25

Ned ad den hvalte BueDa kjørte Akethor;Der stod en RosenlueLangs med de brede Spor.Heimdal ¹) i Hornet stødte,Da Kjerren forbi ham gik;Der syv Jomfruer mødteGud Thor med milde Blik.

Da saa man dybt fra JordenEt svart og bistert Syn;Det buldrede med Torden,Det glimtede med Lyn.Guldkjerren som en SvaneDa skilte Skyen ad;Den høie Jøtunbane ²)Deri med Loke sad.

Kjørte den bolde Herre,Den stærke Asathor,Med Loke ³) paa sin KjerreNedad den grønne Jord;Smaafugle sang paa Kviste,Sig bøied de smækre Træ’r,Ret ligesom de vidste,At Valhalls Gud var nær.

Roser og smaa FiolerDa falmed for hans Blik;Den spæde Blomst ei taalerSaa svar en Luedrik;Sig deres Kalke lukkedLangs ad den stolte Vei;Det var ret, som de sukked,Fordi han saa dem ei.

Da monne Solen dale;Dens røde Straaler veg;Over de Bølger svaleDen gule Maane steg.Forbi to KjæmpehøieDa kjørte den Herre mild;Der smilte først hans ØieMed en lemfældig Ild. —

25

Ned ad den hvalte bueDa kjørte Akethor;Der stod en RosenlueLangs med de brede spor.Heimdal ¹) i hornet støtte,Da kjerren forbi ham gikk;Der syv jomfruer møtteGud Thor med milde blikk.

Da så man dypt fra jordenEt svart og bistert syn;Det buldret med torden,Det glimtet med lyn.Gullkjerren som en svaneDa skilte skyen ad;Den høye Jøtunbane ²)Deri med Loke satt.

Kjørte den bolde Herre,Den sterke Asathor,Med Loke ³) på sin kjerreNedad den grønne jord;Småfugler sang på Kviste,Sig bøyde de smekre Træ’r,Rett likesom de visste,At Valhalls Gud var nær.

Roser og små fiolerDa falmet for hans blikk;Den spede blomst ei tålerSå svar en luedrikk;Sig deres Kalke lukketLangs ad den stolte vei;Det var rett, som de sukket,Fordi han så dem ei.

Da monne solen dale;Dens røde stråler veg;Over de bølger svaleDen gule måne steg.Forbi to KjæmpehøieDa kjørte den Herre mild;Der smilte først hans ØyeMed en lemfeldig ild. —