I Kong Sverres Tid blev en mærkelig Bog skreven her i Norge paa vort gamle Maal. Det var det saakaldte Kongespeil, som vi endnu har. Denne Bog er skreven i Form af Samtaler mellem Fader og Søn. Sønnen spørger, paa hvilken Maade han helst bør søge at skikke sig i Verden, om de Kundskaber og Færdigheder, han bør søge at skaffe sig, og Faderen svarer herpaa og fortæller især, hvorledes Sønnen har at skikke sig som Kjøbmand og Hirdmand. Etsteds spørger Sønnen, hvorledes han bedst skal se til at komme i Kongens Tjeneste, og hvorledes han skal te sig, tale og være klædt, om han traf sammen med Kongen. Faderen svarer da blandt andet: „Hvis du vil faa Kongen i Tale, da skal du have paa dine bedste Klæder, Hoser og Sko, Kjortel og Kappe. Vælg til Hoser helst brunligt Klæde; sort Skind gaar ogsaa an, men intet andet Slags Klæde uden Skarlagen. Din Kjortel bør og være brunagtig eller grøn eller rød, af godt og fagert Klæde. Dine Linklæder skal du lade gjøre af godt Lærred, men ikke af store Stykker; din Skjorte bør være kort, en god Mon kortere end Kjortelen, da ingen høvisk Mand kan gjøre sig stadselig ved Hør eller Hamp. Dit Haar og Skjeg skal du lade sætte net op efter den Skik, som bruges ved Hirden. Naar du da har valgt den rette Tid og har faaet Lov af Dørsvenden til at komme ind, maa du altid have en anstændig Tjener til at følge dig; dog maa du, om det end tilstedes eder begge at komme ind, ikke lade ham følge dig længer end indenfor Døren. Da skal du give ham din Kappe at passe paa, men selv gaa uden Kappe ind for Kongen, efterat du først har kjemmet dit Haar glat og strøget dit Skjeg godt. Du skal heller ikke have Hat eller Hue paa Hovedet, men med bart Hoved og bare Hænder, med blidt Aasyn og rent Legeme træde frem for fyrstelige 68Personer. Væn dig til at bære dit Hoved stødt og dit Legeme rankt, naar du gaar, og væn dig ogsaa til at gaa vakkert, uden dog at gaa for langsomt. Naar du kommer for Kongen, da bøi dig ydmygt for ham og hils ham med disse Ord: „Gud give eder en god Dag, Herre Konge!“ Pas nøie paa at tiltale Kongen i Flertal, men altid at omtale dig selv i Enkelttal. Hvis det skulde hænde, at Kongen siger noget, som du ikke forstaar, saa at du nødes til at spørge op igjen, maa du hverken sige „haa?“ eller „hvad?“ men kun „Herre!“ eller, om du vil bruge flere Ord: „Herre, lad det ikke fortryde eder at gjentage, hvad I sagde til mig; thi jeg forstod det ikke tydeligt.“ Men lad det dog hænde saa sjelden som muligt, at Kongen skal behøve at sige dig en Ting mere end en Gang.“

Et andet Sted taler Faderen om, hvorledes en, der er tagen op i Kongens Tjeneste, skal skikke sig. „Først og fremst,“ siger han, „er det at mærke, at du aldrig lader din Hu være uden Gudsfrygt; elsk Gud fremfor alt og dernæst god Opførsel. Stræb at være billig, retfærdig og beskeden i alle Dele. Erindre dig altid dit Endeligt og vogt dig paa det omhyggeligste for alle Laster. Husk paa, at mangen en lever kun en kort Stund, men hans Ry lever dog længe efter ham, og det kommer meget an paa, hvorledes ens Eftermæle er. Nogle blive navnkundige af gode Gjerninger, og disse leve efter dem, om de endog selv dø. Andre derimod blive navnkundige af onde Gjerninger, og de bære sin Skam allerede i levende Live saavelsom efter Døden. Elsk din Høvding uden al Svig, saalænge du tjener ham, og hold ikke Lag med hans Uvenner, om du vil gjælde for en Hædersmand. Gud alene skal du elske over din Herre, ingen anden.“

I Kong Sverres tid ble en merkelig bok skrevet her i Norge på vårt gamle mål. Det var det såkalte Kongespeil, som vi ennå har. Denne bok er skrevet i form av samtaler mellom far og sønn. Sønnen spør, på hvilken måte han helst bør søke å skikke seg i verden, om de kunnskaper og ferdigheter, han bør søke å skaffe seg, og Faderen svarer herpå og forteller især, hvorledes sønnen har å skikke seg som kjøpmann og hirdmann. Etsteds spør sønnen, hvorledes han best skal se til å komme i Kongens tjeneste, og hvorledes han skal te seg, tale og være kledd, om han traff sammen med Kongen. Faderen svarer da blant annet: „Hvis du vil få Kongen i Tale, da skal du ha på dine beste klær, hoser og sko, kjortel og kappe. Velg til hoser helst brunlig klede; sort skinn går også an, men intet annet Slags klede uten skarlagen. Din kjortel bør og være brunaktig eller grønn eller rød, av godt og fagert klede. Dine Linklæder skal du lade gjøre av godt lerret, men ikke av store stykker; din skjorte bør være kort, en god Mon kortere enn kjortelen, da ingen høvisk mann kan gjøre seg staselig ved Hør eller hamp. Ditt hår og skjegg skal du lade sette nett opp etter den skikk, som brukes ved Hirden. Når du da har valgt den rette tid og har fått lov av Dørsvenden til å komme inn, må du alltid have en anstendig tjener til å følge deg; dog må du, om det enn tilstedes dere begge å komme inn, ikke lade ham følge deg lenger enn innenfor døren. Da skal du gi ham din kappe å passe på, men selv gå uten kappe inn for Kongen, etter at du først har kjemmet ditt hår glatt og strøket ditt skjegg godt. Du skal heller ikke have hatt eller hue på hodet, men med bart hode og bare hender, med blidt åsyn og rent legeme tre frem for fyrstelige 68personer. Væn deg til å bære ditt hode støtt og ditt legeme rankt, når du går, og væn deg også til å gå vakkert, uten dog å gå for langsomt. Når du kommer for Kongen, da bøy deg ydmykt for ham og hils ham med disse ord: „Gud gi dere en god dag, Herre Konge!“ Pas nøye på å tiltale Kongen i flertall, men alltid å omtale deg selv i Enkelttal. Hvis det skulle hænde, at Kongen sier noe, som du ikke forstår, så at du nødes til å spørre opp igjen, må du hverken si „hå?“ eller „hva?“ men kun „Herre!“ eller, om du vil bruke flere ord: „Herre, la det ikke fortryde dere at gjentage, hva dere sa til meg; thi jeg forstod det ikke tydelig.“ Men la det dog hænde så sjelden som mulig, at Kongen skal behøve å si deg en ting mer enn en gang.“

Et annet sted taler Faderen om, hvorledes en, der er tatt opp i Kongens tjeneste, skal skikke seg. „Først og fremst,“ sier han, „er det å merke, at du aldri lar din hu være uten gudsfrykt; elsk Gud fremfor alt og dernest god oppførsel. Streb å være billig, rettferdig og beskjeden i alle dele. Erindre deg alltid ditt Endeligt og vogt deg på det omhyggeligste for alle laster. Husk på, at mangen en lever kun en kort stund, men hans ry lever dog lenge etter ham, og det kommer meget an på, hvorledes ens Eftermæle er. Noen bli navnkundige av gode gjerninger, og disse leve etter dem, om de endog selv dø. Andre derimot bli navnkundige av onde gjerninger, og de bære sin skam allerede i levende live saavelsom etter døden. Elsk din høvding uten all svik, så lenge du tjener ham, og hold ikke lag med hans uvenner, om du vil gjelde for en hedersmann. Gud alene skal du elske over din Herre, ingen annen.“