Ved Sigurd Jorsalefarers Død begyndte Ufreden indenlands eller Borgerkrigene i Norge; denne Ufred varede i over hundrede Aar og førtes mellem de mange Kongesønner, som krævede Kongedømmet; thi den Tid gjaldt andre Love end nu om Kongsarven. Ikke den ældste Søn alene kunde blive Konge; men enhver Kongssøn, enten han var ægte eller uægte født, havde den Tid efter Loven Ret til Kongedømmet. Først var der Ufred mellem Sigurds Søn Magnus og Harald Gille; denne sidste var kommen fra Irland og havde ved Jernbyrd godtgjort, at han var Søn af Magnus Barfod. Denne Jernbyrd holdtes for en Gudsdom og gik saaledes for sig, at den, som skulde godtgjøre noget, maatte bære gloende Jern eller gaa paa gloende Jern, uden at blive forbrændt. Jernbyrden skede under Præsternes Tilsyn, og det stod i deres Magt, om Prøven skulde lykkes eller ikke; thi de kjendte en Salve, som sikrede mod Forbrænding; var nu Armene eller Fødderne efter nogle Dage uskadte, da havde man godtgjort sit Udsagn. Harald Gille vandt over Magnus, lod hans Øine udstikke og lod ham lide endnu mere; men efter nogle Aar blev Harald dræbt 66af Sigurd Slembedegn, som gav sig ud for at være hans Broder, hvilket han ogsaa havde godtgjort ved Jernbyrd. Derpaa holdt Sigurd Slembedegn i et Par Aar sammen med den blinde Magnus Sigurdssøn mod Harald Gilles Sønner, som var Smaagutter ved Faderens Død. Men de unge Kongers Mænd styrede og værgede Landet for dem og fik Seier over Sigurd og Magnus. Det sidste Slag stod i Slutningen af Aaret 1139 ved Holmengraa mellem Hvaløerne og Strømstad. Det var et Søslag. Magnus’s Skib blev ryddet, og den blinde Konge laa tilbage ombord i sin Seng; da tog hans Hirdmand Reidar ham i sine Arme, for at bære ham over paa et andet Skib; men han blev truffen mellem Axlerne af et Kastespyd, som ogsaa dræbte Magnus. Reidar faldt baglænds paa Dækket og Magnus ovenpaa ham, og alle talte om, at Reidar vel og hæderlig havde fulgt sin Herre og Konge til sidste Stund. Magnus’s Ord, da han fik sit Banesaar, var: „Dette kommer syv Aar for sent.“ Sigurd Slembedegn blev ogsaa fangen i Slaget og dræbt under mange Pinsler.

Af Harald Gilles Sønner levede Inge Krokryg længst. Som liden Gut blev han af en af sine Mænd baaren med i et Slag; under Striden fik han saa slemme Saar, at han siden i alle sine Levedage blev krogrygget og halt; derfor kaldtes han med Kjendingsnavnet Krokryg. Inge styrede Norge i 23 Aar og faldt i et Slag paa Isen ved Oslo mod sin Brodersøn Haakon Herdebred. Dette skede i Aaret 1161.

Ved Sigurd Jorsalefarers Død begynte ufreden innenlands eller borgerkrigene i Norge; denne ufred varte i over hundre år og førtes mellom de mange kongesønner, som krevde kongedømmet; thi den tid gjaldt andre Love enn nå om Kongsarven. Ikke den eldste sønn alene kunne bli Konge; men enhver kongesønn, enten han var ekte eller uekte født, hadde den tid etter loven rett til kongedømmet. Først var der ufred mellom Sigurds Søn Magnus og Harald Gille; denne siste var kommet fra Irland og hadde ved jernbyrd godtgjort, at han var sønn av Magnus Barfod. Denne jernbyrd holdtes for en gudsdom og gikk således for seg, at den, som skulle godtgjøre noe, måtte bære gloende jern eller gå på gloende jern, uten å bli forbrent. Jernbyrden skjedde under Præsternes tilsyn, og det stod i deres makt, om prøven skulle lykkes eller ikke; thi de kjente en salve, som sikret mot forbrenning; var nå armene eller føttene etter noen dager uskadde, da hadde man godtgjort sitt utsagn. Harald Gille vant over Magnus, lot hans øyne utstikke og lot ham lide enda mer; men etter noen år ble Harald drept 66av Sigurd Slembedegn, som ga seg ut for å være hans bror, hvilket han også hadde godtgjort ved jernbyrd. Derpå holdt Sigurd Slembedegn i et par år sammen med den blinde Magnus Sigurdssøn mot Harald Gilles Sønner, som var Smaagutter ved Faderens død. Men de unge Kongers menn styrte og verget landet for dem og fikk Seier over Sigurd og Magnus. Det siste slag stod i Slutningen av året 1139 ved Holmengraa mellom Hvaløerne og Strømstad. Det var et Søslag. Magnus’s skip ble ryddet, og den blinde Konge lå tilbake ombord i sin seng; da tok hans hirdmann Reidar ham i sine Arme, for å bære ham over på et annet skip; men han ble truffet mellom akslene av et kastespyd, som også drepte Magnus. Reidar falt baklengs på dekket og Magnus ovenpå ham, og alle talte om, at Reidar vel og hederlig hadde fulgt sin Herre og Konge til siste stund. Magnus’s ord, da han fikk sitt banesår, var: „Dette kommer syv år for sent.“ Sigurd Slembedegn ble også fangen i slaget og drept under mange pinsler.

Av Harald Gilles Sønner levde Inge Krokryg lengst. Som liten Gut ble han av en av sine menn båren med i et slag; under striden fikk han så slemme sår, at han siden i alle sine levedager ble krokrygget og halt; derfor kaltes han med Kjendingsnavnet Krokryg. Inge styrte Norge i 23 år og falt i et slag på isen ved Oslo mot sin brorsønn Haakon Herdebred. Dette skjedde i året 1161.