Vore Forfædre i den hedenske Tid holdt, som sagt, Thor for den fornemste Gud næst Odin. Stærk var han, og jævnt værgede han Guder og Mennesker mod Jøtnerne. Han agede med Bukke for sin Vogn; da hørtes der stort Døn, som Folk kaldte for Thor-Døn eller Torden. Thors bedste Værge var Hammeren Mjølner; den fik Jøtnerne ofte smage. Hammeren kunde han gjøre stor eller liden, eftersom han vilde; den traf bestandig, naar han kastede den efter noget, og af sig selv kom den altid tilbage. Om de hedenske Guder har vi endnu mange ældgamle Kvad; de ere samlede i en Bog, som kaldes den ældre Edda. Nu skal vi høre, hvad et af disse Kvad fortæller om Thor, da Jøtnerne engang, medens han sov, havde faaet Tag i Mjølner.

Vred blev Thor, da han vaagnede og savnede sin Hammer; hans Skjeg og Haar tog til at riste, mens han kjendte efter den rundt omkring sig. „Hør nu, du Loke,“ sagde han, „min Hammer er stjaalen.“ Saa gik de til Frøyjas fagre Tun. „Du maa laane mig din Fjerham, Frøyja,“ sagde Thor, „om jeg skal finde min Hammer.“ „Ja, om den saa var af Guld eller Sølv, skulde du faa den,“ svarede Frøyja. Da fløi Loke afsted; det suste i Fjerhammen, og han kom udenfor Asernes Gaarde og indenfor Jøtunheim. Thrym, Thursedrotten, sad paa en Haug; han snoede Guldbaand til sine Hunde og jevnede Manen paa sine Heste. „Hvor staar det til med Aser, (Guder) og hvor staar det til med 24Alfer?“ spurgte Thrym, „og hvorfor er du ene kommen til Jøtunheim?“ „Ilde er det med Aser, og ilde er det med Alfer,“ svarede Loke; „er det dig, som har gjemt Thors Hammer?“ „Ja,“ sagde Thrym, „jeg har gjemt den, og det otte Mil under Jorden. Den faar ingen tilbage, uden at han bringer mig Frøyja til Kone.“ Loke fløi afsted igjen; det suste i Fjerhammen, og han kom udenfor Jøtunheim og indenfor Asernes Gaarde. Der mødte han Thor. „Jeg har havt Stræv med mit Ærinde,“ sagde Loke; „Thrym, Thursedrotten, har din Hammer; den faar ingen tilbage, uden at han bringer ham Frøyja til Kone.“ Saa gik de at hitte den fagre Frøyja. „Bind nu Brudelinet1) paa dig, Frøyja,“ sagde Thor, „vi to skal age til Jøtunheim.“ Vred blev Frøyja. „Giftesyg maatte jeg være,“ svarede hun, „om jeg agede med dig til Jøtunheim,“ og hendes Bryst gik, saa Sylgjerne hoppede. Saa kom alle Aser og alle Asynjer sammen paa Thinge, og de mægtige Guder raadsloge om, hvorledes de skulde skaffe Hammeren tilbage. Da sagde Heimdal; han var den viseste af dem alle: „Lad os binde Brudelin paa Thor; han skal tage Kvindeklæder paa sig, have Nøkler ved Beltet, og saa skal vi pynte ham med Sylgjer og sætte Hoveddugen vakkert om hans Hoved.“ Thor vilde nødig til. „Aserne monne kalde mig for en Kjærling,“ svarede den stærke Gud, „om jeg lod binde Brudelin paa mig.“ „Men tænk paa det, Thor,“ sagde Loke, „at Jøtnerne snart vil komme til at raade i Asgaard, hvis du ikke faar din Hammer tilbage.“ Det hjalp; Thor lod dem stelle, som de vilde. „Nu skal jeg følge med dig som Tjenestepige,“ sagde Loke, „og saa skal vi to age til Jøtunheim.“ Bukkene bleve hentede og i en Fart satte for Skjækerne; de rendte afsted, mens Bjerge brast, og Jorden stod i Lue. Saaledes agedeThor til Jøtunheim.

Da sagde Thrym, Thursedrotten: „Staa op, Jøtner, pynt op i Hallen, bred Klæde over Bænkene og bring mig saa Frøyja til Kone. I min Gaard gaar der guldhornede Kjør og kulsorte Oxer; jeg har nok af alt, baade af Skatte og Smykker; bare Frøyja tyktes jeg at savne.“ Tidlig om Kvelden kom Gjæsterne sammen, og Laget begyndte. Thor aad alene en Oxe, otte Lax, al den Kraas2), som Kvinderne skulde have, og han drak tre Saald Mjød. Da sagde Thrym, Thursedrotten: „Aldrig saa jeg en Brud bide hvassere, og aldrig saa jeg en Mø drikke mere Mjød.“ „I otte Dage har Frøyja intet smagt; saa længtede hun efter Jøtunheim,“ sagde Loke. Thrym ludede sig under Linet; han fik Lyst til at kysse; men ræd for han tilbage, saa lang Salen var. „Hvi er Frøyjas Øine saa hvasse? de brænde som Ild,“ raabte han. „I otte Nætter har Frøyja ikke sovet; saa længtede hun efter Jøtunheim,“ svarede Loke. Thryms fæle Søster kom derpaa ind og bad om Brudegave, og da sagde Thrym, Thursedrotten: „Bær saa Hammeren ind, læg den i Brudens Fang og vi os sammen.“ Den stærke Thor blev hjerteglad, da han atter holdt Hammeren i sin Haand. Der dræbte han Thrym, Thursedrotten, hans fæle Søster og Jøtnens hele Slægt. Saaledes hentede Thor sin Hammer.

Våre forfedre i den hedenske tid holdt, som sagt, Thor for den fornemste Gud nest Odin. Sterk var han, og jevnt verget han guder og Mennesker mot jotnene. Han agede med Bukke for sin vogn; da hørtes der stort Døn, som folk kalte for Thor-Døn eller torden. Thors beste verge var hammeren Mjølner; den fikk jotnene ofte smake. Hammeren kunne han gjøre stor eller liten, ettersom han ville; den traff bestandig, når han kastet den etter noe, og av seg selv kom den alltid tilbake. Om de hedenske guder har vi ennå mange eldgamle Kvad; de er samlede i en bok, som kalles den eldre Edda. Nå skal vi høre, hva et av disse Kvad forteller om Thor, da jotnene engang, mens han sov, hadde fått tak i Mjølner.

Vred ble Thor, da han våknet og savnede sin Hammer; hans skjegg og hår tok til å riste, mens han kjente etter den rundt omkring seg. „Hør nå, du Loke,“ sa han, „min Hammer er stjålen.“ Så gikk de til Frøyjas fagre tun. „Du må låne meg din Fjerham, Frøyja,“ sa Thor, „om jeg skal finne min Hammer.“ „Ja, om den så var av gull eller sølv, skulle du få den,“ svarte Frøyja. Da fløy Loke av sted; det suste i Fjerhammen, og han kom utenfor asenes Gaarde og innenfor Jøtunheim. Thrym, Thursedrotten, satt på en Haug; han snodde Guldbaand til sine hunder og jevnet manen på sine hester. „Hvor står det til med Aser, (guder) og hvor står det til med 24Alfer?“ spurte Thrym, „og hvorfor er du ene kommet til Jøtunheim?“ „Ilde er det med Aser, og ilde er det med Alfer,“ svarte Loke; „er det deg, som har gjemt Thors Hammer?“ „Ja,“ sa Thrym, „jeg har gjemt den, og det åtte Mil under jorden. Den får ingen tilbake, uten at han bringer meg Frøyja til kone.“ Loke fløy av sted igjen; det suste i Fjerhammen, og han kom utenfor Jøtunheim og innenfor asenes Gaarde. Der møtte han Thor. „Jeg har hatt strev med mitt ærend,“ sa Loke; „Thrym, Thursedrotten, har din Hammer; den får ingen tilbake, uten at han bringer ham Frøyja til kone.“ Så gikk de å hitte den fagre Frøyja. „Bind nå Brudelinet1) på deg, Frøyja,“ sa Thor, „vi to skal age til Jøtunheim.“ Vred ble Frøyja. „Giftesyk måtte jeg være,“ svarte hun, „om jeg agede med deg til Jøtunheim,“ og hennes bryst gikk, så Sylgjerne hoppet. Så kom alle Aser og alle Asynjer sammen på Thinge, og de mektige guder rådslo om, hvorledes de skulle skaffe hammeren tilbake. Da sa Heimdal; han var den viseste av dem alle: „La oss binde Brudelin på Thor; han skal ta kvinneklær på seg, have nøkler ved beltet, og så skal vi pynte ham med Sylgjer og sette Hoveddugen vakkert om hans hode.“ Thor ville nødig til. „Asene monne kalle meg for en kjerring,“ svarte den sterke Gud, „om jeg lot binde Brudelin på meg.“ „Men tenk på det, Thor,“ sa Loke, „at jotnene snart vil komme til å råde i Asgaard, hvis du ikke får din Hammer tilbake.“ Det hjalp; Thor lot dem stelle, som de ville. „Nå skal jeg følge med deg som tjenestepike,“ sa Loke, „og så skal vi to age til Jøtunheim.“ Bukkene ble hentet og i en fart satte for skjækene; de rendte av sted, mens Bjerge brast, og jorden stod i lue. Således agedeThor til Jøtunheim.

Da sa Thrym, Thursedrotten: „Stå opp, Jøtner, pynt opp i hallen, bred klede over benkene og bring meg så Frøyja til kone. I min gård går der guldhornede Kjør og kulsorte okser; jeg har nok av alt, både av skatter og smykker; bare Frøyja tyktes jeg å savne.“ Tidlig om kvelden kom gjestene sammen, og laget begynte. Thor åt alene en okse, åtte laks, all den krås2), som kvinnene skulle ha, og han drakk tre såld mjød. Da sa Thrym, Thursedrotten: „Aldri så jeg en brud bite hvassere, og aldri så jeg en Mø drikke mer mjød.“ „I åtte dager har Frøyja intet smakt; så længtede hun etter Jøtunheim,“ sa Loke. Thrym lutet seg under linet; han fikk lyst til å kysse; men redd for han tilbake, så lang salen var. „Hvi er Frøyjas øyne så hvasse? de brenne som ild,“ ropte han. „I åtte netter har Frøyja ikke sovet; så længtede hun etter Jøtunheim,“ svarte Loke. Thryms fæle søster kom derpå inn og bad om Brudegave, og da sa Thrym, Thursedrotten: „Bær så hammeren inn, legg den i Brudens fang og vi oss sammen.“ Den sterke Thor ble hjerteglad, da han atter holdt hammeren i sin hånd. Der drepte han Thrym, Thursedrotten, hans fæle søster og Jøtnens hele slekt. Således hentet Thor sin Hammer.