84

Med Pintsens Efterfest, Trefoldighedsfesten, slutter Kirkeaarets første Halvdel, der var saa rig paa Fester. Den sidste Halvdel kan indbefatte indtil syv og tyve Trefoldighedssøndage; men vi have i denne Tid ingen Fester til Minde om Begivenheder i Herrens Liv. Derimod have vi en Festdag til Erindring om den lutherske Reformation eller Kirkeforbedring. Dog høitideligholdes ikke denne paa en egen Dag; thi den er slaaet sammen med den saakaldte Allehelgens-Dag. Denne er bestemt til Erindring om alle de Hellige, som ere indgangne til Herrens Fred efter Kampen for hans Rige. Tidligere havde man Festdage for enkelte Hellige, hvad der endnu finder Sted i den katholske Kirke. — Allehelgensdag og Reformationsfesten ere begge henlagte til den Søndag, som følger efter 1ste November.

Med en vakker Salme om Kirken ville vi slutte denne Afdeling og derhos baade takke Gud for, hvad han i Kirken har givet os, og bede ham om Naade til flittigt og kristeligt at benytte hans Gaver til vore Sjeles evige Frelse!

1. O Sjelehyrde, Gud og Mand! Hvo kan dog ret udgrundeDin Kjærlighed, som trindt om Land Maa prises alle Stunde!

2. Du havde Himlens Herredom I evig Arv og Eie, Modhvilken Verden om og om Slet intet kunde veie.

3. Da klædte du dig i vort Kjød, En Tjener her at være,Og undergav dig Nød og Død, For Mennesket at ære.

4. Du fandt din arme Hjord udi Elendighed og Vaade, Dahegnede du flux en Sti Udaf din store Naade!

5. Didhen du kaldte hver og en, For der dem at bevare FraFiende-Vold og Sjele-Men, Fra Synd og Dødens Fare.

856. Jeg kom og ind og strax fornam Jeg af dit Ord medGlæde, At du, uskyldige Guds Lam! var Døren at indtræde.

7. Den Helligaand, Dørvogter der For Fattige og Rige, op-lukker villig for enhver, Som ret derind vil stige.

8. Jeg der saa frit gaar ud og ind Og finder Sjeleføde, Somhimmelsk kvæger Aand og Sind Og lægger Synden øde.

9. Dørvogteren mig passer paa Og kraftelig mig minder,Om jeg udaf min Vei tør gaa, Min Salighed til Hinder.

10. Her kan jeg udi Fryd og Fred Din Kirkes Gode nyde,Og siden i din Salighed Evindelig mig fryde.

11. Ja her jeg ser en aaben Dør Til Himlens Ærestrone,Jeg ser det, jeg ei vidste før: En uforgjænglig Krone,

12. En Krone, som mig hen er lagt Udi Guds eget Gjemme;Paa den min Sjel har nøie Agt; Gid jeg den aldrig glemme!

84

Med Pintsens etterfest, trefoldighetsfesten, slutter kirkeårets første halvdel, der var så rik på fester. Den siste halvdel kan innbefatte inntil syv og tyve trefoldighetssøndager; men vi har i denne tid ingen fester til Minde om begivenheter i Herrens Liv. Derimot har vi en festdag til erindring om den lutherske reformasjon eller Kirkeforbedring. Dog høytideligholdes ikke denne på en egen Dag; thi den er slått sammen med den såkalte Allehelgens-Dag. Denne er bestemt til erindring om alle de Hellige, som er indgangne til Herrens fred etter kampen for hans rike. Tidligere hadde man festdager for enkelte Hellige, hva der ennå finner sted i den katolske kirke. — Allehelgensdag og reformasjonsfesten er begge henlagte til den søndag, som følger etter 1ste november.

Med en vakker Salme om kirken ville vi slutte denne avdeling og derhos både takke Gud for, hva han i kirken har gitt oss, og bede ham om nåde til flittig og kristelig å benytte hans gaver til våre Sjeles evige Frelse!

1. O Sjelehyrde, Gud og mann! Hvo kan dog rett utgrunneDin kjærlighet, som trindt om land Maa prises alle Stunde!

2. Du hadde Himlens Herredom dere evig arv og eie, mothvilken verden om og om slett intet kunne veie.

3. Da kledde du deg i vårt kjøtt, En tjener her å være,Og undergav deg nød og død, For mennesket å ære.

4. Du fant din arme hjord uti elendighet og Vaade, Dahegnet du fluks en sti Udaf din store nåde!

5. Didhen du kalte hver og en, For der dem å bevare FraFiende-vold og sjeler-Men, Fra synd og Dødens fare.

856. Jeg kom og inn og straks fornam Jeg av ditt ord medGlede, At du, uskyldige Guds lam! var døren å inntre.

7. Den helligånd, dørvokter der For Fattige og rike, op-lukker villig for enhver, Som rett derind vil stige.

8. Jeg der så fritt går ut og inn Og finner Sjeleføde, Somhimmelsk kveger ånd og sinn Og legger synden øde.

9. Dørvokteren meg passer på Og kraftelig meg minner,Om jeg udaf min vei tør gå, Min salighet til hinder.

10. Her kan jeg uti fryd og fred Din Kirkes gode nyte,Og siden i din salighet Evindelig meg fryde.

11. Ja her jeg ser en åpen dør Til Himlens Ærestrone,Jeg ser det, jeg ei visste før: En uforgjengelig krone,

12. En krone, som meg hen er lagt Udi Guds eget gjemme;På den min sjel har nøye akt; Gid jeg den aldri glemme!