I Haakon Haakonssøns Dage levede paa Island den navnkundige Snorre Sturlassøn. Han stammede fra en fornem Æt, som regnede sin Slægt fra de gamle norske Konger. 70Ved Giftermaal fik han en stor Formue, som han betydelig øgede. Han eiede sex store Gaarde og havde saa mange Folk under sig, at han kunde møde paa Thinge med et Følge af over 800 Mand. Snorre blev myrdet i Aaret 1241 i sit 63de Aar. Han er bleven saare navnkundig af de norske Kongers Sagaer, som han har skrevet. Saga kommer af at segja, det er at sige, og betyder saaledes Fortælling. Snorres norske Kongers Sagaer gaa fra den ældste Tid og ende ved den Tid, da Sverre Sigurdssøn fremtraadte. Hans Bog kaldes Heimskringla, der betyder Jordkloden, efter de første Ord, som den begynder med, og den er skreven i det gammel-norske eller norrøne Maal. Omtrent Aar 1600 eller halvfjerde hundrede Aar efter Snorres Død bleve hans Sagaer udlagte paa vort nu brugelige Maal af Peder Claussøn, Præst i Undal i Mandals Fogderi, og en Stund efter hans Død bleve de trykte. Denne Udlægning hørte i mange Aar til den norske Bondes kjæreste Læsning, og Snorres Sagaer fandtes gjernest ved Siden af Bibelen i enhver formuende Bondemands Hylde. For omtrent 20 Aar siden bleve disse Kongesagaer paany oversatte af Eidsvoldsmanden, den fædrelandssindede Jakob Aall, Eier af Næs Jernværk; han lagde mange Penge til for at faa Bogen vakkert trykt og prydet med Skilderier og et Kart over det gamle Norge. I de sidste Aar er Snorres Værk atter bleven udlagt af vor lærde Landsmand Professor Munch; denne Udlægning er grei og let fattelig, og Bogen er tillige at faa for saa godt Kjøb, at det vel er Haab om, at Snorres Bog igjen bliver, hvad den ogsaa fortjener at være, en rigtig Folkets Bog.
Kong Sverres Saga har vi ogsaa tilbage; den er skreven under Kongens eget Tilsyn; ligesaa har vi Kong Haakon Haakonssøns Saga, som er skreven af Islændingen Sturle Thordssøn.