Det bliver Aften; Solen synker bag Himmelens Rand; Skyerne blive røde. Det er ikke saa varmt længere; der vifter kjølige Pust; Taagen lægger sig over Vandet, og Duggen paa Græsset og Blomsterne. I Luften dandse talløse Sværme af Myg op og ned; Fuglene i Buskene synge sin sidste Sang; Bierne vende tilbage til Kuben; Arbeideren kommer hjem fra sit Dagværk og Kvæget fra Græsgangen. Det ryger af alle Skorstenspiber; thi nu koges Aftensmaden, og snart ville alle være mætte og ligge i Søvnens Arme. Men netop da begynde nogle Skabninger et muntrere Liv: Frosken kvækker i Dammen, Torbisten surrer paa Engen, Flagermusen skjærer pilsnart gjennem Luften, og St. Hansormen lyser i Buskene. Dog — løfter Øinene mod Himmelen! der skulle I faa se det prægtigste Aftensyn.

Det blir aften; Solen synker bak Himmelens Rand; Skyene bli røde. Det er ikke så varmt lenger; der vifter kjølige pust; Tåken legger seg over vannet, og duggen på gresset og blomstene. I luften danse talløse Sværme av Myg opp og ned; Fuglene i buskene synge sin siste sang; Biene vende tilbake til kuben; Arbeideren kommer hjem fra sitt dagsverk og kveget fra Græsgangen. Det ryger av alle skorsteinspiper; thi nå kokes aftensmaten, og snart ville alle være mette og ligge i Søvnens Arme. Men nettopp da begynne noen skapninger et muntrere Liv: Frosken kvekker i dammen, Torbisten surrer på Engen, flaggermusen skjærer pilsnart gjennom luften, og St. Hansormen lyser i buskene. Dog — løfter øynene mot himmelen! der skulle dere få se det prektigste Aftensyn.