Faaret er rigtig Smaabørnenes Husven. Det kaldes ogsaa Sauen; men egentlig betegner dette Navn Hunnen; Hannen kaldes Væder, og Ungen Lam. Faaret har et langagtigt Hoved og en spids Mule. Øinene staa langt fra hinanden. Kroppen hviler paa fire smale Fødder, der have to Klover. Skindet er bedækket med blød, varm Uld. Faarets eller Sauens Farve er for det meste hvid, men undertiden ogsaa sort eller flekket. Væderen har gjerne Horn, og somme Tider ere disse krumme, undertiden ligesom snoede. Ulden afklippes gjerne to Gange om Aaret; men Foraarsulden er ikke saa god som Efteraarsulden. De spanske og de engelske Faar ere de bedste; derfor har man ogsaa forsøgt at indføre dem hos os.
Faaret giver Uld til Strømper, Vanter, Trøier og mange andre Plag. Af Melken laves Ost, af Talgen Sæbe og Lys. Kjødet er godt baade stegt og kogt. Af Tarmene gjøres Strenge til Fioliner og Basser. Fordi Faaret er et saa nyttigt, blidt og snildt Dyr, er det meget afholdt af Menneskene. Det har været et Husdyr, saalænge som der har været Mennesker til i Verden. Allerede Abel, Adams og Evas Søn, var Faarehyrde.
Gjeden er beslægtet med Faaret. Den har ikke Uld, men lange Haar eller Rag; dog ere disse hos mange Arter saa fine, at man væver de fineste Tøier deraf. Gjedens Melk er meget sund, især i enkelte Sygdomme; men man holder sjeldnere disse Dyr, fordi de ere skadelige for de unge Træer. Gjedens Han heder Buk og dens Unger Kid eller Killinger. Baade den og Faaret høre ligesom Kvæget til Drøvtyggerne.