Da Harald Haarfagre var nær 70 Aar, fik han en Søn med Thora Mosterstang; hun var af god Æt og i Kongens Tjeneste. Sigurd Lade-Jarl øste Vand over ham og kaldte ham Haakon efter sin Fader Haakon Lade-Jarl. Gutten blev tidlig vakker, stor af Væxt og sin Fader meget lig. Adelsten 37var paa den Tid bleven Konge i England; han sendte Mænd til Norge, og disse skulde give Kong Harald et kosteligt Sværd. Sendemændene vendte Sværdgrebet mod Kong Harald og sagde: „Her er et Sværd, som Kong Adelsten sender dig og beder dig tage imod.“ Kongen tog i Haandtaget, og strax sagde Sendemændene: „Nu tog du ved Sværdet, som vor Konge vilde, og nu skal du være hans Undermand, siden du tog ved hans Sværd.“ — Kong Harald skjønnede nu, at dette var gjort med Spot. Ingen Mands Undermand vilde han være; alligevel sagde han intet strax, styrede sin Vrede og talte med sine Venner om Sagen. De fandt alle det Raad bedst for det første at lade Sendemændene fare uskadte hjem. Sommeren efter sendte Harald et Skib vester til England til Kong Adelsten og satte Hauk Haabrok (med høie Buxer) til Styrmand; han var en stor Kjæmpe og meget elsket af Kongen. Harald sendte sin Søn Haakon med ham. Hauk drog da vester til England og fandt Kongen i London, og der var det da et gildt Gjæstebud. Hauk sagde til sine Mænd, da de kom til Kongens Hal, hvorledes de skulde bære sig ad. „Den,“ sagde han, „skal sidst gaa ud, som først gaar ind; enhver af eder skal have Sværd ved den venstre Side og fæste Kappen saaledes, at man ikke ser Sværdet.“ Derpaa gik de ind i Hallen; de var 30 Mand. Hauk gik for Kongen og hilsede ham. Kongen bød ham velkommen. Da tog Hauk Gutten Haakon og satte ham paa Kong Adelstens Knæ. Kongen saa paa Gutten og spurgte Hauk, hvorfor han gjorde saa. Hauk svarede: „Harald beder dig at fostre hans Tjenestekvindes Søn.“ Adelsten blev meget vred, greb til Sværdet, som var hos ham, og drog det, som om han vilde dræbe Gutten. Hauk sagde: „Knæsat Gutten har du nu, og du maa gjerne myrde ham, om du vil; men ikke dermed har du ødet alle Haralds Sønner.“ Hauk gik siden ud, og alle hans Mænd drog til Skibene, satte til Havs og kom tilbage til Kong Harald. Han blev vel tilfreds; thi i den Tid holdtes den, som fostrede et Barn for en anden, for at være den ringere. Kong Adelsten lod Haakon døbe og lære op i den rette Tro, gode Sæder og alskens Idrætter, og Haakon blev i England, indtil han spurgte sin Fader Kong Haralds Død.

Da Harald Haarfagre var nær 70 år, fikk han en sønn med Thora Mosterstang; hun var av god ætt og i Kongens tjeneste. Sigurd Lade-Jarl øste vann over ham og kalte ham Haakon etter sin far Haakon Lade-Jarl. Gutten ble tidlig vakker, stor av vekst og sin far meget lig. Adelsten 37var på den tid blitt Konge i England; han sendte menn til Norge, og disse skulle gi Kong Harald et kostelig sverd. Sendemennene vendte sverdgrepet mot Kong Harald og sa: „Her er et sverd, som Kong Adelsten sender deg og beder deg ta imot.“ Kongen tok i håndtaket, og straks sa sendemennene: „Nå tok du ved sverdet, som vår Konge ville, og nå skal du være hans Undermand, siden du tok ved hans sverd.“ — Kong Harald skjønte nå, at dette var gjort med Spot. Ingen Mands Undermand ville han være; allikevel sa han intet straks, styrte sin vrede og talte med sine venner om Sagen. De fant alle det råd best for det første å la sendemennene fare uskadde hjem. Sommeren etter sendte Harald et skip vester til England til Kong Adelsten og satte Hauk Haabrok (med høye bukser) til styrmann; han var en stor kjempe og meget elsket av Kongen. Harald sendte sin sønn Haakon med ham. Hauk drog da vester til England og fant Kongen i London, og der var det da et gildt gjestebud. Hauk sa til sine menn, da de kom til Kongens Hal, hvorledes de skulle bære seg ad. „Den,“ sa han, „skal sist gå ut, som først går inn; enhver av dere skal ha sverd ved den venstre side og feste kappen således, at man ikke ser sverdet.“ Derpå gikk de inn i hallen; de var 30 mann. Hauk gikk for Kongen og hilste ham. Kongen bød ham velkommen. Da tok Hauk Gutten Haakon og satte ham på Kong Adelstens kne. Kongen så på Gutten og spurte Hauk, hvorfor han gjorde så. Hauk svarte: „Harald beder deg å fostre hans Tjenestekvindes sønn.“ Adelsten ble meget vred, grep til sverdet, som var hos ham, og drog det, som om han ville drepe Gutten. Hauk sa: „Knesatt Gutten har du nå, og du må gjerne myrde ham, om du vil; men ikke dermed har du ødet alle Haralds sønner.“ Hauk gikk siden ut, og alle hans menn drog til skipene, satte til Havs og kom tilbake til Kong Harald. Han ble vel tilfreds; thi i den tid holdtes den, som fostrede et barn for en annen, for å være den ringere. Kong Adelsten lot Haakon døpe og lære opp i den rette tro, gode Sæder og alskens idretter, og Haakon ble i England, inntil han spurte sin far Kong Haralds død.