynne Mahomedanerne sin tidsregning med året 622 etter Christi fødsel; det år flyktet nemlig den falske Profet Mahomed fra sin fødeby Mekka, og, da dette ga anledning til hans Religions utbredelse i videre krets, aktes dette år hellig hos dem. Aarsberegningen er især viktig, når vi studerer historie. Den kalles med et fremmed navn kronologi, hvilket betyr tidsregning.