Læreplanatlas
Andet SkoletrinAnden Afdeling. Fædrelandet.

44. Gange-Rolf.

36

Ragnvald Mørejarls Søn Rolf var saa svær og før, at ingen Hest kunde bære ham, og derfor kaldtes han Gange-Rolf. Han drog tidlig ud paa Vikingstog; en Sommer hug han Strandhug (røvede Fæ) i Norge; dette havde Harald Haarfagre strengelig forbudt, og derfor blev Rolf utlæg eller fredløs og maatte forlade Norge. Han reiste med sit Følge i mange Aar i Viking og herjede i England, Holland og Frankrige. Paa den Tid var Karl den Enfoldige Konge i Frankrige; han fandt det bedst at holde Fred med Rolf og bød ham sit Venskab og et stort Stykke af sit Rige. Rolf gik ind herpaa, tog den kristne Tro og blev den franske Konges Jarl. Efter Skikken der i Landet skulde Rolf nu kysse Kongens Fod; men det sagde han rent ud, at han aldrig vilde gjøre. For dog at være rimelig, bød han en af sine Hirdmænd at kysse Kongens Fod, og denne greb da fat i Foden og løftede den op til sin Mund, saa at Kongen faldt baglænds, og stor Latter opstod. Rolfs Jarledømme hed Nordmandi, og han og hans Ætlinger hed Rudejarlerne, fordi de boede i Rouen (Ruang), som kaldtes Ruda i vort Maal. Det norske Maal blev ikke længe talt i Nordmandiet; det var kun faa af Nordmændene, som havde Hustruer med, og, da de siden tog Landets Kvinder tilægte, blev det franske Sprog Børnenes Modersmaal. Men Nordmændenes Sands for Sagavæsen og Skaldekunst havde Nordmannerne arvet, og de var de første, som skrev Sagaer og kvædede i det franske Maal, og dette blev nu snart de Fornemmes Sprog rundt om i Europa og holdtes i stor Agt og Ære. Nordmannernes Aand og Ridderlighed blev et Mønster for hele Europa, og Riddervæsenet havde sit egentlige Hjem i Nordmandiet. Siden grundede Nordmannerne et Rige i Neapel og Sicilia, og i Aaret 1066 tog de England, og Kongerne i England ere den Dag idag Gange-Rolfs Ætlinger.