Kong Sverre døde i Aaret 1202. I sine sidste Leveaar havde han havt Ufred med en ny Oprørsflok, som kaldtes Baglerne. Denne Flok fik den slue Biskop Nikolaus Arnessøn i Oslo reist mod Kongen, og Flokken fik Navnet Bagler efter Ordet bagall, som betyder en Bispestav. Ufreden mellem Birkebeiner og Bagler varede flere Aar efter Sverres Død. I Aaret 1204 blev Sverres Søstersøn Inge Baardsøn Konge; men Sverres Sønnesøn Haakon Haakonssøn havde den nærmeste Ret til Kongedømmet; denne var endnu et Barn og fostredes i Throndhjem. Kong Inge Baardsøn gjorde saadan Aftale med sin Frænde og Jarl Haakon Galen, at, hvis en af dem døde uden at efterlade sig nogen ægtefød Søn, skulde den anden, der levede længst, have hele Riget; men efter begges Død skulde den nærmeste Arving, som da levede, tage det hele Rige og al anden Arv. Ved denne Aftale blev saaledes Haakon Haakonssøn, som den Tid var omkring otte Aar, udestængt fra sin Arv. Aftalen blev lyst paa Ørething i Throndhjem; om Kvelden kom en gammel Birkebeiner ved Navn Helge Hvasse, som elskede Haakon inderlig, til det Herberge, hvor Gutten var. Haakon gik, som han pleiede, hen til Helge; men denne stødte ham fra sig. Forundret spurgte Gutten, hvad det skulde betyde, og hvorfor han var vred. „Jeg bryder 69mig nu ikke længer om dig,“ svarede Helge; „thi idag blev din Fædrenearv dømt fra dig.“ „Hvor skede det, og hvem gjorde det?“ spurgte Haakon. „Det skede idag paa Ørething,“ sagde Helge; „det var Kong Inge og Haakon Jarl, som gjorde det.“ „Vær ikke vred paa mig, Helge,“ sagde Haakon, „og bryd dig ikke det ringeste om den Aftale; den kan jo ikke gjælde, saalænge ikke min Ombudsmand var tilstede og samtykkede paa mine Vegne.“ „Hvem er da din Ombudsmand?“ spurgte Helge. „Det er Gud, den hellige Jomfru Maria og den hellige Kong Olaf,“ sagde Kongssønnen efter den Tids Tro; „i deres Haand har jeg lagt min Sag, og de vil nok hjælpe mig.“ Da tog Helge Gutten i sine Arme, kyssede ham og sagde; „Tak for de Ord, du der talte, Kongesøn! jeg vilde ikke for meget, at dette skulde være utalt.“

Efter Kong Inges Død blev alligevel Haakon Konge. Han styrede Norge godt og kraftigt i 46 Aar og har faaet Tilnavnet den Gamle. Ogsaa i Udlandet var hans Navn godt kjendt; den spanske Konge friede til hans Datter for en af sine Brødre; Paven vilde have ham til Keiser i Tydskland, og den franske Konge vilde have ham til Høvding paa et Korstog. Haakon fik Ufred med den skotske Konge; paa sin Færd imod denne blev han liggende syg paa Orknøerne, hvor han døde 15de December 1263.

Kong Sverre døde i året 1202. I sine siste leveår hadde han hatt ufred med en ny opprørsflokk, som kaltes baglerne. Denne Flok fikk den slue biskop Nikolaus Arnessøn i Oslo reist mot Kongen, og flokken fikk navnet Bagler etter ordet bagall, som betyr en bispestav. Ufreden mellom Birkebeiner og Bagler varte flere år etter Sverres død. I året 1204 ble Sverres Søstersøn Inge Baardsøn Konge; men Sverres Sønnesøn Haakon Haakonssøn hadde den nærmeste rett til kongedømmet; denne var ennå et barn og fostredes i Throndhjem. Kong Inge Baardsøn gjorde sådan avtale med sin frende og Jarl Haakon Galen, at, hvis en av dem døde uten å etterlate seg noen ægtefød sønn, skulle den annen, der levde lengst, have hele riket; men etter begges død skulle den nærmeste arving, som da levde, ta det hele rike og all annen arv. Ved denne avtale ble således Haakon Haakonssøn, som den tid var omkring åtte år, utestengt fra sin arv. Avtalen ble lyst på Ørething i Throndhjem; om kvelden kom en gammel Birkebeiner ved navn Helge Hvasse, som elskede Haakon inderlig, til det herberge, hvor Gutten var. Haakon gikk, som han pleide, hen til Helge; men denne støtte ham fra seg. Forundret spurte Gutten, hva det skulle bety, og hvorfor han var vred. „Jeg bryder 69meg nå ikke lenger om deg,“ svarte Helge; „thi i dag ble din fedrenearv dømt fra deg.“ „Hvor skjedde det, og hvem gjorde det?“ spurte Haakon. „Det skjedde i dag på Ørething,“ sa Helge; „det var Kong Inge og Haakon Jarl, som gjorde det.“ „Vær ikke vred på meg, Helge,“ sa Haakon, „og bryd deg ikke det ringeste om den avtale; den kan jo ikke gjelde, så lenge ikke min ombudsmann var til stede og samtykket på mine vegne.“ „Hvem er da din ombudsmann?“ spurte Helge. „Det er Gud, den hellige jomfru Maria og den hellige Kong Olaf,“ sa Kongssønnen etter den Tids tro; „i deres hånd har jeg lagt min Sag, og de vil nok hjelpe meg.“ Da tok Helge Gutten i sine Arme, kysset ham og sa; „Takk for de ord, du der talte, kongesønn! jeg ville ikke for meget, at dette skulle være utalt.“

Etter Kong Inges død ble allikevel Haakon Konge. Han styrte Norge godt og kraftig i 46 år og har fått tilnavnet den Gamle. Også i utlandet var hans navn godt kjent; den spanske Konge fridde til hans datter for en av sine brødre; Paven ville ha ham til keiser i Tydskland, og den franske Konge ville ha ham til høvding på et korstog. Haakon fikk ufred med den skotske Konge; på sin ferd imot denne ble han liggende syk på Orknøyene, hvor han døde 15de desember 1263.