75. Haakon Haakonssøn.
Glad fik Norge snart at mærke,At den unge KongemandHavde valgt sig Værger stærke,Gud og Olaf da paa Stand;Thi hans Krone stod i Gløden,Da han steg paa Kongestol;Dobbelt straaled Morgenrøden,Dobbelt lued Himlens Sol!
Aldrig saa man slig en Sommer:To Gang’ lagde Svanen Æg,To Gang’ knopped MarkensBlommer,To Gang’ blomstred Rogn og Hæg.Havet sig ved Kysten hvilte,Spøgte med dens fulde Barm,Blommen lo, og Himlen smilteSom en Viv med Barn i Arm.
Høit med sine Klippeborge,Straalende som Nordens Sol,Stod det gamle, gjeve NorgeMed den Drot paa Kongestol.
Tydsklands Keiser, Romas Pave,Serklands Sultan fra sit SlotSendte mangen VennegaveDa til Norges stærke Drot.
End han vil sit Norge gavne:Gammel skjønt, og træt af Aar,Ud han red paa gyldne Stavne,Giver Skotten dybe Saar;Hvad det vandt ved Magni Seier,Havde alt sig revet løs;Haakon snart igjen det eier,Endskjønt Skottekongen fnøs.
Der han saa sin Kveld medGlæde,Lyttende til Sagas Røst;Til de gamle Skaldes KvædeAanded sidste Gang hans Bryst.Liget førtes over Fjorden,Hviler nu i Bjørgvins Stad;Men hans Drapa blev i NordenTil et gyldent Sagakvad.
75. Haakon Haakonssøn.
Glad fikk Norge snart å merke,At den unge KongemandHadde valgt seg verger sterke,Gud og Olaf da på stand;Thi hans krone stod i gløden,Da han steg på Kongestol;Dobbelt strålte morgenrøden,Dobbelt luet Himlens sol!
Aldri så man slig en sommer:To gang’ la Svanen egg,To gang’ knoppet MarkensBlommer,To gang’ blomstret rogn og hegg.Havet seg ved kysten hvilte,Spøkte med dens fulle Barm,Blommen lo, og Himlen smilteSom en Viv med barn i arm.
Høyt med sine klippeborger,Strålende som Nordens sol,Stod det gamle, gjeve NorgeMed den drott på Kongestol.
Tydsklands keiser, Romas pave,Serklands Sultan fra sitt slottSendte mangen vennegaveDa til Norges sterke drott.
Enn han vil sitt Norge gavne:Gammel skjønt, og trett av år,Ut han red på gyldne stavner,Giver skotten dype sår;Hva det vant ved Magni Seier,Hadde alt seg revet løs;Haakon snart igjen det eier,Enskjønt Skottekongen fnøs.
Der han så sin kveld medGlede,Lyttende til Sagas røst;Til de gamle Skaldes kvedeÅndet siste gang hans bryst.Liket førtes over fjorden,Hviler nå i Bjørgvins stad;Men hans drapa ble i NordenTil et gyllent Sagakvad.