83

Foruden disse tre store Høitider helligholder Kirken enkelte Dage, dels til Erindring om Begivenheder i Herrens Liv, dels af andre Grunde. Disse enkelte Dage ere: Marie Bebudelsesdag, som egentlig skulde helligholdes ni Maaneder før Christi Fødselsfest, altsaa den 25de Marts, men nu er henlagt til femte Søndag i Faste. — Den minder os om Engelens Sendelse til Jomfru Maria, for at bebude eller forkynde hende det Glædesbudskab, at hun skulde føde en Søn, hvis Navn skulde kaldes Jesus, og som skulde være den Høiestes Søn og arve Davids, sin Faders, Trone. Den fjerde Fredag efter Paaske holde vi den store Bededag, — en Dag, paa hvilken vi i Fællesskab skulle bøie vore Hjerter i Syndsbekjendelse og opløfte dem i Bøn om Naade baade for os selv og alle Mennesker. Dette er altsaa en Bodens Dag, medens Marie Bebudelsesdag er en rigtig Glædesdag. — Fyrgetyve Dage efter Paaske og ti Dage før Pintse have vi Christi Himmelfartsdag. Navnet betegner, hvad Evangeliet forkynder: Christi 84Opfart til Himmelen, hvor han satte sig hos Gud Faders høire Haand, for derfra engang at komme igjen og dømme baade Levende og Døde.“

Denne Dag kan betragtes baade som en Slutningsfest for Paasken og en Beredelsesfest til Pintsen; vist er det, at vore Hjerter til alle Tider, men dog paa den Dag især, bør være himmelsksindede, ret glædeligen vendte opad til det rette Hjem, hvor Christus gik foran, for at berede Sine et Sted. En vakker Salme paa Herrens Himmelfartsdag have vi i den gamle:

1. Drag, Jesu, mig Op efter dig, Saa følger jeg med Længsel, Siden du, o Jesu, gik Ud af Verdens Trængsel.

2. Drag, Jesu, mig Op efter dig Fra Verdens Myretue, Atjeg ikke mere skal Al dens Jammer skue!

3. Drag, Jesu, mig Op efter dig Med Sions Brudeskare; Thijeg kunde ellers let Vild i Verden fare.

4. Drag, Jesu, mig Op efter dig Til Himlens Frydebolig;Verden er for dine Børn Vildsom og urolig.

5. Drag, Jesu, mig Op efter dig, Til Himlen op at fare, Derat staa med Frydesang I Guds Børneskare.

83

Foruten disse tre store høytider helligholder kirken enkelte dager, dels til erindring om begivenheter i Herrens Liv, dels av andre grunner. Disse enkelte dager er: Marie Bebudelsesdag, som egentlig skulle helligholdes ni måneder før Christi Fødselsfest, altså den 25de mars, men nå er henlagt til femte søndag i faste. — Den minner oss om Engelens Sendelse til jomfru Maria, for å bebude eller forkynne henne det gledesbudskap, at hun skulle føde en sønn, hvis navn skulle kalles Jesus, og som skulle være den Høiestes sønn og arve Davids, sin Faders, trone. Den fjerde Fredag etter påske holder vi den store bededag, — en dag, på hvilken vi i fellesskap skulle bøye våre hjerter i syndsbekjennelse og opløfte dem i Bøn om nåde både for oss selv og alle mennesker. Dette er altså en Bodens Dag, mens Marie Bebudelsesdag er en riktig gledesdag. — Fyrgetyve dager etter påske og ti dager før pinse har vi Christi Himmelfartsdag. Navnet betegner, hva evangeliet forkynner: Christi 84oppfart til himmelen, hvor han satte seg hos Gud Faders høyre hånd, for derfra engang å komme igjen og dømme både Levende og Døde.“

Denne dag kan betraktes både som en Slutningsfest for påsken og en Beredelsesfest til pinsen; vist er det, at våre hjerter til alle tider, men dog på den dag især, bør være himmelsksindede, rett glædeligen vendte oppad til det rette hjem, hvor Christus gikk foran, for å berede Sine et sted. En vakker Salme på Herrens Himmelfartsdag har vi i den gamle:

1. Drag, Jesu, meg opp etter deg, så følger jeg med lengsel, siden du, o Jesu, gikk Ut av Verdens trengsel.

2. Drag, Jesu, meg opp etter deg Fra Verdens Myretue, Atjeg ikke mer skal all dens jammer skue!

3. Drag, Jesu, meg opp etter deg Med Sions Brudeskare; Thijeg kunne ellers lett Vild i verden fare.

4. Drag, Jesu, meg opp etter deg Til Himlens Frydebolig;Verden er for dine barn Vildsom og urolig.

5. Drag, Jesu, meg opp etter deg, Til Himlen opp å fare, Derå stå med Frydesang dere Guds Børneskare.