Da Harald Grænske, Kong Olaf Haraldssøns Fader, var død, blev hans Enke Aasta gift med Sigurd Syr, Konge paa Ringerike. Sigurd Syr døde i Førstningen af Aaret 1018, og Kong Olaf gjæstede kort efter sin Moder paa Ringerike. Det fortælles, at hun da ledte sine Sønner med Sigurd Syr, Kong Olafs Halvbrødre, frem og synte Kongen dem. Det var tre Smaagutter Guttorm, Halfdan og Harald. Olaf satte sin Halvbroder Guttorm paa sit ene Knæ og sin Halvbroder Halfdan paa det andet; han saa hvast paa dem og lod, som om han var vred, og derover blev de rædde. Da bar Aasta sin yngste Søn Harald hen til Kongen. Kongen saa ogsaa hvast paa ham; men Harald saa igjen Kongen lige i Øinene. Da tog Olaf Gutten i Haaret og ruskede i ham; men han tog fat i Kongens Skjeg og luggede. Da sagde Kong Olaf: „Du bliver nok hevnlysten med Tiden, Frænde.“ Dagen efter gik Kongen med sin Moder Aasta omkring ude paa Gaarden; de kom hen til et Tjern, og der stod Smaagutterne Guttorm og Halfdan og legede. De havde gjort sig Gaarde og Kornlader, mange Nød og Faar, som de legte med. Ikke langt derfra ved en Lervig stod Harald og havde en Mængde Træspaaner, som flød ved Landet. Kongen spurgte ham, hvad han gjorde. „Det er mine Hærskibe,“ svarede Harald. Kong Olaf lo og sagde: „Det kan nok hænde sig, Frænde, at du kommer til at raade for Skibe.“ Da kaldte Kongen Halfdan og Guttorm derhen. Han spurgte Guttorm: „Hvad vilde du eie mest af Frænde?“ „Agre,“ svarede han. „Hvor store Agre vilde du eie?“ sagde Kongen. Guttorm svarede: „Jeg vilde, at dette Næs, som gaar ud i Vandet, hver Sommer var tilsaaet.“ Paa Næset stod ti Gaarde. „Der kunde staa meget Korn,“ svarede Kongen. Derpaa spurgte han Halfdan: „Hvad vilde du eie mest af?“ „Kjør,“ svarede han. „Hvor mange Kjør vilde du da have?“ spurgte Kongen. Halfdan svarede: „Naar de gik til Vands, skulde de staa som tykkest rundt om Vandet.“ „I vil have store Eiendomme,“ svarede Kongen, „og deri slægte I paa eders Fader.“ Kongen spurgte da Harald, hvad han vilde eie mest af. „Huskarle,“ svarede han. „Hvor mange Huskarle vilde du da have?“ sagde Kongen. Harald svarede: „Saa mange, at de i et eneste Maal kunde æde min Broder Halfdans Kjør.“ Kongen lo og sagde: „Her fostrer du vist en Konge, Moder.“

Harald var med i Slaget ved Stiklestad. Da var han femten Aar gammel. Før Slaget sagde Kong Olaf: „Det tykkes mig ikke raadeligt, at Harald, Bror min, er med i Slaget; thi endnu er han bare i Barnealderen.“ Harald svarede: „Visseligen skal jeg være med i Slaget, og, er jeg end saa ustærk, at jeg ikke mægter at holde Sværdet, da skal 58jeg finde paa et godt Raad og binde Sværdgrebet til min Haand.” Harald blev saaret i Slaget, kom unda og drog til Myklegaard¹). Her blev han Høvding for Væringerne og samlede sig store Rigdomme.

Da Harald Grænske, Kong Olaf Haraldssøns Fader, var død, ble hans enke Aasta gift med Sigurd Syr, Konge på Ringerike. Sigurd Syr døde i Førstningen av året 1018, og Kong Olaf gjestet kort etter sin mor på Ringerike. Det fortelles, at hun da ledte sine sønner med Sigurd Syr, Kong Olafs halvbrødre, frem og synte Kongen dem. Det var tre Smaagutter Guttorm, Halfdan og Harald. Olaf satte sin halvbror Guttorm på sitt ene kne og sin halvbror Halfdan på det andre; han så hvast på dem og lot, som om han var vred, og derover ble de redde. Da bar Aasta sin yngste sønn Harald hen til Kongen. Kongen så også hvast på ham; men Harald så igjen Kongen like i øynene. Da tok Olaf Gutten i håret og ruskede i ham; men han tok fat i Kongens skjegg og luggede. Da sa Kong Olaf: „Du blir nok hevnlysten med tiden, frende.“ Dagen etter gikk Kongen med sin mor Aasta omkring ute på gården; de kom hen til et tjern, og der stod småguttene Guttorm og Halfdan og lekte. De hadde gjort seg Gaarde og Kornlader, mange nød og får, som de lekte med. Ikke langt derfra ved en Lervig stod Harald og hadde en mengde Træspaaner, som fløt ved landet. Kongen spurte ham, hva han gjorde. „Det er mine hærskip,“ svarte Harald. Kong Olaf lo og sa: „Det kan nok hænde seg, frende, at du kommer til å råde for skip.“ Da kalte Kongen Halfdan og Guttorm derhen. Han spurte Guttorm: „Hva ville du eie mest av frende?“ „Åkrer,“ svarte han. „Hvor store åkrer ville du eie?“ sa Kongen. Guttorm svarte: „Jeg ville, at dette Næs, som går ut i vannet, hver sommer var tilsådd.“ På neset stod ti Gaarde. „Der kunne stå meget korn,“ svarte Kongen. Derpå spurte han Halfdan: „Hva ville du eie mest av?“ „Kjør,“ svarte han. „Hvor mange Kjør ville du da have?“ spurte Kongen. Halfdan svarte: „Når de gikk til Vands, skulle de stå som tykkest rundt om vannet.“ „Dere vil ha store eiendommer,“ svarte Kongen, „og deri slægte dere på deres far.“ Kongen spurte da Harald, hva han ville eie mest av. „Huskarle,“ svarte han. „Hvor mange Huskarle ville du da have?“ sa Kongen. Harald svarte: „Så mange, at de i et eneste mål kunne ete min bror Halfdans Kjør.“ Kongen lo og sa: „Her fostrer du vist en Konge, mor.“

Harald var med i slaget ved Stiklestad. Da var han femten år gammel. Før slaget sa Kong Olaf: „Det tykkes meg ikke rådelig, at Harald, Bror min, er med i slaget; thi ennå er han bare i barnealderen.“ Harald svarte: „Visseligen skal jeg være med i slaget, og, er jeg enn så ustærk, at jeg ikke mægter å holde sverdet, da skal 58jeg finne på et godt råd og binde sverdgrepet til min hånd.” Harald ble såret i slaget, kom unna og drog til Myklegaard¹). Her ble han høvding for væringene og samlet seg store Rigdomme.