Læreplanatlas
Andet SkoletrinAnden Afdeling. Fædrelandet.

45. Harald Haarfagre og Kong Adelsten.

36

Da Harald Haarfagre var nær 70 Aar, fik han en Søn med Thora Mosterstang; hun var af god Æt og i Kongens Tjeneste. Sigurd Lade-Jarl øste Vand over ham og kaldte ham Haakon efter sin Fader Haakon Lade-Jarl. Gutten blev tidlig vakker, stor af Væxt og sin Fader meget lig. Adelsten 37var paa den Tid bleven Konge i England; han sendte Mænd til Norge, og disse skulde give Kong Harald et kosteligt Sværd. Sendemændene vendte Sværdgrebet mod Kong Harald og sagde: „Her er et Sværd, som Kong Adelsten sender dig og beder dig tage imod.“ Kongen tog i Haandtaget, og strax sagde Sendemændene: „Nu tog du ved Sværdet, som vor Konge vilde, og nu skal du være hans Undermand, siden du tog ved hans Sværd.“ — Kong Harald skjønnede nu, at dette var gjort med Spot. Ingen Mands Undermand vilde han være; alligevel sagde han intet strax, styrede sin Vrede og talte med sine Venner om Sagen. De fandt alle det Raad bedst for det første at lade Sendemændene fare uskadte hjem. Sommeren efter sendte Harald et Skib vester til England til Kong Adelsten og satte Hauk Haabrok (med høie Buxer) til Styrmand; han var en stor Kjæmpe og meget elsket af Kongen. Harald sendte sin Søn Haakon med ham. Hauk drog da vester til England og fandt Kongen i London, og der var det da et gildt Gjæstebud. Hauk sagde til sine Mænd, da de kom til Kongens Hal, hvorledes de skulde bære sig ad. „Den,“ sagde han, „skal sidst gaa ud, som først gaar ind; enhver af eder skal have Sværd ved den venstre Side og fæste Kappen saaledes, at man ikke ser Sværdet.“ Derpaa gik de ind i Hallen; de var 30 Mand. Hauk gik for Kongen og hilsede ham. Kongen bød ham velkommen. Da tog Hauk Gutten Haakon og satte ham paa Kong Adelstens Knæ. Kongen saa paa Gutten og spurgte Hauk, hvorfor han gjorde saa. Hauk svarede: „Harald beder dig at fostre hans Tjenestekvindes Søn.“ Adelsten blev meget vred, greb til Sværdet, som var hos ham, og drog det, som om han vilde dræbe Gutten. Hauk sagde: „Knæsat Gutten har du nu, og du maa gjerne myrde ham, om du vil; men ikke dermed har du ødet alle Haralds Sønner.“ Hauk gik siden ud, og alle hans Mænd drog til Skibene, satte til Havs og kom tilbage til Kong Harald. Han blev vel tilfreds; thi i den Tid holdtes den, som fostrede et Barn for en anden, for at være den ringere. Kong Adelsten lod Haakon døbe og lære op i den rette Tro, gode Sæder og alskens Idrætter, og Haakon blev i England, indtil han spurgte sin Fader Kong Haralds Død.