Efter Maanens Gang omkring Jorden delte man Aaret i 12 Maaneder, hver paa 30 Døgn; men, da Aaret har 5¼ Døgn mere, fik man næsten sex Dage tilovers foruden det, at Tiden fra den ene Nymaane til den anden ikke udgjør 30 Døgn, men kun 29½. Jøderne regnede efter Maanens Gang; deres Aar var altsaa et Maaneaar. Da man, for at undgaa Feil, begyndte at regne efter Solens tilsyneladende Løb og altsaa fik Solaar, beholdt man alligevel Aarets Inddeling i 12 Maaneder. Man gav nogle af dem 30, andre 31 og en blot 28 Dage. Dette skede hos Romerne. Derfor fik Maanederne romerske eller latinske Navne, hvormed de nu sædvanligvis benævnes. Bedre var det, om vi brugte vore egne norske Navne; thi disses Betydning vilde Almuesmanden forstaa langt lettere; ja selve Navnene vilde ofte minde ham om den Gjerning, han i hver Maaned havde at gjøre. — Naar en Nabo spørger den anden: „hvad Datum har vi idag“, eller, „hvad skrive vi idag“, saa mener han, hvilken Dag i Maaneden det nu er, — der er altsaa Forskjel paa Maanedsdag og Ugedag. Ugedagen indtræffer ikke hvert Aar paa samme Datum, men bestandig en Dag senere, og hvert 4de Aar, som er Skudaar, 2 Dage senere. Var 1ste Januar eller Nytaarsdag 1861 en Tirsdag, saa blev den i 1862 en Onsdag, 1863 en Thorsdag, 1864 en Fredag og 1865, fordi det foregaaende Aar var Skudaar, en Søndag. Det kommer deraf, at Aaret ikke har netop 52 Uger, men 52 Uger og 1 à 2 Dage.

Aaret er den Tid, Jorden bruger til at løbe omkring Solen. Dette sker i 365¼ Døgn. Dette fjerdedels Døgn regne vi dog ikke med hvert Aar, men lægge de 6 Timer fire Gange sammen, indtil vi hvert 4de Aar faa et helt Døgn. Dette indskyde vi i den Maaned, som ellers har færrest Døgn, nemlig Februar, som da faar 29 Dage. Selve Aaret kalde vi et Skudaar, som er kjendeligt derpaa, at dette Aarstal saa godt som bestandigt kan deles med 4 uden Rest.

Denne Tidsinddeling kom istand ved den romerske Hærfører Julius Cæsar i Aaret 45 før Christus. Han lod en lærd Astronom eller Stjernekyndig 91udregne det. Men heller ikke dette var ganske nøiagtigt. En Pave, Gregor den 13de, fik derfor langt senere en Forbedring istand, der antoges i de fleste af Kristenhedens Lande. Vi kalde denne Beregning den ny Stil eller den gregorianske Kalender. Julius Cæsars Beregning kaldes den gamle Stil eller den julianske Kalender. Denne bruges af Russerne og Grækerne, som derfor ere 12 Dage tilbage i Tiden for os, saa at vor 13de Januar bliver deres 1ste Januar.

Etter månens gang omkring jorden delte man året i 12 måneder, hver på 30 døgn; men, da året har 5¼ døgn mer, fikk man nesten seks dager til overs foruten det, at tiden fra den ene nymåne til den annen ikke utgjør 30 døgn, men kun 29½. Jødene regnet etter månens gang; deres år var altså et måneår. Da man, for å unngå feil, begynte å regne etter Solens tilsynelatende løp og altså fikk solår, beholdt man allikevel årets inndeling i 12 måneder. Man ga noen av dem 30, andre 31 og en blot 28 dager. Dette skjedde hos romerne. Derfor fikk månedene romerske eller latinske navn, hvormed de nå sædvanligvis benevnes. Bedre var det, om vi brukte våre egne norske navn; thi disses betydning ville Almuesmanden forstå langt lettere; ja selve navnene ville ofte minde ham om den gjerning, han i hver måned hadde å gjøre. — Når en nabo spør den annen: „hva Datum har vi i dag“, eller, „hva skriver vi i dag“, så mener han, hvilken Dag i måneden det nå er, — der er altså forskjell på månedsdag og ukedag. Ukedagen inntreffer ikke hvert år på samme Datum, men bestandig en dag senere, og hvert 4de år, som er skuddår, 2 dager senere. Var 1ste januar eller nyttårsdag 1861 en tirsdag, så ble den i 1862 en onsdag, 1863 en torsdag, 1864 en fredag og 1865, fordi det foregående år var skuddår, en søndag. Det kommer derav, at året ikke har nettopp 52 uker, men 52 uker og 1 à 2 dager.

Året er den tid, jorden bruker til å løpe omkring solen. Dette skjer i 365¼ døgn. Dette fjerdedels døgn regner vi dog ikke med hvert år, men legge de 6 timer fire ganger sammen, inntil vi hvert 4de år få et helt døgn. Dette innskyter vi i den måned, som ellers har færrest døgn, nemlig februar, som da får 29 dager. Selve året kaller vi et skuddår, som er kjennelig derpå, at dette årstall så godt som bestandig kan deles med 4 uten rest.

Denne tidsinndeling kom i stand ved den romerske hærfører Julius Cæsar i året 45 før Christus. Han lot en lærd astronom eller Stjernekyndig 91utregne det. Men heller ikke dette var ganske nøyaktig. En pave, Gregor den 13de, fikk derfor langt senere en forbedring i stand, der antoges i de fleste av Kristenhedens land. Vi kaller denne beregning den ny stil eller den gregorianske kalender. Julius Cæsars beregning kalles den gamle stil eller den julianske kalender. Denne brukes av russerne og grekerne, som derfor er 12 dager tilbake i tiden for oss, så at vår 13de januar blir deres 1ste januar.