68. Magnus Barfod.
Mit allerførste Kongeord,Med Slag paa Skjold,Det var at kalde høit fra BordHver Kjæmpe bold.
63Og Sværdet svang jeg i min HaandMod Fiendens Magt,Og atter saa jeg Nordens AandTil Kræfter vakt.
Jeg fremmest gik paa blodig Val,Ei ænsed Saar.„Til Æren Konger beile skal,Men ei til Aar.“
Som Løven kjæmper mod en SkokAf mindre Dyr,Saa kjæmped jeg mod talrig FlokI irske Myr.
Der segned jeg blandt Lig og BlodI mudret Grav;Men Navnet mit en Vinge godDog Saga gav.
Det vakkert staar i Skjoldets BundMed gyldne TrækOg glimter herligt fra dets RundMed Flamme kjek.
68. Magnus Barfod.
Mitt allerførste Kongeord,Med slag på skjold,Det var å kalle høyt fra bordHver kjempe bold.
63Og sverdet svang jeg i min håndMot Fiendens makt,Og atter så jeg Nordens AandTil Kræfter vakt.
Jeg fremst gikk på blodig Val,Ei enset sår.„Til Æren Konger beile skal,Men ei til år.“
Som Løven kjemper mot en skokkAv mindre dyr,Så kjempet jeg mot talrig FlokI irske myr.
Der segnet jeg blant Lig og blodI mudret grav;Men navnet mitt en Vinge godDog saga ga.
Det vakkert står i Skjoldets bunnMed gyldne trekkOg glimter herlig fra dets rundMed flamme kjekk.