Vi har endnu mange flere Sagn om Konger og Helte, som skal have levet før den Tid, da paalidelige og troværdige Sagaer begynde. Blandt de navnkundigste af disse Helte er Starkad Storvirkssøn, som var med i Braavallaslaget mellem Kong Sigurd Ring og Kong Harald Hildetand, og Søkongen Hagbard, som lod sit Liv for sin Elskov til den fagre Signy.

Fra Harald Haarfagre, Halfdan den Svartes Søn, har vi først aldeles troværdige Sagaer. Han samlede de enkelte Fylker her i Landet til et stort Kongedømme; før den Tid var der nemlig mange Smaakonger i Norge. Det er nu snart 1000 Aar, siden Harald saaledes grundede Norges Kongerige, og herom fortæller hans Saga saaledes:

Ragna Adilsdatter hed en Mø, som eiede næsten hele Thoten og Land. Hun var stormodig og fager. Ragnas Fader var død, og hun var hans eneste Barn. Den Gang var Harald tolv Aar gammel og Ragna af samme Alder. Harald lagde stor Elsk til Ragna, og i et Julelag paa Hadeland friede han til hende. Hun svarede: „Vistnok kan jeg ingen bedre Mand ønske mig; du er baade af kongelig Æt; og du er selv Konge og en vakker Mand; men, faar jeg raade mig selv, vil jeg enten ingen Mand have eller ogsaa den, som vinder hele Norge.“ Harald tyktes, dette var Ord at tænke paa, og han takkede Ragna, ford[?] 35hun havde mindet ham om det, som han nu undrede sig over, ikke før var faldt ham ind. „Og,“ sagde han, „det lover jeg helligt og kræver den Gud til Vidne, som har skabt mig og raader for alt, at jeg ikke skal klippe eller kjemme mit Haar, førend jeg har taget hele Norges Rige.“ Haralds Morbroder Guttorm takkede ham for disse Ord og sagde, at det var kongeligt at holde dem. Harald samlede strax en Hær og vandt det ene Fylke efter det andet. Det sidste Slag vandt han i Hafrsfjorden, tætved Stavanger, i Aaret 872, og efter dette Slag fik han ingen Modstand mere. Kort efter var Kongen i et Gjæstebud hos Ragnvald Mørejarl; her lod han greie sit Haar, som da i ti Aar havde været floket og uklippet. Jarlen selv klippede Haaret og gav Harald Kjendingsnavn og kaldte ham Haarfagre.

Vi har ennå mange flere sagn om Konger og Helte, som skal ha levet før den tid, da pålitelige og troverdige sagaer begynne. Blant de navnkundigste av disse Helte er Starkad Storvirkssøn, som var med i Braavallaslaget mellom Kong Sigurd Ring og Kong Harald Hildetand, og sjøkongen Hagbard, som lot sitt liv for sin elskov til den fagre Signy.

Fra Harald Haarfagre, Halfdan den Svartes sønn, har vi først aldeles troverdige sagaer. Han samlet de enkelte fylker her i landet til et stort kongedømme; før den tid var der nemlig mange småkonger i Norge. Det er nå snart 1000 år, siden Harald således grundede Norges Kongerige, og herom forteller hans saga således:

Ragna Adilsdatter het en Mø, som eide nesten hele Thoten og land. Hun var stormodig og fager. Ragnas far var død, og hun var hans eneste barn. Den gang var Harald tolv år gammel og Ragna av samme alder. Harald la stor Elsk til Ragna, og i et julelag på Hadeland fridde han til henne. Hun svarte: „Vistnok kan jeg ingen bedre mann ønske meg; du er både av kongelig ætt; og du er selv Konge og en vakker mann; men, får jeg råde meg selv, vil jeg enten ingen mann have eller også den, som vinner hele Norge.“ Harald tyktes, dette var ord å tenke på, og han takket Ragna, ford[?] 35hun hadde minnet ham om det, som han nå undret seg over, ikke før var falt ham inn. „Og,“ sa han, „det lover jeg hellig og krever den Gud til vitne, som har skapt meg og råder for alt, at jeg ikke skal klippe eller kjemme mitt hår, før jeg har tatt hele Norges Rige.“ Haralds Morbroder Guttorm takket ham for disse ord og sa, at det var kongelig å holde dem. Harald samlede straks en hær og vant det ene fylke etter det andre. Det siste slag vant han i Hafrsfjorden, tett ved Stavanger, i året 872, og etter dette slag fikk han ingen motstand mer. Kort etter var Kongen i et gjestebud hos Ragnvald Mørejarl; her lot han greie sitt hår, som da i ti år hadde vært floket og uklippet. Jarlen selv klippet håret og ga Harald Kjendingsnavn og kalte ham Haarfagre.